Kirken San Salvatore in Onda er viet til Frelseren, San Salvatore, og har fået tilnavnet "in onda" (tidligere "in unda"), fordi den ligger i et lavt område, hvor Tiberen - inden den blev indkapslet i de høje dæmningsmure - ofte gik over sine bredder og bølgerne skyllede ind. Kirken ligger i nutidens Via dei Pettinari i kvarteret Rione Regola, Gaden kalkerer et antikt gadeforløb, som forbandt denne del af Rom med Trastevere via den gamle bro Pons Aurelius, også kaldet Pons Valentiniani.

Kirkens officielle navn er: Chiesa della Trasfigurazione di Nostro Signore Gesù Cristo. "La Trasfigurazione" svarer til det, der i den danske Bibeloversættelse kaldes "Forklarelsen på Bjerget" og nævnes både i Matthæusevangeliet (17, v.1 ), Markusevangeliet (9, v.2 ), og Lukasevangeliet (9, v. 28).

Kirken nævnes første gang i en bulle udsendt af Pave Honorius II i 1127, men er jo givetvis meget ældre. Bullen omtaler en Crescentius, en af Kirkens præster, som var blandt lederne i den religiøse sammenslutning Romana Fraternitas: "presbiter Crescentius Salvatoris in unda".

Den nuværende bygning stammer fra slutningen af 1000-tallet eller begyndelsen af 1100-tallet, men gennem tiderne er meget blevet ændret og flere ombygninger foretaget. Facaden, som vi møder den idag, er bygget i 1845, mens San Vincenzo Pallotti var leder af Kirken.

San Salvatore in Onda. - cop.Leif Larsson

I et dokument i Vatikanet findes en tegning af en gammel munk, som i hånden bærer en kirke. Det er en aftegning af en fresko, som tidligere fandtes i San Salvatore in Onda, måske i Kirkens apsis, men nu er forsvundet. I tegningen angives munkens navn: "Boninus presbiter monachus". Da kirkegrundlæggere ofte fremstilles bærende på "deres" kirke og den lille kirkebygning på tegningen vises med et lille klokketårn, som det senere er vist på andre tegninger i forbindelse med San Salvatore in Onda, formoder man, at denne Boninus måske er Kirkens grundlægger. Han skulle i så fald have levet i 1000-tallet, men man kender ikke til andre optegnelser, der nævner ham.

I 1186 nævner Pave Urban III Kirken i en bulle som hørende under den større kirke San Lorenzo in Damaso. San Salvatore in Onda blev tilsyneladende restaureret af en Cesario Cesarini i 1260. Denne oplysning, som nævnes i flere kilder, menes idag ikke at være korrekt.

I Kirkekataloget fra Torino fra perioden 1313-1339 opregnes San Salvatore in Onda blandt de kirker, som betjenes af blot én præst.

Oprindeligt var Kirken viet til både San Salvatore og San Cesareo, men senere ændredes dette. Forskellige munkeordener har passet Kirken og boet i de tilstødende huse. De første, vi kender til, var af Ordenen San Paolo Primo Eremita, som i 1404-1406 fik Kirken overdraget af Pave Innocens VII. I 1445 overdrog disse munke bygningerne til Franciskanerne, som måtte flytte fra Kirken Santa Maria in Aracoeli, mens de selv flyttede til Kirken Santo Stefano Rotondo.

Pave Nikolaus V (1447-1455) udnævnte San Salvatore in Onda til sognekirke og denne funktion beholdt Kirken i næsten 400 år.

En pavelig visitationsberetning viser, at Kirken i 1566 havde en menighed bestående af omkring 40 hustande, hvoraf de fleste var fattige håndværkere. Nogle af disse havde desuden indrettet værksteder i en del af det højre sideskib.

Den gamle Kirke havde form som en basilica med 3 skibe. 14 små vinduer i sidemurene gav lys til Kirken, men disse erstattedes i 1100-tallet af større vinduesbuer.

Omkring 1684 gennemgik Kirken en større ombygning, hvorved basilica-formen forsvandt og Kirkens areal blev betydeligt formindsket samtidig med at den nu blev forsynet med hvælvet tag. De oprindelige søjler blev ved samme lejlighed dækket af murværk og blev til flade murpiller. Kirkens venstre sideskib omdannedes nu også og udlejedes til privat brug. Og vinduesbuerne forsvandt.

I 1724-1730 blev San Salvatore in Onda restaureret under Pave Benedikt XIII. I den forbindelse blev murene forstærket og gulvet hævet for at undgå de stadige oversvømmelser. På dette tidspunkt havde Kirken 3 skibe adskilte af 4 stenpiller i hver side. Apsis havde en fresko med motivet "Trasfigurazione" . Senere fik rundingen en ny udsmykning og kirkeskibene blev opdelt af 12 søjler. Sideskibene fik nye altre og disse blev udsmykket med marmorbelægning og malerier. Ialt havde Kirken ifølge en inventarliste fra 1725 fire altre, inklusive højalteret. I højre side var der et alter viet til Sant'Antonio da Padova, i venstre side et til San Francesco d'Assisi og San Boaventura.

I 1753 godkendte Pave Benedikt XIV oprettelsen af et lægbroderskab med navnet Confraternita del Sacro Cuore di Maria. Dette sammenlagdes derpå med det ældre broderskab I Benefattori delle Anime del Purgatorio.

San Salvatore in Onda fungerede som nævnt i en lang årrække som sognekirke, men i 1824 blev disse funktioner lagt ind under Santa Caterina della Rota.

I 1844 overlod Pave Gregor XVI Kirken og Klosteret, Convento dei Minori Conventuali, til San Vincenzo Pallotti og den organisation, som han havde indstiftet i 1835, "La Pia Società dell'Apostolato Cattolico". Klosterets tidligere beboere flyttede samtidig til Kirken Santi Apostoli.

Under San Vincenzo Pallotti fik bygningen en gennemgribende renovering. De værksteder og forretninger, som var blevet indrettet i sibeskibene, blev fjernet, nye malerier og relieffer opsat på altrene og en ny facade rejst. Under arbejdet fritlagde man en gammel fresko fra 1500-tallet, som derpå blev flyttet ind i Klosterbygningen.

I 1860 havde kirkeloftet så mange skader, at man i en periode kun holdt det venstre sideskib åbent, for i 1865 at lukke Kirken helt og lade alle kirkelige handlinger foregå i den lille, nu forsvundne kirke San Francesco dei Mendicanti. Der måtte nu en større reparation af San Salvatore in Onda til og penge blev indsamlet. Især Antonio og Pietro Cassetta bidrog til at arkitekten Luca Carimini kunne gå i gang. Således kunne Kirken genåbnes den 6. August 1878 og genoptage sin funktion, mens San Francesco dei Mendicanti blev revet ned for at give plads til arbejdet med Tiberdæmningen og flodboulevarderne.

Denne store renovering medførte endnu engang, at kirkegulvet blev hævet og Kirken fik derved sit nuværende udseende. Nyere restaureringer i 1970 har koncentreret sig om krypten under Kirkens apsis.

Af Kirkens ældste dele er der kun ganske lidt tilbage: Nogle steder kan man øverst på væggene se antikt murværk bag pudsen, rester af de oprindelige 14 små vinduer på midterskibets ydermure, samt krypten, som er opbygget på resterne af et romersk hus fra det andet århundrede efter Kristus.

Idag beboes Klosteret stadig af "I Missionari Pallottini", som også passer Kirken, der er åben hver dag fra kl.8 til kl.12.

Litteratur om San Salvatore in Onda:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 426f,
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola / a cura di Carlo Pietrangeli. - Parte 3: 2. edizione, 1979. ------- side 64-70.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 4567.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 333.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 13. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1998.
- side 14-18.
www.060608.it: Chiesa di San Salvatore in Onda.
Info.roma: San Salvatore in Onda.
Alvaro de Alvariis' photostream på Flickr: Ss. Salvatore in Onda.
Roma sotterranea: Chiesa S. Salvatore in Onda.
RomanChurches: San Salvatore in Onda.
Romasegreta.it: Via dei Pettinari.
Romeartlover.it: S. Salvatore in Onda.
Wikipedia (engelsk tekst): San Salvatore in Onda.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di San Salvatore in Onda.
Wikipedia (svensk tekst): San Salvatore in Onda.