|
|
|
Aedes Matris Matutae - tempelruiner - Se nr. 25 på Kort over Velabro-Turen |
|
I kvarteret Rione Ripa findes i det udgravede område, Area Sacra di Sant'Omobono, der ligger på hjørnet af nutidens Vico Jugario og Via Luigi Petroselli, ruinerne af nogle gamle templer. Tættest på vejkrydset ses rester af Aedes Fortunae, et Tempel for Gudinden Fortuna, mens der henimod og bagved Kirken Sant'Omobono kan anes enkelte rester af det gamle Tempel for Mater Matuta, hvorover en stor del af Kirken er bygget. Både dette Aedes Matris Matutae og Aedes Fortunae menes bygget under Kong Servius Tullius på området syd for Capitolhøjen og lige indenfor den gamle byport Porta Carmentalis. De første bygninger menes opført omkring år 575 før Kristus. Fra denne tid stammer måske rester af et trekantet gavlfelt med relieffer af en gorgon flankeret af 2 pantere. Omkring år 525 før Kristus fik Templets svagt skrånende tag opsat 2 statuer på toppen. Man har fundet enkelte rester af den ene, som skulle have forestillet Minerva, i færd med at føre Herkules til Olympen. Midt på taget sad nogle spiralformede konsoller og fra frisen under tagkanten er der bevaret fragmenter af et relief med vogne i procession. I år 509 før Kristus er al denne dekoration muligvis forsvundet. I denne periode var der foran tempelmuren kun opstillet 2 søjler, men senere kom flere til. I år 264 før Kristus stod der 2 rækker af 4 søjler foran templerne, hvis store forpladser var adskilte af en dræningsrende eller brønd. Syd for søjlerækkerne var endnu en forplads med i midten en alteropbyning. Hele plateauet var hævet en 7-8 trappetrin over jordniveauet. I midten, hvor de 2 pladser mødtes, var der en stor rund opbygning af kraftige sten, en såkaldt "donario", hvorpå gaver til templerne kunne anbringes. Efter Camillus' sejr over Veji lod han de gamle templer restaurere og genopbygge, men i år 213 nedbrændte Aedes Matris Matutae i den store brand, der ødelagde store områder fra Salinae-kvarteret, som lå på vejen til Aventinhøjen, ved foden af Clivus Publicius og indenfor Porta Trigemina, til Porta Carmentalis. Allerede året efter blev Templet dog genopbygget. I år 196 før Kristus lod Lucius Stertinius rejse 2 buer overfor indgangen til de 2 gamle templer, som stod med ingangen ud mod nutidens Vico Jugario og vinklet lidt anderledes, således at Mater Matuta-Templets indgang fandtes en stykke syd for facaden på nutidens Kirke. Med tiden forsvandt de 2 templer dog og blev først genfundet i 1937, hvor det senere opståede beboelseskvarter omkring Capitolhøjen blev revet ned for at gøre plads til nye store gader, der kunne lede den stadigt voksende trafik væk fra bymidten. Af udgravningerne kan man se, at templerne har bestået af små bygninger, de såkaldte cella, anbragt på en større platform. Søjler i 2 rækker stod langs cella-muren. Templet var såkaldt "araeostylt" (med stort mellemrum mellem søjlerne), og vendt mod syd. Foran Templet var der en stor indhegning med et U-formet alter, der vendte mod øst. De overleverede ruiner lader til stamme fra ombygningen i 212 før Kristus og er udført i tuf fra Monteverde. Senere - under Kejser Domitian, blev der lagt nyt gulv af travertinfliser. Litteratur om Aedes Matris Matutae: |