De romerske bagere (i fornari eller fornai) sluttede sig omkring år 1500 sammen i bagerlauget "Università dei Fornari" og få år efter stiftede de også et religiøst broderskab, Confraternita dei Fornari, som i 1507 blev godkendt af Pave Julius II.

Som skytshelgen valgte de romerske bagere Madonna di Loreto og broderskabet kaldtes derfor også Compagnia di Santa Maria di Loreto dei Fornari Italiani di Roma eller Pio Sodalizio dei Fornari in Santa Maria di Loreto presso il Foro Traiano.

Det sidste tilnavn (...presso il Foro Traiano) fik broderskabet, fordi de af Paven fik tilladelse til at opføre en lille kirke på det sted, hvor de tidligere havde mødested i et lille kapel. Kirken, der fik navnet Santa Maria di Loreto, kom til at ligge mellem gaderne Via dei Fornari og Via di San Bernardo ud mod området Macel de' Corvi og Piazza della Colonna Traiana ud for Trajan's Forum (Foro Traiano).

Når bagernes nationalitet udtrykkeligt nævnes, er det fordi der i Rom arbejdede en stor mængde tyske bagere, som allerede i 1487 havde dannet deres eget broderskab Confraternita dei Fornai Tedeschi.

Ud over kirken lod bagerlavet også bygge et hospital, Ospedale dei Fornari, på grunden ved siden af - på den anden side af gaden Via dei Fornari. I begyndelsen skulle dette være åbent for alle syge og sårede uanset nationalitet, men fra 1601 modtog det kun bagermestre og -svende, ciambella-bagere og kornmålere.

Bagerlavet opløstes i 1800, men Broderskabet udøvede stadig deres barmhjertighedsgerninger på hospitalet og selv efter at dette blev revet ned i 1871, fortsatte medlemmerne deres arbejde. I 1878 ændre de broderskabets navn til Pio Sodalizio dei Fornai in Roma og sammenslutningen optager stadig medlemmer og virker aktivt med velgørende arbejde.

Litteratur om Confraternita di Santa Maria di Loreto dei Fornari:
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 199ff.
Pocino, Willy: Le confraternite romane. Roma, Edilazio, 1. edizione, 2000.
- side 94.