|
|
|
|
|
Påsketiden var naturligvis særlig fyldt med kirkelige processioner og messer i Middelalderen. Specielt vigtige var processionerne om søndagen (1. Påskedag) og mandagen (2. Påskedag) og senere stødte i begyndelsen af 1300-tallet Via Crucis-traditionen til sammen med forskellige religiøse "skuespil", de såkaldte Passionsspil, som i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet var meget storslåede og blev opført af medlemmer af det religiøse broderskab Confraternita del Gonfalone. På søndagen i Påsken, Påskedag, afholdtes der i Middelalderen en højtidelig og storslået procession gennem Rom med deltagelse af Paven selv i fuldt ornat og med tiaraen på hovedet. Dagen startede med at Paven celebrerede messen i sit private kapel ved Lateranet, Sancta Sanctorum, hvor man opbevarede det hellige Kristus-billede, som man mente var malet af en engel eller af San Luca. Paven åbnede ikonet og kyssede billedets fødder. Ved alteret tog han et lille kors, som hans kapellaner rakte ham, og med dette i hånden sang han sammen med kapellanerne vekselsangen "Surrexit Dominus", som de gentog flere gange med stadigt højere stemmer. Det pavelige følge forlod derpå Lateran-paladset. Alle Kardinal-Diakonerne fulgte efter Paven, som var iklædt en hvid messehagel og bar mitraen på hovedet. På pladsen ventede heste med hvide draperier over sadlerne. Her fik Paven sat tiaraen på hovedet og følget red derpå i procession til Kirken Santa Maria Maggiore ad den gamle gade Via Merulana. Undervejs skulle en af de pavelige embedsmænd sige til Paven "Benedicimi signore!" ("Velsign mig, herre!"), hvorefter Paven velsignede ham. Derpå sang embedsmanden "I nat er alle børn blevet døbt i Santa Maria Maggiore" og Paven svarede "Deo gratias". I denne Kirke skulle Paven celebrere højmessen, så han tog tiara'en af hovedet og gik op til højalteret, hvor han blev mødt af en messedreng, der bar en lanse med et tændt lys på spidsen. Med dette tændte Paven nu den fakkel, som var anbragt på en af søjlerne. Røgen herfra skulle symbolisere al tings forgængelighed. På mandagen i Påsken, 2. Påskedag, afholdtes der i Middelalderen en højtidelig og storslået procession gennem Rom med deltagelse af Paven selv i fuldt ornat og med tiaraen på hovedet. I 1200-tallet startede dagen startede med en højmesse i Peterskirken, hvorpå Paven gik udenfor og stillede sig på trinene op til Kirken. Her fik han sat tiaraen på hovedet og processionen kunne begynde. I nogle processioner tilbagelagde Paven vejen på bare fødder, men i denne red han på en hvid hest. Optoget gik over pladsen foran Kirken og ned mod Castel Sant'Angelo, over broen og ind mod Roms centrum, forbi Kirken San Celso (idag Santi Celso e Giuliano i Via Banco di Santo Spirito) og gennem det område, som idag er Via dei Banchi Vecchi, og forbi Kirken Santo Stefano in Piscina (eller in Piscinula), der lå overfor Kirken Santa Lucia del Gonfalone. Ved det såkaldte "Palazzo di Cromazio" stod Roms jøder forsamlet for at hilse på Paven. Dette sted lå antagelig i nærheden af det sted, som senere omtales som Torre di Stefano di Pietro. Her udkastedes der penge i grams til tilskuerne, hvorpå processionen fortsatte ad Via del Pellegrino, over nutidens Piazza di San Pantaleo og Corso Vittorio Emanuele II, der tidligere kaldtes Via dell Valle, til Via de Calcarariis ved nutidens lille plads af samme navn. Turen gik herfra til Kirken San marco og ned på Forum Romanum ad Clivus Argentarius og Via Sacra til kirkerne San Lorenzo in Miranda og Santi Cosma e Damiano. Heromkring lå også Frangipane-familiens bopæl og det såkaldte Torre Cartularia, som processionen passerede, før den drejede op ad Via Labicana til Kirken San Clemente og videre herfra til San Giovanni in Laterano. I 1500-tallet gik Paven fra morgengry, fulgt af alle sine nære medarbejdere, ned til gården i Vatikanpaladset, hvor han steg til hest og red hen til Peterskirken. Her forrettede han en højtidelig messe og efter denne begav hele følget sig i procession til Lateranet. Undervejs blev der flere gange stoppet og kastet penge i grams af Pavens ceremonimester. Ved det såkaldte Torre di Stefano di Pietro, et tårn som indtil 1536 stod omkring det sted, hvor Piazza dell'Orologio ligger idag, stoppede processionen op, og efter nye pengeuddelinger modtog Paven her en delegation af Roms jødiske befolkning, som hyldede ham. De var anført af Rabbineren , som rakte Paven Pentateuken (de 5 gammeltestamentlige Mosebøger). Paven tog værket, som var dækket af et let klæde, og rakte det tilbage til Rabbineren, men med bagsiden opad, idet han udtalte, at han ærede loven, men ikke kunne acceptere jødernes tro på, at Messias endnu ikke var kommet. Til slut gav Pavens skatmester Rabbineren 20 soldi. Herefter kunne processionen fortsætte med forskellige stop, hvor der blev kastet penge i grams igen, blandt andet ved Kirken San Marco. Langs ruten, som kaldtes "via papae" eller "via papale", var der rejst Æresbuer, som var bekostet af områdernes rigeste og mægtigste familier. Præster og klerke fra kvarterernes kirker fulgte turen med svingende røgelseskar. For deres ulejlighed modtog både adelige og gejstlige pengegaver. Som afslutning på processionen nåede Paven frem til Lateranet, hvor der var dækket op til banket. Senere sluttede Paven dagen ved at forrette aftenmessen i Kirken San Giovanni al Laterano.
Litteratur om Kirkelige processioner i Rom: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|