KIRKENS YDRE:

Facaden (1):

Selvom kirkebygningen i sin nuværende form stod færdig til indvielse i 1734, fik den først sin facade i 1857-1862. Den er tegnet af Camillo Guglielmetti og udført i travertin. Udseendet er ret enkelt, opbygget i 3 etager, hvoraf den øverste er et stort trekantet gavlfelt, samt i 3 lodrette felter i de nederste etager.

foto cop. Leif Larsson

I midteretagen ses en dedikation til den picenske menigheds beskytterinde, Santa Maria di Loreto: "Mariae Lauretanae Piceni Patronae" . Herunder er der i midterfeltet et relief af Rinaldo Rinaldi forestillende "La Traslazione della Santa Casa di Loreto" : "Flytningen af det Hellige Hus i Loreto". (Det Hellige Hus findes i byen Loreto og indeholder murene fra en gammel hytte, som traditionen fortæller er Jomfru Maria's eget hus fra Nazaret, som under tyrkernes angreb på byen i 1291 på mirakuløs vis ved engles hjælp blev flyttet fra Palæstina til Italien, hvor det pludselig stod på grunden hos en from kvinde ved navn Lauretta. Nyere undersøgelser har bekræftet, at stenmurene kan stamme fra Palæstina ligesom byggeteknikken er anderledes end Loreto-området.)

Den nederste del af facaden består af et lille forrum mellem 2 søjler med korinthiske kapitæler, der bærer en bred overligger toppet af et relief med snirkler og et skjold med Pave Pius IX's våben. En høj indgangsdør er indrammet af en smukt udskåret karm. - Sidefelterne er overalt blot tomme rammer og kassetter.

Nærbillede af relieffet i den fint udskårne ramme. Jomfru Maria og Jesus-Barnet sidder på huset, som engle transporterer fra Nazaret til Loreto.

På Kirkens venstre side står den store gamle Klosterbygning, Convento di San Salvatore in Lauro, der idag bruges som museum og udstillingsbygning. (2)

Til højre for Kirken - og Pladsen foran Kirkefacaden, Piazza di San Salvatore in Lauro - løber den lange lige gade, Via dei Coronari, som vider sig en smule ud overfor det første stykke af Kirkens højre sidemur (4). Denne er ganske specielt opbygget, i 2 etager, hvor der bag den nederste mur gemmer sig Kirkens kapeller og sidealtre, mens den øverste mur er opdelt af kraftige støttepiller mellem de høje vinuder i profilerede rammer under trekantede gavlfelter. Kraftige udskårne tagudhæng topper muren, ligesom de indgår som en vandret frise mellem etagerne. Kun 3-4 af murens felter er frit synlige. I det tredie findes Kirkens sideindgang i en smuk profileret travertinramme med et pagodeformet gavlfelt. Døren førte i sin tid ud til en lille sidegade, som gik ned til Via dei Coronari. (Se Alvaro de Alvariis' foto)

Øverst oppe skimtes Kirkens kuppel med en slank lanterne og et kors i toppen.

KIRKENS INDRE:

Kirkerum (5):

Rummet er tegnet og delvist færdiggjort i det sene 1500-tal, mens tværskibet, højalterrummet og kuplen først blev tilføjet i 1700-tallet. Gulvet blev lagt i slutningen af 1800-tallet.

Kirkerummet har grundplan som et latinsk kors med en høj, lang stamme og 2 mindre tværarme. Der er kun ét skib, med 3 små kapellet i hver side og 2 større altre i hver tværarm. For enden af rummet er der et dybt presbyterium. Hvert siderum flankeres af et dobbelt par af monolitiske søjler i travertin med korinthiske kapitæler, som bærer en række smalle og brede, enkle oeller udskårne, friser og gesimser , hvorpå igen det tøndehvælvede, lyse loft hviler.

Mellem hvælvene sidder over kapellerne høje vinduer, der lyser rummet op. Inde i kapellerne er der også flere steder mindre halvmåneformede vinduer i endevæggene.

Den store kuppel over hovedskibets møde med tværskibet er også forsynet med masser af vinuder og åben til den slanke lanterne med endnu mere lysindfald øverst. Rummets lyse bemaling gør sammen med de mange vinduer, at man befinder sig i et meget lyst og venligt kirkerum.

Gulvet er belagt med plader af sort og hvidt marmor i geometriske mønstre. Det er som nævnt lagt i slutningen af 1800-tallet.

Kirkens højre side:

1. kapel i den 1. Bue i højre side er Cappella della Pietà (6). Kapellet er ikke så dybt, men indrettet i en høj, tøndehvælvet bue mellem 2 af Kirkens kraftige travertinsøjler. Buens kanter og indersider er udført i marmor i forskellige farver og sorter, hvorpå der hænger et maleri i hver side. Buens overkant mod Kirken er udskåret og forsynet med et våbenskjold. Undersiden er dekoreret med snoninger, rosetter og kassetter i forgyldt stuk med et maleri i toppen. Her hviler Gud Fader på en sky og betragter den døde menneskesøn, som er vist sammen med sin fortvivlede moder på altertavlen af Giuseppe Ghezzi. Denne bærer titlen "Cristo tra le braccia della Vergine" ("Kristus i Maria's arme"). Sidemalerierne er "San Nicola da Tolentino" på højre væg og "Sant'Antonio di Padova" på den venstre.

Cappella della Pietà ejedes i sin tid af juristen Pier Francesco Pavone, der lod arkitekten Carlo Francesco Bizzaccheri (1655-1721) tegne rummet.

Mellem dette kapel og det næste står 2 af kirkerummets store søjler. Imellem dem er der et ganske smalt stykke væg med et lille indrammet billede af "Via Crucis", Kristi lidelsesvej til Golgata (7).

2. Kapel i den 2. Bue i højre side er Cappella di San Carlo (8). Altertavlen forestiller her blandt andre Kapellets titelhelgen San Carlo Borromeo. Maleriet er udført af Alessandro Turchi, kaldet l'Orbetto (ca.1588-1648) og bærer titlen "Madonna col Bambino venerata dai SS. Francesco d'Assisi e Carlo Borromeo" ("Madonna med Barnet tilbedes af San Francesco d'Assisi og San Carlo Borromeo"). Altertavlen flankeres af smukke sorte marmorsøjler med kortinthiske kapitæler, der bærer et brudt, buet gavlfelt, som indrammer et lille vindue.

Det store krækors skal stamme fra 1500-tallet.

Rummets tøndehvælvede loftsbue er udsmykket med udskårne og forgyldte kassetter indeholdende forskellige motiver, heriblandt engle og blomster.

Kapellets sidevægge er her ikke bemalede, men forsynede med 2 gravmæler. Det ene for Giovanni Castellani delle Carcare, der døde i 1646, og det andet for Grevinde Girolama Pallavicini Montoro, som døde i 1645. Begge personer var velgørere for Kirkens lægbroderskab. Monumenterne, bestående af steler i rundbuede nicher i forskelligt farvet marmor, er tegnet af arkitekten Marc'Antonio Pioselli.

Foran det næste søjlepar (7), som flankerer endnu et lille Via Crucis-billede, står en skriftestol i nøddetræ.

3. Bue i højre side var tidligere indrettet til Kirkens sideindgang (9) og vægge og loftsbue er derfor ikke særligt udsmykkede. I den øverste del af buen er der bygget en balkon med rækværk mod rummet i forskellige marmorsorter og et forgyldt metalgitter. Idag er det nederste rum spærret af ved hjælp af et vægtæppe og foran troner en marmorbase med en stor træstatue af San Pio di Pietralcina, den tidligere munk fra San Giovanni Rotondo Padre Pio, som her hjælper Kristus med at bære Korset.

Foran det næste søjlepar (7), og det lille Via Crucis-billede imellem dem, står atter en skriftestol. Herefter følger endnu et kapel.

3. Kapel i den 4. bue højre side er Cappella della Adorazione dei Pastori : Kapellet for Hyrdernes Tilbedelse (10). Dette rum blev renoveret i begyndelsen af 1600-tallet af Kardinal Marefoschi, der lod opsætte altertvalen med maleriet af Hyrdernes Tilbedelse, udført af Pietro Berrettini da Cortona omkring 1630. Maleriet kaldes også "Presepio" ("Julekrybbe") og Kapellet derfor også Cappella del Presepe.

Efter det næste søjlepar og Via Crucis-billede (7) udvides kirkerummet mod højre og venstre i et bredt, men ikke særligt dybt tværskib (11), der ender ud i lige endevægge, foran hvilke der er opsat sidealtre.

Tværskibsalteret i højre side er Altare di Sant'Emidio (12). Alteret er opbygget som en lille tempelfront med slanke, grå søjler med korinthiske kapitæler, som bærer en bred frise og et trekantet gavlfelt. Væggen omkring det er opdelt i lodrette felter af flade søjler i samme stil som rummets runde travertinsøjler. På hver af de søjler, der flankerer alteret, sidder et Via Crucis-billede, mens væggene til højre og venstre herfor er optaget af gravmæler; til højre et udført af Filippo Gnaccarini for Kardinal Nicola Grimaldi, der døde i 1845, til venstre for Kanniken Gaspare Fatati, som døde i 1851. Altertavlen er malet af Pietro Gagliardi i 1863 og forestiller Sant'Emidio mellem San Nicolò da Tolentino og San Giacomo della Marca.

På tværskibets venstre væg siider over en dør et stort gravmæle for Kardinal Raniero Simonetti, som døde i 1749. Det er tegnet af arkitekten Girolamo Theodoli og udført af billedhuggeren Carlo Monaldi i 1751.

Søjleparrene på hver side af tværskibet bærer sammen med de tilsvarende i venstre side den store Kuppel (13). I de trekantede felter i hjørnerne har Luigi Fontana i 1862 malet fresker af profeterne David, Moses, Ezechiel og Esajas.

Efter Kuppelrummet, hvor der midt på den cirkelrunde marmorgulvbelægning står et stort alter og nogle læsepulte, fortsætter kirkeskibet fem mod Presbyterium (15) og Højalter. Søjlepar danner hjørnet, et par mod tværskibet og et par mod Presbyteriets højre side, inden porte til siderummene med kraftige stenbalkoner til orgelerne ovenover.

Et søjlepar danner også rummets bageste højre og venstre hjørne, men her er kun de forreste søjler af travertin som resten af kirkerummets, mens de andre søjler, som flankerer Højalteret (16), er af grøn marmor. En marmortype, der også går igen i de flade hjørnevægge.

Alteropbygningen er udført af billedhuggeren Antonio Asprucci i 1792. De grønne søjler har forgyldte, korinthiske kapitæler, der bærer et delvist brudt, trekantet gavlfelt, på hvis top der sidder 2 engle bærende en krone. De er udført af Pier Paolo Campi i 1721. Mellem søjlerne er der en stor samling forgyldte solstråler, hvori en mængde stukengle , udført af Vincenzo Pacetti i 1792, "flyver rundt" mellem skyerne og støtter, bærer, og fremviser en kraftig guldramme, hvori der er indsat et billede af Madonna, en 1600-tals kopi af det originale billede af den sorte Madonna med Barnet, som findes i Loreto.

Maria-billedet her er kronet. Dette blev foretaget 2 gange, først i 1644 og senere i 1836.

I Presbyteriegulvet ligger flere gravsten, blandt andre for Kardinal Simone Bonaccorsi, der døde i 1776, for Biskop Carlo Azzolino, som døde i 1671, og for Ærkebiskop Giuseppe Vinci, der døde i 1795.

Kirkens venstre side:

Til venstre for Presbyteriet vider hovedskibet sig - ligesom i den modsatte side ud i et bredt, men ikke særligt dybt tværskib, der ender ud i en lige endevæg, foran hvilken der er opsat et sidealter for Den Korsfæstede.

Tværskibsalteret i venstre side kaldtes tidligere Altare del Crocifisso, men idag Cappella della Casa Santa di Loreto (17). Alteret er opbygget som en lille tempelfront med slanke, grå søjler med korinthiske kapitæler, som bærer en brede frise og et trekantet gavlfelt. Væggen omkring det er opdelt i lodrette felter af flade søjler i samme stile som rummets runde travertinsøjler. På hver af de søjler, der flankerer alteret, sidder et Via Crucis-billede, men væggene til højre og venstre herfor er optaget af gravmæler for Giuseppe Valentini, der døde i 1757, og Pietro Arpi, sp, døde i 1850.

I tværskibets højre væg er der - efter de obligatoriske søjlepar på hjørnet - en dør ind til sakristiet og over denne et større gravmæle for Kardinal Prospero Marefoschi. Det ligesom alteret i højre tværskib udført i 1751 af billedhuggeren Carlo Monaldi efter en tegning af arkitekten Girolamo Theodoli.

Altertavlen er et maleri af Jomfru Maria og Barnet med Det Hellige Hus, som transporteres væk fra Loreto. Det er malet af Giovanni Peruzzini. Det Krucifiks, som gav Kapellet sit tidligere navn, er nu flyttet til andetsteds i Kirken.

Fra døren under Kardinal Marefoschi's gravmæle er der adgang til Sakristiet (18), hvor man kan se en håndvask fra 1400-tallet, samt en mindesten fra Kirkens indvielse, som tidligere sad på den gamle 1400-tals facade. Desuden er der en gravsten fra 1536.

Atter danner flere søjlepar (7) med mellemvægsstykker og Via Crucis-billeder hjørnevæg inden Kirkens næste Kapel.

3. Kapel i 4. bue i venstre side er Cappella di Santa Lutgarda (19). Altertavlen i den gyldne marmorramme er maleriet "Santa Lutgarda che scambia il suo cuore con quello del Redentore" ("Santa Lutgarda bytter sit hjerte med Frelserens", "cor mutuans corde"). Maleriet er ligesom de 2 sidemalerier med episoder fra Helgenindens liv udført i 1679 af Angelo Massarotti. Kapellet blev bestilt af Giovanni Tiracorda, der lod det udføre i mange marmorsorter af Pietro Antonio Ripoli i 1680. Muligvis efter en tegning af Pierleone Ghezzi.

Foran det næste søjlepar (7) står en af Kirkens skriftestole. Mellem søjlerne hænger endnu et Via Crucis-billede.

3. Bue i venstre side indrammer ligesom Buen i den modsatte side en sideindgang (20), der her fører Klostergården til venstre for Kirken. Buen er på den nederste del lukket af en bred væg i rosa marmor, hvori den brede, profilerede dørkarm i grå marmor er indsat. I den øverste del af buen er der bygget en balkon med rækværk mod rummet i forskellige marmorsorter og et forgyldt metalgitter.

Efter Buen står der endnu et søjlepar, flankerende et Via Crucis-billede. (7)

2. Kapel i venstre sides 2. Bue er Cappella di San Giuseppe (21). Det var viet til Josef og ejedes af Ghezzi-familien, som lod det dekorere, blandt andet med en altertavle forestillende Josef sammen San Gioacchino og Sant'Anna, malet af Pierleone Ghezzi i 1731. - Idag er maleriet dækket til og Kapellet kaldes istedet Cappella di San Pio di Pietralcina, da det bruges til at udstille denne helgens relikvier: Padre Pio's kappe og en handske, som han brugte for at dække sine sårmærker (stigmata), samt nogle blodige bind og nogle dråber af hans blod. Desuden er der den stola (det brede silkebånd, som de katolske præster bærer om hals og skuldre under messen), der blev båret af Padre Pio, da han indviede sit store hospital i San Giovanni Rotondo. Den 23. i hver måned er højmessen dedikeret til Padre Pio og her lægges hans kappe over skuldrene på alle de tilstedeværende som velsignelse.

Det sædvanlige søjlepar (7) med midterbillede fra Via Crucis står til venstre inden næste kapel.

1. Kapel i venstre sides 1. Bue er Cappella di San Pietro in Vincoli (22). Viet til "Sankt Peter i Lænker" og ejet af Abbazia di San Pietro in Vincoli, der efter en lukning brugte kannikernes opsparede midler til at udsmykke rummet. Altertavlen viser San Pietro befriet fra sit fængsel ("San Pietro liberato dal carcere"). Den er malet af Imperiale della Grammatica, som har signeret og dateret den til 1624, på bestilling af Tranquillo Leoni. På sidevæggene ses malerierne "Liberazione di San Pietro" ("San Pietro's befrielse") og "San Pietro battezza il centurione" ("San Pietro døber centurionen"), bestilt af Kardinal Domenico Orsini i 1731 og udført af Domenico Corvi. Loftsbuen er dekoreret med hvidt og forgyldt stuk og et maleri af Helligåndens Due.

Indgangsvæggen (23) rummer en meget stor, bred og høj portal i mørkt træ under en lang og bred indskriftstavle i en forgyldt stukramme, som fylder hele væggens bredde. Den stammer fra Kirkens genindvielse i 1731. Herover løber de smukke, udskårne friser, som bæres af søjlerne igennem hele rummet. Indgangsvæggen har her i hvert hjørne en sådan søjle. Over friserne er der et stort og højt halvcirkelformet vægstykke, kantet en en bred frise med stuk rosetter og toppet af en smal bue med udskæringer. I det halvrunde felt sidder et maleri af Sant'Emidio.

På hver side af indgangsportalen sidder et stort gravmæle. Til venstre for Kardinal Gaspare Pianetti, som døde i 1872 (25), og til højre for Kardinal Antonio Matteucci, der døde i 1868 (24). Det sidste er udført i marmor af billedhuggeren Luigi Fontana.