ANNAS ROM GUIDE

Ospizio di San Luigi Gonzaga

- nu forsvunden hospitalsbygning -

Se ved nr. 6 på Kort over Velabro-Turen

LÆS OGSÅ om HOSPITALSVÆSEN og om HOSPITALER I VELABRODALEN

 

Dette Hospital, Herberg, Alderdomshjem og Fattighjem, der i peridoen 1732-1936 stod på vestsiden af den ligeledes nu forsvundne gade Strada di Porta Leone, var reserveret til ophold og behandling af kvinder, mens mænd henvistes til det nærliggende Ospizio di Santa Galla.

Hospitalet havde sin oprindelse før 1506, hvor det blev lagt ind under det store hospitalskompleks Ospedale della Consolazione. Oprindeligt var bygningen en del af "Ospizio di Santa Galla Antiqua", hvor San Luigi Gonzaga (1568-1591) siges at have udrettet mirakler. Hvor Ospizio di San Luigi Gonzaga stod på vestsiden af Strada di Porta Leone, vendte bagsiden af hospitalet for mænd ud mod denne gades østside, mens den tilhørende Kirke Santa Galla stod mod øst, på vestsiden af parallelgaden Strada delle Carrozze. . (se placeringen på Nolli'øs romkort fra 1748. Søg nr. 1041).

I 1725 vakte idéen om indretningen af en hel hospitalsbygning til husly og pleje af kvinder interessen hos adelskvinden Laura Odescalchi, som donerede midler hertil og lod arkitekten Mattia de' Rossi tegne projektet og genopbygge en fritstående hospitalsbygning på vestsiden af den nu forsvundne gade Strada di Porta Leone, som løb fra Marcellus-Teatret i nord til Piazza della Bocca della Verità i syd

På den store grund vest for selve bygningen indrettedes der et haveanlæg med en terrasse på skråningen mod flodbredden. En akvarel af Ettore Roesler Franz fra 1896 viser terrassens pergola med kraftige firkantede søjlegange og et net af vinranker som tag. Udsigten over Tiberen var fantastisk og de oppegående syge har her kunnet finde både hvile og skønhed. (se billedet på Info.roma.it)

I begyndelsen af 1930'erne blev Ospizio di San Luigi Gonzaga revet ned i forbindelse med byfornyelsen af kvarteret, fritlæggelsen af Capitolhøjen og de antikke ruiner, samt anlæggelsen af den store hovedfærdselsåre Via del Mare, der idag kaldes Via del Teatro di Marcello og hvis sydlige del senere fik navnet Via Luigi Petroselli.

I 1936 nedlagde Mussolini den 21. April grundstenen til den moderne administrationsbygning, som idag kaldes Palazzo dell'Anagrafe og huser folkeregisteret.

 

Litteratur om Ospizio di San Luigi Gonzaga:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 - NB:før de nyeste fund !

Info.roma.it: Ospizio dell'Immacolata Concezione e di San Luigi Gonzaga.

Kort over Velabro-området
Seværdigheder i Velabro-området
Steder i Velabro-området
Fotos fra Velabro-området
Personer fra Velabro-området
Bøger og links om Velabro-området
Tilbage til Velabroturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 26.3.202 og sidst opdateret d. 8.4.2026