Denne plads eksisterer ikke mere, efter at området omkring Trajansøjlen og Kejserfora'ene blev fritlagt og hele den bymæssige bebyggelse, som var opstået på disses ruiner, i 1930'erne blev revet ned for at anlægge paradegaden Via dell'Impero, nutidens Via dei Fori Imperiali. (Om den plads, der idag ligger på stedet og egentlig ikke har noget selvstændigt navn, kan man læse her: "Nutidens Piazza della Colonna Traiana").

Pladsens østside lå i sin tid ud for trappegaden Salita di Magnanapoli og sydsiden vendte imod Trajansøjlen. og bagved denne lå Conservatorio delle Zitelle di Sant'Eufemia.

På nordsiden af pladsen lå Palazzo Bonelli og Kirken Santissimo Nome di Maria, der er bygget på det sted, hvor der tidligere lå en anden lille kirke, San Bernardo alla Colonna Traiana.

Pladsens historie:

Oprindeligt var her slet ikke nogen plads, for på dette sted løb en lav bakkekam, som forbandt højene Capitol og Quirinal. Da Kejser Trajan i 107 efter Kristus besluttede at anlægge et storslået Forumkompleks i Forumdalen syd for denne bakke, var pladsen imidlertid for trang og det blev besluttet at grave bakken bort for at få plads til både et åbent forum-areal, et tempel, en basilica bygning, 2 biblioteksbygninger og en gårdsplads med en mindesøjle om Kejserens sejr over dakerne.

Mindesøjlen, som stadig står på dette sted, blev desuden forsynet med en indskrift, der fortæller, at den er lige så høj, som den bakke, der blev fjernet.

I starten stod Trajansøjlen altså på en gårdsplads, der på øst og vestsiden var omgivet af biblioteksbygningerne, mod syd af Basilica Ulpia og mod nord måske af en tempelbygning, måske af en monumentalindgang til anlægget.

Dette kompleks var i brug i mange århundreder, men tilsidst gik det i forfald og på de storslåede bygningers ruiner rejste sig mindre beboelseshuse og kirker, mens de åbne arealer langsomt hævede sig efterhånden som jord og planter dækkede de gamle faldne mure.

Området omkring selve Trajansøjlen ændredes i begyndelsen af 600-tallet til kristent område, da Pave Gregor I i et syn frelste Kejser Trajan's sjæl fra Helvede. Legenden fortæller også, at man åbnede urnen med Trajan's aske og fandt, at både hans hjerneskal og tunge var intakt og at denne sidste fortalte, hvorledes han var blevet udfriet af Helvede. Herefter blev jorden omkring søjlen erklæret for hellig og Trajansøjlen blev således både beskyttet og bevaret af de følgende paver.

Allerede i det 8.århundrede blev der måske i denne forbindelse op af søjlebasen bygget et lille kapel, San Nicola de Columna, som senere er forsvundet.

I 1300-1400-tallet kaldtes området Contrada dei Foschi di Berta efter de besiddelser som familien Foschi di Berta ejede her. I et af disse huse indrettedes i begyndelsen af 1400-tallet en lille kirke ved navn San Bernardo alla Colonna Traiana, også kaldet San Bernardo alla Compagnia. Den lå omtrent der, hvor nutidens Santissimo Nome di Maria ligger ud for trappen til Magnanapoli.

I 1500-tallet var der opstået en nærmest kvadratisk lille plads rundt om Trajansøjlen. Ud til denne plads blev nu bygget en ny kirke: Santa Maria di Loreto, som blev påbegyndt i 1507, men først afsluttet i slutningen af århundredet.

Pladsens niveau var nu nærmest på højde med søjlebasens top og man havde derfor gravet et firkantet 10-meter dybt hul rundt om hele basen, så der var adgang til gravkammeret i basen samt trappen op til søjlens top og det lille kapel, San Nicola de Columna, som var bygget opad basen.

Ved pladsen lå indtil 1554 en bue, der kaldtes Arco dei Foschi di Berta.

På et tidspunkt i løbet af Middelalderen gik bronzestatuen af Kejser Trajan på toppen af søjlen tabt og Pave Sixtus V (1585-1590) lod i stedet opstille en bronzestatue af San Pietro, udført af Tommaso eller Giacomo della Porta og Leonardo Sormani. Med opsætningen af denne statue fulgte et større indvielsesritual, hvor søjlen blev viet til San Pietro.

I 1600-tallet opstod Conservatorio delle Zitelle di Sant'Eufemia på pladsens sydside og ved siden af en lille kirke af samme navn, som Pave Clemens VIII havde ladet opføre. Ved siden af dette kompleks lå i 1700-tallet Santo-Spirito-Klosteret med den tilhørende kirke Santo Spirito.

Pladsens nord-østlige hjørne optoges fra samme tid af den nyopførte kirke Santissimo Nome di Maria, som erstattede den tidligere San Bernardo alla Colonna Traiana.

Under den franske besættelse i årene 1812-1814 påbegyndtes arkæologiske udgravninger af Basilica Ulpia på pladsens sydlige del. Disse udgravninger fulgtes senere i 1800-tallet af andre, der fritlagde en del af området.

I 1930'erne ændredes pladsen og hele området radikalt, da man nedrev hele det omliggende beboelseskvarter, Quartiere Alessandrino, for at skabe den brede paradegade Via dell'Impero, nutidens Via dei Fori Imperiali, med de fritlagte brudstykker af Kejserfora'ene.

Litteratur om Piazza della Colonna Traiana:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 410.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.