I 1975 åbnede Roms kriminalmuseum, Museo Criminologico, i en del af det gamle ungdomsfængsel- og opdragelsesanstalt Carcere di Correzione dei Minorenni, som blev bygget under Pave Leo XII i 1827 på en grund mod Via Giulia, mellem sidegaderne Vicolo della Scimia og Via del Gonfalone, hvorfra der i nr. 29 er indgang til Museet. Bygningen benævnes også Palazzo del Gonfalone.

Museets nuværende placering stammer altså fra 1975, men samlingerne har en noget længere historie og vi skal omkring 150 år tilbage, hvor den første udstilling af fængselsrelaterede materialer blev udstillet i 1885 samtidig med afholdelsen af "Congresso penitenziario internazionale di Roma" - en Kongres for International Strafferet. Dog var der allerede i 1878 i Torino blevet indrettet et privat kriminologisk museum af Cesare Lambroso. Denne samling kom senere til Torino's Universitet og blev officielt indviet i 1892 under betegnelsen "Museo di psichiatria e antropologia criminale".

I 1892 kom så det første forslag om at opbygge et italiensk kriminalmuseum fra Strafferetsadministrationen og Generaldirektøren for Fængselsvæsenet. En del af de indsamlede materialer, der for en stor del bestod af anatomiske dele af afdøde forbrydere, blev i 1904 anbragt i en bygning ved Carceri Nuove i Via Giulia. Efterhånden udvidedes samlingen til at kunne organiseres som et lille museum, som også kom til at omfatte tekster, tegninger og håndværk fra fængslerne, samt beskrivelser af livet indenfor murene.

Den 28. Juli 1924 udsendte Strafferets-administrationen et cirkulære om, at konfiskerede våben ikke længere blot skulle bortsælges, men sendes til blandt andet museerne.

Herved tog man de tidligere idèer om et rigtigt kriminalmuseum op igen og denne tanke stadsfæstedes i et cirkulære af 26. Juni 1930 og dernæst af et andet af 9. December 1931.

I starten indrettedes nogle etager af det gamle fængsel Carceri Nuove, som var opført i 1652-1655 af Pave Innocens X som erstatning for de gamle fængsler ved Tor di Nona, Corte Savella og i Borgo, til det nye Museo Criminale i Via Giulia nr. 52 . Her oprettedes forskellige afdelinger: en for forbrydelsernes art og udførelse, en for Statens indsats mod kriminaliteten og behandlingen af forbryderne, en for strafudøvelse og sikkerhedsforanstaltninger, samt en historisk afdeling med skriftlige akter og torturredskaber, samt instrumenter til brug ved eksekvering af dødsstraf.

I 1968 skulle lokalerne i Carceri Nuove imidlertid bruges til andre formål og Museo Criminale blev midlertidigt lukket og udstillingsgenstandene sat i magasin i Regina Coeli-fængslet, indtil en ny placering var fundet.

Endelig kunne samlingerne flyttes over i det tidligere ungdomsfængsel- og opdragelsesanstalt Carcere di Correzione dei Minorenni fra 1827, som ligger på en grund mod Via Giulia, mellem sidegaderne Vicolo della Scimia og Via del Gonfalone, hvorfra der i nr. 29 er indgang til Museet. Bygningen benævnes også Palazzo del Gonfalone.

Det nyindrettede museum, der nu fik navnet Museo Criminologico, kunne omsider åbne i 1975. Det optager 3 af husets etager og ialt 31 sale. Indgangen findes i Via del Gonfalone nr. 29, hvorudtil bygningen har 8-9 fag, mens der i de 11 fag mod Via Giulia ikke findes nogen indgange, men kun rækker af høje, rektangulære vinduer (blandt andet i stueetagen) og små, kvadratiske vinduer (på de 3 øvre etager). Alle vinduer er i brede travertinrammer og facaden er pudset op i en lys okker/rødlig farve. Det højre hushjørne har en lodret række grofttilhugne stenkvadre som hjørnebeskyttelse, mens der intet er til venstre, hvor en mur helt uden vinduer vender ud mod sidegaden Vicolo della Scimia, som medens ungdomsfængslet og nabobygningen, der også var fængsel, var i brug, var lukket af med store låger og bevogtet.

I 1991 blev Museet nyindrettet med en kronologisk gennemgang af Retsvæsenets historie, fra brugen af torturredskaber og udførelsen af dødsstraffe til Nutidens retsprincipper.

På Museets førstesal findes blandt andet "Sala delle Ghigliottine" om guillotinens historie. Desuden hænger der her det kendte maleri af fadermordersken Beatrice Cenci i fængslet: "Ritratto di Beatrice Cenci in carcere", udført af Achille Leonardi i 1852, og den kappe som anvendtes af den berømte og berygtede pavelige bøddel Mastro Titta, som eksekverede de pavelige dødsstraffe i perioden 1796 til 1864.

På andensalen er der udstillet genstande, der relaterer til fængselslivet, samt forskellige redskaber brugt til forbrydelser, såsom pistoler og knive, og nogle kårder, som anvendtes i de forbudte dueller.

På trediesalen omhandler udstillingerne særligt kendte og omtalte forbrydelser.

Litteratur om Museo Criminologico:
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione V Ponte, Parte 1V / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. ------- side 64, 66, 68.
Info.roma.it.: Museo Criminologico.
MUSEETS HJEMMESIDE: Museo Criminologico.