ANNAS ROM GUIDE
Gaudentius-familien
4.århundrede

Romersk familie af Senator-rang, som virkede i det 4. og 5.århundrede efter Kristus.

Af familiens medlemmer kender vi:

Gaudentius, som var "agens i rebus" i år 384 efter Kristus. Han nævnes i Quintus Aurelius Symmachus' breve, men ikke som en god og pålidelig ven, derimod som en modstander, som deltager i nogle intriger mod Symmachus.

Gaudentius, som var oppasser for Quintus Aurelius Symmachus' broder Flavianus i år 390 efter Kristus. (Symmachus Epist. II,62). Spinola (se litt.note nedenfor) mener at denne Gaudentius havde for ydmyg en position til at være identisk med Symmachus' ven i 398-401.

Gaudentius, som var advokat i en arvesag, som Quintus Aurelius Symmachus dømte i. Spinola (se litt.note nedenfor) mener ikke, at deres indbyrdes forhold var så tæt og fortroligt, at denne Gaudentius kan have været identisk med den i 398-401 omtalte ven.

Gaudentius, som i perioden 398-401 omtales meget rosende i Quintus Aurelius Symmachus' breve, og som i år 409 var Vicarius Africae. Han menes at have ejet et domusCeliohøjen, det såkaldte Domus di Gaudenzio. -- Læs mere om denne Gaudentius!

Flavius Gaudentius, som døde i år 425. Han var fader til hærføreren Flavius Aëtius og var selv "Magister Equitum" under Kejser Honorius, samt Comes Africae i år 399.

--- Hans søn Flavius Aëtius (ca.396-454) var romersk general og den, som fik sat en stopper for hunnernes invasion i 451. Han var Konsul i år 446 sammen med Quintus Aurelius Symmachus (iunior). Aëtius blev omkring 440 fader til sønnen Gaudentius.

Gaudentius, søn af Flavius Aëtius, var født omkring år 440 og blev døbt som kristen allerede i sit første år. Da vandalerne under Geiserik i 455 havde erobret og plyndret Rom, bortførte de en mængde gidsler, da de omsider forlod byen. Blandt disse var den unge Gaudentius, hvis skæbne herefter er ukendt.

Litteratur om Gaudentius-familien:
Spinola, Giandomenico. Il Dominus Gaudentius e l'Antinoo Casali : alcuni aspetti della fine del paganesimo da una piccola domus sul Celio ?. In: Mélanges de l'Ecole française de Rome. Antiquité T. 104, N°2. 1992. pp. 953-979. - Læs på nettet.
--- side 968.
Wikipedia (engelsk tekst): Gaudentius.
Wikipedia (Tysk tekst): Gaudentius.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 6.3.2012