|
|
|
Area Sacra di Sant'Omobono - OMRÅDE med UDGRAVEDE RUINER - Se nr. 25 på Kort over Velabro-Turen |
|
I kvarteret Rione Ripa ligger på et gadehjørne et stort område med ruiner af gamle templer og beboelseshuse, som blev udgravet i 1936-1937, da man ville opføre nogle af de mange store kommunale administrationsbygninger, som idag ses langs Via Luigi Petroselli og de omkringliggende gader. Det udgravede område på hjørnet af den lille gade Vico Jugario og Via Petroselli kaldes Area Sacra di Sant'Omobono efter Kirken Sant'Omobono, der står mod øst og hvorfra man har et godt overblik over udgravningen - når ellers Kirken er åben, hvad den desværre sjældent er. Yderligere udgravninger i 1959 og 1960'erne har givet flere oplysninger om dette religiøse områdes historie, idet man har kunnet adskille ikke mindre end 7 forskellige lag, der viser stedets historie fra det 9. århundrede før Kristus til perioden under Kejser Domitian, der herskede i år 81-96 efter Kristus. Det dybeste lag, som omtales som nr.1, stammer fra den tidlige tid før tempelbebyggelsen. Fundene, som består af husgeråd og lignende, kan dateres til perioden mellem det 9. og det 8. århundrede før Kristus. Man har ud fra disse foreslået, at denne tidlige bebyggelse har bestået af mindre hytter - af samme type som man har fundet på Palatinhøjen. Fundene opbevares idag i Antiquarium Comunale på Piazzale Caffarelli. Det næstdybeste lag, der kaldes nr. 2, opstod på resterne af den tidlige bebyggelse, og herpå opførtes et alter, som dateres til et tidspunkt mellem slutningen af det 7. og begyndelsen af det 6. århundrede før Kristus. Det er fra denne sidste periode, at man mener, at nogle særlige fund stammer. Det drejer sig om kranier af ganske unge hunde, som man tilsyneladende har ofret her - sammen med andre almindelige offerdyr, såsom lam og geder, kvæg og grise. Det 3. lag fra bunden var nogenlunde i niveau med det 2. lag og her var nu opstået et helt arkaisk tempel, som senere fik udvidet fundamentet og udsmykning i terracotta, der dukkede op under Kirkens apsis, som skulle understøttes. Blandt fundene var friser med relieffer af en guddom i en vogn, samt statuer af blandt andre Herkules og Athene. Mange andre terracotta-sager herfra kan dateres til det 6.århundrede før Kristus og bygningsrester af tempelfundamenter kan henføres til de 2 templer, som den etruskiske Kong Servius Tullius skal have opført i perioden 579-534 før Kristus, Det drejer sig om et Tempel for Fortuna (mod vest) og et Tempel for Mater Matuta (mod øst). Af andre fund fra dette lag kan nævnes en indskrift på etruskisk. Det ser ud som om den gamle religiøse bebyggelse derpå med vilje er blevet revet ned, hvilket kan hænge sammen med den politiske situation, hvor Kongedømmet faldt (ca. år 509 før Kristus) og Republikken indførtes. I det 4. lag kan man se et stor kvadratisk plads med ca. 47 meter på hver side, som er anlagt over resterne af 3. lag og derved hævet ca. 6 meter. Her er fundet en masse affaldsmateriale, bestående af bronzealder-keramik fra det 14.-13. århundrede før Kristus, af jern og af importeret keramik fra måske Mykene, Eubea og Ischia, dateret til midten af det 8.århundrede. Alt dette stammer antagelig fra en landsby på Capitolhøjen. Det 5. lag fik endnu en gang brolægning, denne gang af tuf fra Monteverde og Aniene, hvorefter de 2 Templer blev genopbygget. Herefter rejstes et alter i peperinosten foran hvert Tempel. Altrene var vendt mod øst og forsynet med en lav kantudsmykning. Ud for deres nordøstlige hjørne var der gravet en rektangulær brønd, som var beklædt med tuffliser. Disse brønde var til rituel brug og forsynet med trin til nedstigning. Man er usikker på Altrenes brug og betydning. Nogle mener, at den hang sammen med Templerne, andre at der her kan være dyrket guddommene Antevorta og Postvorta (tvillinge-veninder til Carmenta, Kong Evanders mor. De repræsenterede henholdsvis fortidens mørke og fremtidens lys). Til støtte for denne hypotese er tilstedeværelsen lige overfor af byporten Porta Carmentalis. Det 6. - og næstøverste - lag fremkom efter den store brand på Forum Boarium i år 213 før Kristus. Efter denne katastrofe blev Templerne atter omkring 212 før Kristus genopbygget, denne gang på en ny brolægning af tuffliser fra Monteverde. Det er fra denne fase, at de fleste synlige ruiner stammer. Der er tale om rester af mure i stenblokke, dekoreret med en smal frise forneden og mindre blokke foroven. Det 7. og øverste lag udgøres af den sidste ombygning af templerne, der blev rejst på en brolægning af travertinsten på et tidspunkt i Kejsertiden (fra år 44 før Kristus til år 313 efter). Ombygningen er måske sket under Kejser Domitian, der herskede i år 81-96 efter Kristus, samt efterfølgende under Kejser Hadrian (år 117-138), hvorfra der er fundet teglsten med stempler. I denne periode fik templerne tilføjet en søjlegang med store søjler i travertin. Midt på området er der rester efter en stor dobbeltbue med 4 facader (Arco Quadrifonte), som Coarelli (se litt.nedenfor) mener stammer fra Antikkens Porta Trionfale, gennem hvilken triumftogene drog ind i selve byen.
Litteratur om Area Sacra di Sant'Omobono: |