|
Casa di Porzia Cenci Se over nr. 119 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen Se også: KORT over Monte dei Cenci |
Det lille Cenci-hus, som lå ud mod Via di Santa Maria dei Calderari - mellem Via dell'Arco dei Cenci (mod vest) og Vicolo di Porzia (mod øst), - og som stadig kan ses på dette sted idag - beboedes i slutningen af 1500-tallet af Porzia Cenci, som var enke efter Valerio Cenci, der var død omkring 1561, hvor parrets søn Ludovico var blot en 4-6 år gammel. Man må formode, at Porzia først har levet med sin mand (parret blev gift i 1555 eller 1557) og børn (foruden Ludovico fik de datteren Clizia) i den ældre del af Palazzo Cenci, som ses syd for Buen Arco dei Cenci. Og at hun muligvis først er flyttet herfra og ind i den mindre ejendom ud mod Via di Santa Maria dei Calderari efter Ludovico's ægteskab med Laura Lante i 1575. Porzia Cenci har således levet her i omkring 17 år til sin død i 1592. Huset har ud mod Via di Santa Maria dei Calderari, der dengang kaldes Via dei Caccabari, 2 fag og 4 etager med en enkel facade i okkerfarvet puds og vandrette gråpudsede bånd under første- og andensalens vinduer, samt en lodret beskyttelsesstribe på gadehjørnet. I stueetagen udgøres de 2 fag af 2 brede portbuer (gadenumrene 41 og 42) med kraftige gråpudsede karme. Vinduesrammerne er overalt brede, let kantede og fremspringende, samt gråpudsede. Tagudhænget er bredt og todelt. På husets venstre side lå den lille gyde Vicolo di Porzia, som ledte ind til en gårdsplads og en sti eller trappe op til Monte dei Cenci-højtoppen. Gyden blev i 1700-tallet lukket af som en del af Cenci-familiens private område. Den kan idag ses som en lille 2-etagers bygning med en portbue i stueetagen og gadenummer 40. Ud mod Via dell'Arco dei Cenci har Casa di Porzia 2 fag, som er meget usymmetrisk udnyttet. På etagerne sidder der et højt, rektangulært vindue i den anden femtedel af facaden, mens der i stueetagen hverken er vindue eller døråbning her. Den sidste femtedel af facaden er ganske anderledes, idet der her i stueetagen er en smuk, gammel travertinportal med buet og udskåret overkant. Over denne hænger en gammeldags gadelygte båret af en elegant smedejernsarm. 3-4 smalle vinduer sidder ovenfor, men forskudte i forhold til etagerne. Det er nærmest en slags små franske altandøre, men benyttes tilsyneladende ikke som sådanne. De er alle omkranset af brede, fremskudte og gråpudsede, samt sammenhængende karme. Herefter slår facaden nogle små knæk. Efter det første knæk følger et facadestykke i 2 fag og 4 lidt lavere etager. I stueetagen er der kun et fag med en bred, firkantet portåbning, mens etagerne har 2 fag vinduer uden rammer. Midt på den okkerfarvede facade sidder resterne af noget murværk i en vandret linie. Det kunne måske være rester efter endnu en bue over gaden, idet der i 1500-tallet omtaltes 2 buer. Den sidste facadedel efter det sidste knæk er også i 2 fag med en firkantet portåbning (gadenr. 4) forneden og vinduer uden ramme i 2 etager ovenover. Selve huset er med sine 3 etager alligevel lidt højere end nabofacaden med sine 4 etager. Vinduesfordelingen er således meget usymmetrisk, men det virker ikke så uharmonisk, som man skulle tro, på grund af facadeknækkene. HUSETS HISTORIE: Præcist hvornår bygningen er opført, vides ikke, men i 1558 købte Silvia Velli Cenci, Porzia's mor som i 1531 var blevet gift med Giulio Cenci og omkring 1540 var blevet mor til Porzia, det lille hus for 175 scudi. Silvia Velli døde i 1582, 6 år efter sin mand, der døde i 1576. Måske har Silvia boet i huset efter mandens død, eller det har været lejet ud, indtil Porzia har overtaget det. Eller Porzia er flyttet derind allerede i 1560'erne efter sin mands død. Under alle omstændigheder var det Porzia, der kom til at lægge navn til huset og den lille gyde øst for det. Porzia døde som ovenfornævnt i 1592 og i 1599 omtales huset "et lille hus i Signora Porzia Cenci's gyde" ("casetta, nel vicolo della sig.ra Portia Cenci"). I 1602 kaldes det "Casa dell'acqarolo al vicolo" : "vandsælgerens hus ved gyden". Disse vandbærere bragte vand rundt til de huse, som ikke havde egen brønd eller vandtilførsel. Der var tale om brugsvand, til rengøring og vask, men især drejede det sig om drikkevand. Benvenuto Cellini omtaler i 1558 "en vandbærer med sit æsel, der havde fuld last af fyldte vandbeholdere". Vandbæreren solgte også vand fra Tiberen, som man i 1600-tallet mente var helsebringende drikkevand. Ja i 1593 omtales dette vand som det bedste i Europa på grund af de mange mineraler, det indeholdt. I 1630 udlejedes huset af Giulio Cenci til romeren Bartolomeo, som skulle betale 28 scudi i årlig husleje. Bygningen betegnes her som beliggende "ved Arco de Cenci og billedet af Jomfru Maria. Der er her tale om det gamle Maria-billede, som i 1546 udgød tårer i 3 fulde dage, efter at et mord var blevet begået i nærheden. Billedet kaldtes "Madonna del Pianto" og blev efter dette mirakel flyttet til den nærliggende lille kirke San Salvatore de Cacabariis, der stod omtrent der, hvor den i 1608-1612 opførte kirke Santa Maria del Pianto står idag. Maleriet kan idag ses over højalteret i denne kirke. I 1634 udlejede Giulio Cenci atter huset - eller måske blot en del af det - denne gang til Andrea og Domenico de Voltolina, som skulle betale en årlig husleje på 20 scudi. I 1722 var der tale om at rive nogle gamle huse, tilhørende Tiberio Cenci, ned for at indkorporere dem i det nye Palazzo Cenci, som byggedes øst for Vicolo di Porzia. Måske har der til Porzia's hus også engang hørt nogle bygninger øst for gyden? Det lader imidlertid til, at Tiberio Cenci måtte opgive sine planer, fordi gyden med den indre gårdsplads var fælles for 3 grene af Cenci-familien, som ikke kunne enes om byggeriet.
Se også: KORT over Monte dei Cenci
Litteratur om Casa di Porzia Cenci: |