Via del Teatro di Marcello, der har navn efter den store ruin af Marcellus-Teatret, som ligger på gadens nordvest side, er en stor, bred og nyere hovedfærdselsåre, som løber gennem 3 af Roms kvarterer, Rione Campitelli , Rione Sant'Angelo og Rione Ripa, mellem Piazza Venezia og tværgaderne Via del Foro Olistorio og Vico Jugario. Tidligere fortsatte gaden til Piazza della Bocca della Verità, men efter 1981 blev det sidste stykke omdøbt til Via Luigi Petroselli efter Roms nyligt afdøde borgmester.
Gaden blev anlagt i 1930'erne, da man sanerede hele det tætbebyggede område omkring Capitolhøjens fod og nedrev det meste af bebyggelsen for at fritlægge højen og for at skabe en moderne og bred paradegade, der var tænkt at fortsætte mod kysten og kystbyen Ostia, og derfor til en start kaldtes Via del Mare : Vejen mod Havet.
Ved gadeudvidelsen forsvandt ikke bare den gamle bebyggelse, huse, palæer, klostre og kirker, men også større og mindre pladser, gader og gyder, samt et stemningsmættet og folkerigt kvarter med værksteder og boliger, værtshuse og forretninger. I stedet har en voldsom trafikstrøm overtaget den gade, som blev anlagt i det ryddede område.
EN TUR GENNEM VIA DEL TEATRO DI MARCELLO:
Sydvest for Piazza Venezia ligger - overfor det store Monument for Kong Vittorio Emanuele II - først den lidt mindre plads Piazza San Marco, hvorfra gaden Via di San Marco udgår mod vest. Derefter følger den større Piazza dell'Aracoeli, der strækker sig ned mod det sted, hvor den brede trappe til Capitol begynder.
Men allerede før trappen begynder Via del Teatro di Marcello med det store monument på sin venstre, og østlige, side og med pladsen på sin højre side. Således er der bastante, høje, hvide marmormure mod øst og luftige grønne plæner med buske og træer mod vest, indtil Plads og gade forenes ud for trappen, kaldet "La Cordonata".
Resten af turen nedad gaden har vi den grønne Capitolhøjside med dens varierende og spredte bebyggelse på vores venstre hånd - og gamle huse og ruiner på vor højre side.
Herovre - på vestsiden - står den husrække, som har stået her i rigtig mange år og tidligere udgjorde vestsiden af den gamle gade Via di Tor de' Specchi, som blev "halveret", da bebyggelsen på dens østside forsvandt under nedrivningerne for at give plads til den nye, bredere gade.
På vestsiden står først Palazzo Massimo di Rignano og længere nede møder vi i nr. 4: Teatro della Cometa og i nr. 6: Palazzetto Della Porta. Den resterende del af karréen, ned til Via Montanara, hører til det gamle Kloster Monastero di Tor de' Specchi. Her ligger bag gadens nr.16 nonnernes kapel Oratorio di Santa Maria del Sole, antagelig på den plads, hvor den gamle Kirke Santa Maria del Sole stod, mens der i nr. 32 er hovedindgang til Klosteret under et stort, ovalt relief af Santa Francesca Romana og en engel. I muren til venstre for nr. 34 ses rester af en søjlegang fra Middelalderen: en søjle i rød granit med jonisk kapitæl. Endelig er der i nr. 40 en port i en buet marmorkarm. Det er indgangen til den ældste del af Klosteret og Casa di Santa Francesca. Over døren ses en fresko af Madonna med Barnet sammen med helgenerne Santa Francesca Romana og San Benedetto.
Husrækken stopper nu her ved sidegaden Via Montanara, som oprindeligt var meget længere og løb i svag vestlig retning sydpå til den nu forsvunde gamle plads Piazza Montanara, der lå mellem Capitolhøjens sydvestligste del og Marcellus-Teatrets østhjørne. Det lange gadeforløb forsvandt - ligesom Pladsen - da man anlagde den nye, brede Via del Mare og kun det øverste lille gadestykke bestod. Trods sin lidenhed byder nutidens Via Montanara dog på flere interessante bygninger.
På sydsiden af Via Montanara ses et mindre grønt anlæg med forskellige ruinrester og til højre herfor Kirken Santa Rita da Cascia, som tidligere stod ved Capitolhøjens fod til venstre for Aracoeli-trappen. Bygningen fungerer ikke længere som kirke, men som kommunalt udstillingsrum og galleri. Kirkefacaden har 3 store buer mellem 4 brede, flade søjler med korinthiske kapitæler i den nederste etage, der adskilles fra den øverste af brede friser og gesimser. Heroppe ses kun midterfeltet med en stor buet niche flankeret af den samme slags søjler under flere brede friser og et trekantet gavlfelt. Kirken står frit bygget, modsat den oprindelige bygning, som stod klemt inde mellem andre huse. Man har derfor opbygget sidemurene i en stil, der er tilpasset den gamle facade.
Inde bag det grønne anlæg til venstre for Kirken og på højre side af Via del Teatro di Marcello, der her snor sig rundt i området mellem Capitolhøjens fod og Tiberbredden, knejser resterne af forskellige antikke bygninger. Det mest iøjnefaldende er det store Marcellus-Teater, men inden vi når frem til det, ses nogle enkelte rester af fundamentet til det gamle Bellona-Tempel, samt nogle søjlerester fra det næsten forsvundne Apollon-Tempel. I baggrunden kan man skimte rester af Portico d'Ottavia og Middelalderens Albergo della Catena.
Lidt længere fremme står det halvcirkelmuren i mange etager af Marcellus-Teatret. Det er delvist bevaret, fordi bygningsresterne hurtigt blev ombygget til beboelse og borganlæg. Man kan stadig se, hvorledes Orsini-familien har indrettet sig i dele af bygningen, mens de mange værksteder og forretninger, som var bygget ind i de nederste buer, nu er forsvundet.
Ved siden af Teater-ruinen står på den sidste del af Via del Teatro di Marcello, inden sidegaden Via del Foro Olitorio, Kirken San Nicola in Carcere, som er bygget op over ikke mindre end 3 antikke templer for henholdsvis Janus, Spes og Juno Sospita.
Efter Via del Foro Boario fortsætter gaden som Via Luigi Petroselli.
TILBAGETUR PÅ ØSTSIDEN AF VIA DEL TEATRO DI MARCELLO:
Tværgaden Via del Foro Boario hedder mod øst Vico Jugario og flankerer her Capitolhøjens sydside. Syd for denne ligger udgravningsområdet kaldet Area Sacra di Sant'Omobono, som rent tilfældigt blev opdaget under gadearbejdet i 1937.
Men vi skal nu bevæge os mod nord langs højen med denne på vores højre hånd og lader i stedet blikket fange af den lille søjlegangsrest fra den romerske republiks tid, som kan ses på hjørnet af Vico Jugario overfor San Nicola in Carcere. Det er antagelig en del af den lange "Porticus Triumphi", hvorigennem de romerske generalers triumftog blev ført.
Det gamle hus, der står til venstre for ruinerne, stammer fra Middelalderen og kaldes "Casatorre dei Pierleoni" : Pierleoni-familiens hus med tårn. Madonna-billedet på muren er derimod nyt, malet og opsat i 1954.
En trappe fører herefter opad mod højtoppen og videre gennem en sti ved navn Via di Monte Caprino. Navnet minder om de får og geder (capre), som græssede her i forne tider.
Et stykke længere femme fører en ny trappe op til den ovenforliggende Via Caffarelli og ud for den nordlige del af Monastero di Tor de' Specchi kommer vi til resterne af en murfontæne fra det gamle Palazzo Vitelleschi, som også blev nedrevet under vejudvidelsen. Fontænen kaldes "Ninfeo di Palazzo Vitelleschi".
Omtrent oppe ved Piazza dell'Aracoeli finder vi den snoede sidevej Via delle Tre Pile, som fører op til Piazza del Campidoglio. Herop kan man ganske vist også komme ved at tage trappen ved siden af, den brede trappe med navnet "La Cordonata". Mens den sidste trappe til venstre går op til Kirken Santa Maria in Aracoeli.
På venstre side af denne trappe findes resterne af et højt lejlighedskompleks fra Antikken, en såkaldt insula. Og på muren forneden ses en fresko fra den gamle Kirke San Biagio de Mercato, som var bygget ind i husresterne og senere fik navneforandring til Santa Rita. Det er en nyere ombygning af denne Kirke, som i 1930'erne blev flyttet over på den modsatte side af Via del Teatro di Marcello, på hjørnet af Via Montanara.
Den sidste del af gadens østside domineres af de høje marmormure tilhørende det store monument for Kong Vittorio Emanuele II, men dette beskues bedre fra Piazza Venezia, som ligger for enden af vor gade.
LIDT HISTORIE:
Man ved ikke så meget om, hvorledes gadeområdet så ud i Antikken. Det vil sige - den nordlige del af vestsiden, ned til Via Montanara, er ikke udgravet, mens den sydlige del, mellem Via Montanara og Via del Foro Olitorio, er afdækket og her ses rester af den tidligere bebyggelse: Templerne for Bellona og Apollon, samt Marcellus-Teatret. Og længst mod syd lå de 3 små templer, der idag er indbygget i Kirken San Nicola in Carcere. Templerne for henholdsvis Janus, Spes og Juno Sospita.
Østsiden kender man også en del til, da nedrivningen i forbindelse med gadeudvidelsen åbenbarede en del antikke rester. Nogle få kan idag ses langs Capitolhøjsiden, mens andre er forsvundet eller tildækket af gadens asfalt. Nordligst lå blandt andet nogle store lejlighedskomplekser, som man idag kan se rester af til venstre for trappen op til Santa Maria in Aracoeli. Her lå også flere store domus. Og denne type bebyggelse har man fundet langs hele højen, helt ned til Via Montanara, hvor der muligvis lå en begravelsesplads "Sepulcrum Claudii" og endnu et domus, hvor gaden drejer.
Med tiden byggedes der boliger i ruinerne af de antikke bygninger og på Capitolhøjens skråning og ved dens fod blev der bygget flere små kirker og klostre, samt private villaer og beboelseshuse. De fleste af disse blev imidlertid revet ned ved fritlægningen af højen og gadeudvidelsen i 1930'erne. Det drejede sig blandt andet om:
-- Ospizio dei Geromini di Sant'Alessio på Via delle 3 Pile, som lå på gadens nordøstligste del ved den snoede vej op af bakkeskråningen lige efter trappen op til Capitol. Byggeriet strakte sig fra højsiden og dækkede gadens nordøsthjørne overfor Palazzo Massimo di Rignano.
-- Ospizio dei Cisterciensi delle Tre Fontane, som lå omtrent overfor Palazzetto Della Porta på gadens vestside.
-- Kirken Sante Orsola e Caterina med tilhørende bygninger for det religiøse broderskab Confraternita dei Santi Orsola e Caterina, som lå omtrent overfor Klosterindgangen i nr.32.
-- En lille sidegade, der gik op af højen til klippeknolden Rupe Tarpea ved nutdens Piazza Caffarelli.
-- Oratorio di Sant'Andrea in Vincis dei Scultori e Scarpellini med tilhørende bygninger lå omtrent overfor nr.36 i nutidens gade, til højre for Klosterets gamle indgang.
Via del Teatro di Marcello er det navn, som gaden nu har fået, men da den blev anlagt under Mussolini, blev den døbt Via del Mare, da det var meningen, at forløbet skulle fortsætte ud mod havet ("mare") og kystbyen Ostia.
Inden da havde gaden også haft andre navne. Indtil 1870 kaldtes den "Catena di Pescheria" på grund af den lænke ("catena"), der spændtes ud som afspærring mod fiskemarkedet ("pescheria"). Tidligere kaldtes den også "Contrada delli Ferrari della Pescina", en betegnelse som dækkede et lidt større område omkring fisketorvet.
Det nederste stykke af Via del Teatro di Marcello, fra nutidens Via Montanara og ned til starten af Marcellus-Teatret, kaldtes tidligere Via Montanara, hvorefter gaden udvidede sig i et større åbent område, kaldet Piazza Montanara, der gik ned til nutidens Via Petroselli.
Kort før Pladsens begyndelse gik der mod øst og ind til højens fod en lille gade under en bue kaldet Arco dei Saponari. Herinde bagved, i Vicoli dei Saponari, stod en lille Kirke, Santa Maria in Vincis de' Saponari, som sammen med bue og gader forsvandt, da Via del Teatro di Marcello blev anlagt.
Nummerforklaring: 1= Sant'Angelo in Pescheria, 2= Oratorio di Sant'Andrea dei Pescivendoli, 3= Santa Maria in Campitelli,
4= Fontæne på Piazza Campitelli, 5= Monastero di Tor de' Specchi (ældste del), 6= Tårn (Tor de' Specchi),
7= Santa Maria del Sole, 8= Monastero di Tor de' Specchi (nyere del), 9= Ospizio dei Cisterciensi delle Tre Fontane,
10= Sante Orsola e Caterina, 11= Sant'Andrea in Vincis, 12= Arco dei Saponari, 13= Santa Maria in Vincis de' Saponari,
14= Palazzo Orsini / Teatro di Marcello, 15=San Gregorio a Ponte 4 Capi, 15b= Ponte Fabricio / 4 Capi, 16= Palazzo del'Emo Lercari,
17= Oratorio del Sagramento di San Nicola, 18= San Nicola in Carcere, 19= Arco di Porta Leone
Litteratur om Via del Teatro di Marcello:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 819-821.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Info.roma.it: Via del Teatro di Marcello, Roma.