Denne religiøse sammenslutning var et lægbroderskab af de håndværkere, som bankede guld ud i tynde plader, de såkaldte "battiloro". Disse håndværkere, der også bearbejdede sølv og andre metaller, havde i 1612 dannet et laug kaldet Università dei Battiloro di Roma, og derefter oprettet deres religiøse forening, Confraternita dei Battiloro. Det drejede sig om en lille sluttet kreds, man anslår, at der i 1600-tallet blot var omkring 15 battiloro, som havde deres værksteder i kvarteret omkring Kirken Santa Maria della Pace.

I 1637 fik Confraternita dei Battiloro tildelt et kapel, viet til Santa Barbara, i den gamle kirke Santa Maria in Cacaberis, der på dette tidspunkt ejedes af marskandisernes religiøse broderskab, Confraternita dei Rigattieri, som havde viet den til San Biagio og navngivet den San Biagio de Cacabariis.

I 1640 blev de 2 broderskaber imidlertid uenige og guldsmedene flyttede til Kirken Santi Cosma e Damiano, hvor man kan se deres emblem på buen ind til Cappella di Santa Barbara, det nederste kapel i venstre side.