"Valentinian-familien" var en bondefamilie fra Provinsen Pannonien. Den første vi hører om var en bondesøn, som gik ind i hæren og efterhånden steg i graderne, til han blev General. Han blev fader til sønnerne: Flavius Valentinianus og Flavius Valens.

Flavius Valentinianus, den senere Kejser Valentinian I (364-375), var født i 321 efter Kristus og blev officer i kavalleriet. Da Kejser Jovian døde i 364, blev Valentinianus udråbt til Kejser og en måned efter udnævnte han sin broder Flavius Valens til Medkejser over Østriget (364-378). Valentinian I blev omkring år 370 gift for anden gang med Kejserinde Justina, som tidligere havde været gift med tronraneren Magnentius (350-353). Valentinian I blev fader til sønnen: Flavius Gratianus og med Justina til børnene: Flavius Valentinianus samt 3 døtre: Justa, Galla og Grata. Han var bedstefader til Aelia Galla Placidia, datter af Kejser Theodosius I.. (Læs mere om Kejser Valentinian I).

Flavius Gratianus var født i 359 som ældste søn af Kejser Valentinian I, som udnævnte ham til Kejser Gratian i 367. I 375 måtte han som kun 16-årig efterfølge sin fader på kejsertronen og han blev i hele sin regeringstid (375-383) ledet af andre. I 379 udnævnte han Theodosius I til Kejser over Østriget. (Læs mere om Kejser Gratian).

Flavius Valentinianus var født i 371 som yngste søn af Kejser Valentinian I og dennes anden hustru Justina. Som 4-årig blev han efter sin faders død udnævnt til Kejser Valentinian II (375-392). I hele sin regeringstid overlod han magten til sin moder Justina. (Læs mere om Kejser Valentinian II).

Justa var datter af Kejser Valentinian I og dennes anden hustru Justina.

Galla var datter af Kejser Valentinian I og dennes anden hustru Justina. Galla blev senere gift med Kejser Theodosius I, der inden han blev udnævnt til Kejser over Østriget af hendes broder Gratian, havde tjent som General under hendes fader.

Grata var datter af Kejser Valentinian I og dennes anden hustru Justina.

Flavius Valens var yngre broder til Flavius Valentinianus, som i 364 blev udråbt til Kejser Valentinian I. En måned herefter blev Flavius Valens af sin broder udnævnt til Medkejser over Østriget (Kejser Valens 364-378). (Læs mere om Kejser Valens).

Flavius Theodosius var søn af Generalen Flavius Theodosius, som tjente under Kejser Valentinian I. Familien var af spansk oprindelse og sønnen blev født omkring år 346. Faderen blev anklaget for forræderi og henrettet, men efter Kejser Valens' død i 378 blev sønnen af Kejser Gratian kaldt tilbage til hoffet og straks efter (d.19.1.379) udnævnt til Kejser over Østriget (Kejser Theodosius I 379-395). (Læs mere om Kejser Theodosius I).

Kejser Thedosius I havde 2 sønner: Flavius Arcadius og Flavius Honorius samt 2 døtre Pulcheria og Aelia Galla Placidia. Den yngste datter var født i Theodosius' andet ægteskab med Galla, en datter af Kejser Valentinian I" og søster til Kejser Gratian, der havde udnævnt Theodosius til medkejser.

Flavius Arcadius var ældste søn af Kejser Theodosius I (379-395) og fik allerede som barn i 383 titel af "Augustus" og var udpeget til sin faders efterfølger (Kejser Arcadius). Da han stadig var mindreårig ved faderens død i 395, blev riget styret af hans formyndere, som udøvede deres indflydelse under hele hans regeringstid (395-408). Arcadius blev den 27. april 395 gift med Aelia Eudoxia, en datter af frankergeneralen Bautus og blev i 401 fader til en eneste søn: Theodosius, der senere blev Kejser over Østriget i 408-450, samt til datteren Pulcheria (født 399). (Læs mere om Kejser Arcadius).

Flavius Honorius var yngste søn af Kejser Theodosius I (379-395) og blev som 8-årig udnævnt til "Augustus" af sin fader, som han efterfulgte som Kejser over Vestriget i 395. Da Kejser Honorius (395-423) var mindreårig ved faderens død, havde denne udpeget en formynder for ham, Generalen Stiliko, med hvis datter Honorius blev gift. Stiliko var en dygtig strateg og det lykkedes ham i mange år at holde barbarinvasionerne i Riget stangen. I 408 anklagede hans fjender ham imidlertid for forræderi og Honorius lod ham henrette, hvorefter vejen til Rom var åben for den vestgotiske hær, som under Kong Alarik indtog og plyndrede Rom i 410. Da havde Honorius imidlertid flyttet residensen til Ravenna, som herefter blev det Vestromerske Riges hovedstad. Efter Stiliko's henrettelse forskød Honorius sin hustru, Stiliko's datter, Thermantia. Honorius døde barnløs i 423 og efterfulgtes af sin søstersøn Valentinian III. (Læs mere om Kejser Honorius).

Pulcheria var datter af Kejser Theodosius I og dennes første hustru Aelia Flacilla.

Aelia Galla Placidia var datter af Kejser Theodosius I og hans anden hustru Galla, som var datter af Kejser Valentinian I. Galla Placidia blev født omkring år 388 og blev i 410 bortført som krigsfange og gidsel efter vestgoternes erobring af Rom. I 414 giftede hun sig med vestgoterkongen Ataulf, men efter hans død vendte hun tilbage til Italien og blev gift med sin broders General Constantius, som i 421 blev udnævnt til Medkejser Constantius III. Efter dennes død samme år tog hun ophold hos sin nevø Theodosius II i Constantinopel sammen med sine 2 børn Justa Grata Honoria og Placidius Valentinianus, som efter Kejser Honorius' død blev Kejser Valentinian III over det Vestromerske Rige med sin moder som regent de mange første år. Galla Placidia døde i 450. (Læs mere om Galla Placidia)

Theodosius var eneste søn af Det Østromerske Riges Kejser Arcadius (395-408) og dennes hustru Aelia Eudoxia. Han blev født den 10. april 401 og efterfulgte sin far som Kejser Theodosius II allerede i 408. Da hans formyndere i starten tog sig af regeringen, lod han dette fortsætte og brugte istedet sit liv på studier og religiøse sysler. Han blev gift med Aelica Eudocia den 7. juni 421 og deres datter Eudoxia blev senere gift med den Vestromerske Kejser Valentinian III, der var søn af Theodosius' faster Galla Placidia. Theodosius II var under hele sin regering stærkt påvirket af sin meget religiøse søster Pulcheria. Han døde den 28. juli 450.

Pulcheria var storesøster til Kejser Theodosius II og datter af Det Østromerske Riges Kejser Arcadius (395-408) og dennes hustru Aelia Eudoxia. Pulcheria var født i 399 og blev i 414 udnævnt til "Augusta" og dermed medregent for sin broder, som var blevet Kejser i 408. Pulcheria var meget religiøs og afgav tidligt et kyskhedsløfte. Selvom det var Pulcheria , som opfordrede sin broder til at ægte Kejserinde Eudoxia, var der megen nid og jalousi mellem de to kvinder, og i 443 fik Pulcheria sin svigerinde anklaget for ægteskabsbrud og landsforvist til Jerusalem. Da Kejser Theodosius lå for døden udpegede han Generalen Marcian til sin efterfølger og Pulcheria indgik derpå et platonisk ægteskab med ham. Hun døde i 453 og er senere blevet helgenkåret som Santa Pulcheria.

Justa Grata Honoria var datter af Kejser Constantius III og Galla Placidia og var født omkring 418. Vi ved ikke meget om denne kejserdatter; der findes et par mønter med hendes portræt og en historie om, hvorledes hun havde en hemmelig kærlighed ved hoffet, som ikke huede hendes moder og broder og at hun derfor blev truet med at komme i kloster og forvist til Constantinopel. For at undgå dette og hævne sig på sin familie, skal hun havde sendt bud til hunnerkongen Attila om at komme og befri hende og gifte sig med hende. Attila bevægede sig rent faktisk mod Rom i 452. Hvad enden på historien blev, vides ikke med sikkerhed, nogle mener hun nu blev sendt endeligt i kloster, andre at hun blev gift med Senatoren Flavius Bassus Herculanus.

Placidius Valentinianus var søn af Kejser Constantius III og Galla Placidia og blev som kun 4-årig arving til Det Vestromerske Kejserrige efter at hans morbroder Kejser Honorius var død i 423. Efter er række forviklinger indsattes han i 425 på tronen som Kejser Valentinian III (425-455) med sin moder som regent. Senere overtoges denne rolle af Generalen Aëtius, som Valentinian III i 454 under et skænderi dræbte, hvilket medførte at dennes venner til gengæld dræbte Kejseren i 455. Hans enke Eudoxia (en datter af hans fætter Kejser Theodosius II), som han blev gift med i 437, blev tvunget til at ægte den nye kejser, romeren Petronius Maximus. (Læs mere om Kejser Valentinian III).

Licinia Eudoxia var datter af Kejser Theodosius II og hans hustru Aelia Eudocia. Hun var født i 422 og blev i 437 gift med sin fars fætter den Vestromerske Kejser Valentinian III. I 455 blev hun efter drabet på Valentinian tvunget til at ægte den nye kejser, romeren Petronius Maximus. Som hævn herfor kaldte hun sandsynligvis vandalerkongen Geiserik til hjælp fra Afrika. Han kom gerne og vandalerne erobrede og plyndrede Rom i 455 i 14 dage, inden de rejste bort medbringende Kejserinde Eudoxia og hendes og Valentinian III's 2 døtre Eudocia, der kom til at ægte Geiseriks søn Hunerik, og Placidia. I begyndelsen af 460'erne rejste Eudoxia og Placidia fra Carthago og bosatte sig i Constantinopel. (Læs mere om Kejserinde Eudoxia).

Eudocia var datter af Kejser Valentinian III og Eudoxia. Efter sin faders død i 455 og vandalernes erobring og plyndring af Rom, blev hun sammen med sin moder Eudoxia og søsteren Placidia af Kong Geiserik ført til Carthago, hvor hun blev gift med hans søn Hunerik (Konge over vandalerne i 477-484), med hvem hun fik sønnen, den senere vandalerkonge Hilderik (523-530).

Placidia var datter af Kejser Valentinian III og Eudoxia. Ligesom sin moder og søster Eudocia blev hun af Kong Geiserik ført til Carthago efter vandalernes plyndring af Rom i 455. I begyndelsen af 460'erne rejste hun med sin moder til Constantinopel, hvor de slog sig ned.

Vandalerkongen Hilderik (523-530) var søn af Kong Hunerik (477-484) og hustruen Eudocia, og dermed barnebarn til den Vestromerske Kejser Valentinian III og derigennem i familie med den østromerske kejserfamilie. Hilderik kom først ret sent til magten, idet hans fader blev efterfulgt af sin nevø Guntamund (484-496), som derpå blev efterfulgt af sin broder Thrasamund (496-523), som knyttede forbindelser til østgoterne ved at ægte Kong Theoderik's søster Amalafrida. Da Hilderik omsider fik magten efter sin onkels død opgav han de østgotiske forbindelser og vendte sig mod sine slægtninge i Constantinopel. Denne politik huede ikke de vandalske stormænd, som i 530 afsatte Hilderik i et oprør ledet af hans fætter Gelimer, der afbrød enhver forbindelse med østromerne og da disse erklærede vandalerne krig i 533, lod han Hilderik dræbe.

Litteratur og links om Valentinian-Familien:
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
An Online Encyclopedia of Roman Emperors.
Wikipedia : The Free Encyclopedia.