Kirken San Teodoro, som står ved Palatinhøjens fod og derfor også kaldes San Teodoro al Palatino (med det folkelige kælenavn "San Toto"), er måske bygget på resterne af et antikt "domus", lejlighedskompleks, ved siden af den store antikke lagerbygning Horrea Agrippiana, som man idag mener var opført af Livia's barnebarn Germanicus og Kejser Augustus' datterdatter Agrippina (den Ældre) i starten af det 1.århundrede efter Kristus. Boligkomplekset kan også have været en del af Lagerbebyggelsen, der stod øst for datidens Vicus Tuscus, en gade som løb omtrent som nutidens Via di San Teodoro, fra hvilken der idag er adgang til Kirken og dens forplads.

Efter Kristendommens indførelse indrettedes der i begyndelsen af 300-tallet i nogle bygningsdele et diakoni, hvorfra der uddeltes fødevarer til områdets beboere. Senere i 300-tallet byggedes der i en af Lagerkompleksets indre gårdspladser den første kirke på stedet. som blev viet til San Teodoro, en meget tilbedt helgen fra Østriget, som havde lidt martyrdøden i perioden 306-307.

Af den gamle kirkebygning er der idag stadig bevaret nogle dele af apsismuren og af et mosaikgulv i hvide og sorte rhomber, som kan ses i Kirkens kælder.

I løbet af 500-tallet var det nødvendigt at renovere den gamle bygning og fra denne tid er bevaret den apsis, vi ser idag, samt dens værdifulde mosaikudsmykning. Den blev dog yderligere kraftigt restaureret i løbet af 600-tallet:

De første skriftlige kilder er imidlertid senere. De stammer fra Pave Leo III's tid (795-816) og senere fra Pave Gregor IV's tid (827-844). Både i disse århundreder og ligeledes i de følgende dyrkedes San Teodoro i stor stil i Rom. Dog kun i denne kirke og i 2 andre, den ene kaldet S. Theodori iuxta Portam Maiorem (det vil sige beliggende ved Porta Maggiore), og den anden omtalt som San Teodoro in Laterano. Begge er senere forsvundet.

I 1192 nævnes Kirken i det kirkekatalog, som udfærdigedes af den såkaldte "Cencio Camerario". Heri står skrevet: "(39) Sco. (=Sancto) Theodoro XVIII den.". Kirken modtog altså fra Paven et beløb af 18 denarer.

Fresken i det halvcirkelformede felt over indgangsdøren menes malet i 1300-tallet af en ukendt kunstner. Omkring 1320 udfærdigedes et kirkekatalog, som man kalder Catalogo di Torino, og heri nævnes San Teodoro som nr. 212 med denne tekst: "Ecclesia sancti Theodori dyaconi cardinalis habet III canonicos" : "Kirken San Teodoro, som er et Kardinal-Diakoni, har 4 kanniker".

I "Signorili's Kirkekatalog" fra omkring 1425 står der blot som nr.289: "sci. Theodori" uden yderligere kommentarer..

Så stor var venerationen for San Teodoro, at Pave Nikolaj V fandt det nødvendigt at restaurere den noget forfaldne Kirke ikke blot én, men 2 gange: i 1450 i anledning af Jubelåret, og i årene 1453-1454. At der måtte flere restaureringer til skyldtes, at en stor del af bygningen var faldet sammen under arbejdet i 1450. Den form, som Kirken har idag, skyldes genopbygningen i 1453-1454. Af nyere udgravninger kan man se, at det cirkulære kirkerum er samtidigt med den ottekantede kuppel, som er inspireret af Firenze's kirkekupler. Tegningen tilskrives Bernardo Rossellino, ifølge Vasari.

Under den frygtelige "Sacco di Roma" i 1527, hvor lutheranske landsknægte i Karl V's hær erobrede, indtog, plyndrede, hærgede og med bål og brand terroriserede Rom, blev kirkebygningen noget beskadiget og Kirkens meget gamle og værdifulde arkiv blev enten brændt eller spredt for alle vinde.

I 1500-tallet opbevaredes i Kirken den bronze-ulvinde, som senere blev flyttet til Capitol.

I 1642-1643 lod Kardinal Francesco Barberini som beskyttelse mod regn over kirketaget opsætte den mindre "tambur" (overgangen fra underbygningen til selve kuplen).

Andre justeringer tilføjedes i 1705 af arkitekten Carlo Fontana, som Pave Clemens XI i 1702 havde givet til opgave at sørge for murenes bevaring. I denne forbindelse skabte Fontana den ovale forplads med de 2 halvcirkler mod gaden, hvorfra dobbelttrappen løber ned til Kirkens niveau. Ved denne lejlighed indrettedes også bygningen på gårdspladsens og Kirkens højre - og sydlige - side til at rumme både et Sakristi, et Kapel (kaldet Oratorio del Cuor di Gesù), Præstebolig og møderum for Lægbroderskabet Confraternita dei Sacconi Bianchi.

Dette Broderskab, som kaldes således efter de hvide kutter, som de iklædte sig ved højtidelige lejligheder, hedder egentlig Arciconfraternita del Sacro Cuore di Gesù og de fik i 1729 Kirken overdraget til deres bønner og barmhjertighedsarbejde med at besøge døende i deres hjem. Brødrene havde det privilegium at blive begravet under Kirkens gulv og under dobbeltrappen. Fra gårdspladsen er der adgang til dette gravkammer.

I 1769 blev den smalle Klokkestabel i Kirkens højre side opført sammen med facaden til det ovenforomtalte gravkammer. I 1786 renoveredes og ombyggedes Kirkens 2 sidealtre, Altare di San Giuliano (til højre) og Altare di San Crescentino (til venstre). De er udført af henholdsvis Giuseppe Ghezzi og Francesco Manno. En ny restaurering blev foretaget i 1852. Denne og nyere restaureringer har overmalet 1700-tallets dekorationer med blomster og bladranker, samt geometriske former, alt i gule og brune farver. Idag fremstår kirkerummet meget lyst, med lyse, cremefarvede søjler og meget lyse, lyseblå vægge.

Siden år 2000 benyttes San Teodoro af den græske orthodokse menighed i Rom og denne har foran Højalter og Apsis opsat en "ikonostas", en billedvæg med 4 ikoner.

Litteratur om San Teodoro:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 530-532.
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19.
Claridge, Amanda: Rome : An Oxford Archaeological Guide. - 2. edition, revised and expanded. - Oxford : Oxford University Press, 2010.
- side 295-296.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli, Parte Quarta / a cura di Carlo Pietrangeli - 2. edizione. - 1979. ------- side 34-38.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 29 - NB:før de nyeste fund !
Rendina, Claudio: Le Chiese di Roma. - Roma : Newton Compton editori, 2007.
- side 357.
RomArcheologica : Guida alle Antichità della Città Eterna. - Roma : Elio de Rosa editore, 2005.
- -- Itinerario 25-26: Monasteri e diaconie : tra l'età tardoantica e l'alto medioevo. --------- Side 69-71.
S. Teodoro al Palatino, Roma : Note, Storico - Illustrative. - Roma, s.a. (en folder).
Webb, Mathilda: The churches and catacombs of early Christian Rome. A comprehensive guide. Sussex Academic Press, 2001.
- side 185-187.
Alvaro de Alvariis fotos
borgato.be: Chiesa di S. Teodoro.
Info.roma.it: San Teodoro.
Kirkens hjemmeside
RomaSegreta.it: S. Teodoro.
Roman Churches: San Teodoro.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di San Teodoro al Palatino.