"Il battiloro" er en guldsmed, som udbanker guldet, sølvet eller andet metal, i tynde plader til brug for udsmykning af trævarer og -flader, men også på andre materialer i luksusklassen: møbler, kirkelig udsmykning, militæruniformer, og de fornemmes dragter.

Udover "i battiloro" var det også "il tiraoro" og "il filaoro", som bearbejdede metallerne på forskellig måde. Gyldendal Den Store Danske fortæller, at guldsmedearbejdet bl.a. omfatter "valsning, trådtrækning, filing, lodning, støbning, smedning og evt. fatning". "Il tiraoro" må så være "trådtrækkeren", mens "il filaoro" var ham, der lavede "filing".

"Il battiloro" svarer vel nærmest til "valseren", men arbejdet udførtes med hammer og lignende redskaber, som kan ses på håndværkernes emblem på buen til deres kapel i Kirken Santi Cosma e Damiano (første kapel i venstre side, Cappella di Santa Barbara) (se Alvaro de Alvariis' foto her).

Udbankning var en kompliceret affære, der krævede flere arbejdsgange med forskellige redskaber og på forskellige underlag. Et af disse var dyretarme, som erhvervedes fra slagtedyr, men også andre erhverv - såsom pølsemagere og strengemagere - var ude efter disse indvolde og de omkring 15 battiloro i Rom så sig derfor i 1612 nødsaget til at samles i et laug for at stå stærkere i deres anmodning til myndighederne om at slagterne skulle være forpligtet til at sælge indvoldene netop til dem.

I 1600-tallet var der som nævnt omkring 15 battiloro i Rom, hvoraf de fleste havde bopæl og værksted i kvarteret omkring Piazza del Fico. Det nyoprettede laug kaldtes Università dei Battiloro af Roma og dets statutter fra 1621-1779 findes i Archivio di Stato di Roma.

Udover at samles i et laug, oprettede disse guldsmede også et religiøst broderskab ved navn Confraternita dei Battiloro, som i 1637 fik tildelt et kapel, viet til Santa Barbara, i den gamle kirke Santa Maria in Cacaberis, der på dette tidspunkt ejedes af marskandisernes religiøse broderskab, Confraternita dei Rigattieri, som havde viet den til San Biagio og navngivet den San Biagio de Cacabariis.

I 1640 blev de 2 broderskaber imidlertid uenige og guldsmedene flyttede til Kirken Santi Cosma e Damiano, hvor de som nævnt fik tildelt det første kapel i venstre side.

Litteratur om Battiloro:
De Paoli, Riccardo Massimiliano: Santa Maria de' Cacabaris (o dei Calderai) --- i : Alma Roma XLV (2004), n.2-3, pp.45-54. --- (Læs på nettet)
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 69, 70.
Roma Artigiana & Creativa: Battiloro, Filaoro, Tiraoro,