ANNAS ROM GUIDE

Torre di Boezio

- nu forsvunden bygning -

tidligere beliggende ved Janus-BuenVia del Velabro

Se nr. 19 på Kort over Velabro-Turen

 

I kvarteret Rione Ripa blev der på et tidspunkt før 1145 bygget et fæstningstårn ovenpå ruinerne af den gamle Janus-Bue, som stod her fra Kejser Constantin den Store's tid (306-337 efter Kristus).

1145 er det tidligste tidspunkt, hvor dette Tårn nævnes i et dokument, men i løbet af 1300-tallet kom det til at indgå i det befæstede anlæg, som Frangipane-familien lod opføre, idet de indlemmede den antikke Bue i deres såkaldte Palazzo Frangipane al Velabro.

Tårnet kaldtes Torre di Boezio og der er lidt tvivl om oprindelsen af dette navn. Måske skyldtes det, at den kristne filosof Anicius Manlius Severinus Boethius (ca. 480 i Rom – 524/525), som tjente Kong Theoderik, boede her i nærheden. Eller også opkaldtes Tårnet efter en ellers ukendt Egidius Boetius, som ejede Tårnet i 1238.

Det lader til, at Torre di Boezio hørte til de 140 tårne - Rom omtaltes dengang som Roma turrita, Rom med de mange tårne - som Brancaleone degli Andalò, der var Senator i Rom i 1252-1255, lod delvist nedrive for at tøjle og tugte de oprørske og magthungrende romerske slægter.

Tårnet kan dog ikke være blevet helt ødelagt, da Frangipane-familien i 1300-tallet lod det indgå i deres befæstede Palazzo Frangipane al Velabro.

Endnu i 1600-tallet kunne man se Tårnets struktur, men i 1827 blev det revet ned sammen med de øvrige tilbygninger fra Middelalderen for at fritlægge den antikke Bue.

Janus-Buen - cop.Leif Larsson
Janus-Buen idag - cop.Leif Larsson

Under nedrivningen fjernede man også en øverste etage på Buen, samt en murkrone, da man anså disse dele for at stamme fra tilbygningerne. Idag mener man, at der var været tale om oprindelige dele og at Buen altså har været højere og mere imponerende end i dag, ja måske endog udsmykket med en statuegruppe af en hesteforspændt vogn på toppen.

 

Litteratur om Torre di Boezio:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19 og Tavle 178.
Case e portici medioevali entro le Mura di Roma / Fabrizio Alessio Angeli, Elisabetta Berti. - Roma, Associazione Culturale SestoAcuto, 2007. (Medioevo.Roma)
- side 12: Casa in Via del Veelabro.
Claridge, Amanda: Rome : An Oxford Archaeological Guide. - 2. edition - Oxford : Oxford University Press, 2010.
- side 291-292.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 868-870.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XII, Ripa, Parte Prima / a cura di Daniela Gallavotti Cavallero. - 1977. ------- side 82-84.
Hintzen-Bohlen, Brigitte: Kunst & Arkitektur Rom. Könemann, 2001.
- side 370.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 29 - NB:før de nyeste fund !
Le Strade di Roma. - Roma: Newton & Compton editori, 2004.
- Volume Terzo: P-Z. --------- side 1329-1330.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 208. (Ianus Quadrifrons (1)-.
RomArcheologica : guida alle antichità della città eterna. 1. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1999- .
-- 7. Itinerario: L'ansa sinistra del Tevere e l'isola Tiberina, Trastevere, il Vaticano. . ---- side 9-11.
Borgato.be: Arco di Giano.
Borgato.be: Via del Velabro.
Info.roma.it: Arco di Giano.
Info.roma.it: Palazzo Frangipane al Velabro.
Info.roma.it: Via del Velabro.
Roma Segreta: Via del Velabro.

Kort over Velabro-området
Seværdigheder i Velabro-området
Steder i Velabro-området
Fotos fra Velabro-området
Personer fra Velabro-området
Bøger og links om Velabro-området
Tilbage til Velabroturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 23.9. 2025 og sidst opdateret d. 26.9.2025