KIRKENS OMGIVELSER:

Der er adgang fra Via di San Teodoro, hvor en gitterdør i nr.7 (3) åbner ind til en platform (4) og en buet trappe (5) i hver side, som fører ned til Kirkens forgård (7). Under trappen er der indrettet et benhus, et "Ossario" (6), som er angivet med skiltet "Coemeterium" over indgangsdøren (se foto af Alvaro de Alvariis). Hertil lod arkitekten Carlo Fontana bringe knoglerne fra den tidligere kirkegård på stedet.
På stolperne mellem gitterværket langs gaden (1) står indridset: "Hoc - Templum - Sancto - Theodoro - militi - martyri - dicatum est" : "Denne helligdom er viet til soldatermartyren San Teodoro". Både i højre (se foto fra info.roma.it) og venstre side af muren sidder indskriftsplader med forbud mod at henkaste affald i området.

Gårdspladsen (7) er oval og omgivet af hvidkalkede mure, hvoraf den venstre skjuler en del af Palatinhøjen, og den højre er sidemuren til Præsteboligen (2), et kapel og et Sakristi. Midt på gårdspladsen står et antikt hedensk alter (8), som måske stammer fra de nærliggende lagerhaller Horrea Agrippiana (se foto fra borgato.be).

KIRKENS YDRE:

Selve kirkebygningen er en rund teglstensbygning, som står ved Palatinhøjens fod mellem den antikke Clivus Victoriae, som løb på højsiden, og den ligeledes antikke Vicus Tuscus, nutidens Via di San Teodoro, der forbandt Forum Romanum med Velabrum-området og kvægmarkedet Forum Boarium, samt havnen Portus Tiberinus.

Fra Palatin ses Kirkens omrids med sakristi og præstebolig (2) i den buede mur mod Via di San Teodoro tydeligt: De røde mure i brændte teglsten toppes af et kort tagstykke, hvorover der i 1642 blev rejst den 8-kantede "tambur" med 8 ovale vinduer under et tag af 8 trekantede tagstykker, tækket med brændte tagsten af tegl. På toppen sidder en lille søjle med et kors. For neden ses i hver side en smal, halvcirkelformet udbygning, hvori Kirkens sidealtre er indrettet. Rundingen, som ses på fotografiet nedenfor, huser Altare di San Giuliano (13). - Kirkens dybe Apsis (17), som ikke ses på fotografierne, er den originale og stammer ligesom en muret bue mod syd antagelig fra den antikke lagerbygning Horrea Agrippiana.

Selve kirkebygningen består af en stor cylinder i brændte teglsten med en høj indgangsportal i en bue omkranset af smalle mure, som topper med et trentantet felt, hvorpå der i højre side i 1769 blev opsat en smal klokkestabel (10). Indgangsportalen (9) er en høj rektangulær karm i marmor med en vandret overligger under et buet felt, hvori der findes en fresko af Jesu Fødsel, udført i 1300-tallet (se foto af Alvaro de Alvariis). På hver side af indgangsbuen sidder på muren et våbenskjold for Pave Nikolaus V, der i 1453-1454 lod Kirken restuarere og genopbygge (se foto fra borgato.be).

KIRKENS INDRE:

Kirkerummet (11) er nærmest ovalt, med en lille "entré" og med 2 sidealtre midt på langsiderne. For enden er der en forhøjning, hvorpå alteret er anbragt, lidt hævet over gulvniveauet. Bag det er der en meget dyb apsis (17) med en stor mosaik fra 500-tallet. Kuplen her er bemalet i lysebrune farver, mens resten af rummet har hvidmalede stuklister og rammer, samt meget lyse, blåmalede felter i disse. Udseendet stammer fra en restaurering i 1852, mens det tidligere havde haft blomster- og bladdekorationer i gule og brune farver.

I dag er der foran Apsisnichen opsat en høj, hvidmalet væg med 4 ikonmalerier (14). Den fungerer som "ikonostas", da Kirken siden år 2000 benyttes af den græske orthodokse menighed i Rom (se foto fra borgato.be).

I 2 sidenicher er der anbragt Kirkens 2 sidealtre og i vægstykkerne imellem er der indsat vinduer i høje nichebuer.

Kuplen (12) over det store kirkerum er inddelt i 8 dele af hvide ribber, der hver indeholder runde og trekantede felter i profilerede stukrammer, der er malet lysebrune, mens felterne er malet lyseblå. Langs kuppelkanten løber en smal udskåret kant, hvorpå der er opsat 8 små portrætter af profeterne David, Elias, Esajas, Daniel, Jeremias, Salomon, Joel og Nahum. I midten har de nye orthodokse brugere opsat et rundt ikon med et billede af Kristus "Pantocrator" ("Alherskeren") (se foto fra borgato.be).

Kirkens originale gulv med belægning af terracottafliser er nu erstattet af et mangefarvet marmorgulv med geometrisk mønster.

HØJRE SIDEALTER (13):

Alternichen i Kirkens Højre Side er viet til San Giuliano og kaldes derfor Altare di San Giuliano. Den oprindelige altertavle, som var malet af G.B. Gaulli kaldet Il Baciccia og forestillede San Giuliano di Alessandria, er imidlertid væk og istedet lod Lægbroderskabet I Sacconi Bianchi, der fra 1729 passede Kirken, i 1765 opsætte et 1700-tals maleri af helgenerne San Rainerius af Pisa og Santa Hyacintha Mariscotti, der tilbeder Jesu Hjerte. Det er malet af Lorenzo Masucci. I 1778 blev dette maleri imidlertid også fjernet og kendes idag blot fra et samtidigt kobberstik. I stedet opssattes det maleri, vi ser idag og har samme emne, men er malet af Francesco Manno i 1805.
Alteropbygningen med en brun marmorramme og stukopsats med indskrift foroven, er den samme som ses på Venstre Sidealter. Indskriften er her: "In Honorem - S. Iuliani. Martyr. - Alexandrin." (se foto fra borgato.be).

IKONOSTASEN (14):

består af en høj, hvidmalet væg, som af 6 flade søjler med udskårne kapitæler er opdelt i 5 felter, hvoraf de 2 på hver side indrammer hver sit orthodokse ikon, mens midterdelen rummer en ganske lav svingdør, hvis 2 øverste dele har form af buede rammer omkring malerier af Bebudelsen med Ærkeenglen Gabriel og Jomfru Maria. (fotos af Alvaro de Alvariis).
Ikonerne viser fra venstre San Teodoro og Madonna med Jesus-Barnet og - efter svingdøren, hvorover man kan ses et stort malet krucifiks, som står på alterbordet - er ikonerne af Kristus og San Giovanni Battista (Johannes Døberen), som i den orthodokse kirke kaldes for "Johannes Forløberen" (Agios Ioannis Prodromos). (fotos i dette afsnit er af Alavaro ed Elisabetta de Alvariis).

PÅ HØJALTERET (15), der er fra 1700-tallet og udført i mangefarvet marmor, står et stort malet og udskåret billede af Kristus på Korset (se foto af Alavaro de Alvariis).

APSIS (17):

Det dybe rum har en lavere højde end resten af kirkerummet og der er derfor over buen ind til Apsis i muren ovenover blevet plads til et rektangulært vindue i stukramme.

Den buede mur er den originale fra den tidligste Kristendoms tid, ligesom mosaikken stammer fra 500-tallet. Disse dele er Kirkens ældste bevarede bygningsdele.

På Sidevæggene (16) er der monokrome malerier af henholdsvis San Tommaso og Kirken, samt af Middagen i Emmaus. Loftsbuen i forreste del af Apsis er udsmykket med stukrammer og rosetter i brune farver (se foto fra borgato.be).

Selve APSISRUNDINGEN er udsmykket af hvide 2 stukengle, der støtter en kraftig, brun marmorramme fra 1700-tallet med et russisk ikon af Jomfru Maria og Barnet, som erstatter den oprindelige altertavle, der var et maleri af San Teodoro, malet en af en brødrene Zuccari.

Ikonets Maria er af typen "Platytera" eller "Blachernitissa":

APSISMOSAIKKEN i halvkuplen stammer fra 500-tallet, men den er voldsomt restaureret gennem tiden, især i 1600-tallet. Den viser Kristus siddende mellem San Pietro og San Paolo, der hver især fremstiller en martyr for Kristus. Den ene af disse er San Teodoro, mens den anden ikke er identificeret, men af nogle antages at være San Giorgio. Øverst ses over Kristus Guds Hånd række ud fra Himmelen. Mosaikken minder i stil om 2 andre gamle mosaikker i Rom, nemlig den i Kirken Santi Cosma e Damiano fra ca. 526-530 og den på triumfbuen i Kirken San Lorenzo Fuori le Mura, som dateres til år 556-561.

På gulvet - under Altertavlen med englene - står en Bispetrone med et ikon (se foto af Alvaro de Alvariis).

VENSTRE SIDEALTER (18) er viet til San Crescentino, som var patriark af Urbino. Det kaldes derfor Altare di San Crescentino og er forsynet med en altertavle af Giuseppe Ghezzi, malet i 1707 og forestillende netop denne Helgen (se foto fra borgato.be). San Crescentino er iklædt en rød kappe og da han stammede fra byen Urbino er der her tale om en tribut til Pave Clemens XI, som kom fra samme by. Oprindeligt var dette maleri anbragt på alteret i modsatte side af Kirken, mens der her var et maleri af G.B. Gaulli, kaldet i Baciccia, forestillende San Giuliano di Alessandria. Dette blev imidlertid i 1765 flyttet over til Højre Sidealter. Billedet er indsat i en meget smuk marmorramme i gule og brune toner. Ovenover er der stuksnirkler og malede marmordekorationer rundt om en hvid indskriftssten med teksten "In Honorem - S Crescentini M. - Urbini Patroni". Alterbordet er ligesom det nederste af malerirammen i forskellige marmorsorter.

På INDGANGSVÆGGEN sidder en lang korbalkon i træ henover døren og de rundede sider. Ovenover sidder en indskriftstavle for Pave Clemens XI og til højre på søjlen er der opsat et ikon. (se foto fra borgato.be).

I Kirkens kælder kan man ved særlige lejligheder få mulighed for at se resterne af den ældste apsismur og gulvbelægning, samt andre murrester og fragmenter fra den gamle Diakonibygning.