|
|
|
Carceri Nuove - Via Giulia nr. 52 - Se nr. 88 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen
|
|
I Via Giulia - mellem Via delle Prigioni og Vicolo della Scimia - står den store fængselsbygning Carceri Nuove, som Pave Innocens X lod bygge i 1652-1655 som erstatning for de gamle fængsler ved Tor di Nona, Corte Savella og i Borgo. Det er en høj teglstensbygning i 4 etager med 7 fag vinduer i brede travertinrammer mod Via Giulia, hvor hovedindgangen, indrammet af en meget bred travertinkarm, findes midt i facaden, i nr. 52. Over portalen sidder en stor indskriftssten med teksten "Iustitiae et Clementiae - securiori ac mitiori reorum custodiae - novum carcerem - Innocentius X Pont. Max. - posuit - Anno Domini - MDCLV" ("Pave Innocens X lod i Det Herrens År 1655 opføre dette nye fængsel, for retfærdigheden, for barmhjertigheden, og for en sikker og human indespærring af de skyldige"). Ejendommens nordside vender ud mod sidegaden Vicolo della Scimia er i 4 etager og har 2-3 fag vinduer, hvoraf nogle er tilmurede. Hushjørnet er forneden beskyttet af kraftige stenkvadre. Sydsiden med 2 fag vinduer i 4 etager vender ud mod Vicolo delle Prigioni: Fængselsgyden. Idag består gyden kun af én side, den nordlige med fængselsmuren, da den sydlige med hele bebyggelsen bagved blev revet ned for at skabe en bred vejforbindelse fra Corso Vittorio Emanuele II til Tiberbroen Ponte Mazzini. Projektet blev aldrig gennemført, så i stedet er her fremkommet en lille plads, der mod øst giver rum for et mindre grøntsagsmarked på hverdagsformiddagene og mod vest for et delvist underjordisk parkeringsanlæg med indkørsel fra Via Bravaria. På både nord- og sydsiden står der efter hovedhuset lange lavere sidemure, bag hvilke der gemmer sig nogle indre og aflukkede gårdspladser, samt nogle ekstra huslænger, som tilhørte Fængslet. Mod vest afsluttes Komplekset ned mod Via Bravaria med endnu en 4-etagers bygning, som har 4 fag mod Vicolo della Prigioni og 4 fag mod Via Bravaria, hvor stueetagen er udvidet med en garagebygning. Mod Vicolo della Scimia har bygningen også 4 fag. Da Fængselsbygningen blev opført i 1652-1655 af arkitekten Antonio Del Grande, var der tale om en mønsterbygning efter de nyeste humanitære principper, som det også angives på mindepladen over indgangen i Via Giulia. Det var som nævnt Pave Innocens X, som satte opførelsen i gang, men da han døde i Januar 1655 var byggeriet endnu ikke afsluttet. Det tilfaldt derfor hans efterfølger Pave Alexander VII at føre det til ende. Før bygningen blev taget i brug som fængsel, fik den dog i en kortere periode en anden anvendelse, da Pesten hærgede i Rom i 1656. Paven beordrede derfor nybyggeriet anvendt som såkaldt "stufa", en badeanstalt for de personer, som fik karantæne i San Pancrazio og Sant'Eusebio. (Se tegning på info.roma.it (venstre side, 3. række) af Carceri Nuove som pesthospital). Fængselsbygningen blev indrettet med adskilte undersøgelsesstuer for mænd og for kvinder i stueetagen, hvor der også var rum til fængselspersonalet og for administrationen. Her var 2 gårde, hvor de indsatte kunne få frisk luft, 2 straffeceller, en særlig afdeling for mindreårige, samt et kapel. En stor trappe førte op til de øvre etager. På førstesalen var der også 2 større fællesrum for mindre forbrydere og særlige rum for standspersoner, som kun havde begået mindre forseelser. En særlig afdeling for jøder, et arkiv og endnu et kapel. På andensalen var der indrettet en særlig mødesal til en kommission, som Pave Eugen IV havde nedsat i 1435. Heroppe lå også Kapellanens rum og det værelse, hvor han trøstede de dødsdømte, med et tilstødende kapel. Endelig var er en isolationssygestue for de indsatte, som var blevet angrebet af skab. På tredie- og fjerdesalen lå cellerne. Fra begyndelsen og lang tid fremefter var der i bygningen indrettet særlige rum for fængslede gejstlige, men under Pave Leo XII (1823-1829) blev disse fanger flyttet til celler i Castel Sant'Angelo. I 1824 udvidede man bygningen med et stort køkken i stueetagen og endnu en etage med celler til kvindelige fanger. I 1842 var der her indsat 600 mænd og 80 kvinder. Carceri Nuove fungerede som fængsel indtil det nye fængsel Carcere Giudiziario di Regina Coeli overtog. Efter en tid som arresthus kom bygningen til at huse unge forbrydere, der blev flyttet hertil på Pave Pius IX's tid (1846-1878) og anbragt i en overbygning, som senere blev revet ned. I 1931 fik Center for Straffestudier ("Centro di Studi Penitenziari") til huse i ejendommen sammen med et stort specialiseret bibliotek. Også kriminalmuseet, "Museo Criminale", fik en tid sæde her, men blev senere flyttet over i nabobygningen mellem Vicolo della Scimia og Via del Gonfalone, kaldet Carcere di correzione per i minorenni eller Carcere minorile. Bygningen i nr. 52 huser idag blandt andet "Direzizone Nazionale Antimafia e Antiterrorismo". LIDT MERE HISTORIE: Carceri Nuove blev opført på det område, der i Antikken udgjorde den sydligste del af væddeløbsbanen Trigarium. Der findes dog ikke nogen rester eller ruiner herfra, selvom der i tidens løb har været gjort enkelte ikke nærmere præciserede fund langs den antikke gade, som løb, der hvor Vicolo delle Prigioni og Vicolo del Malpasso løber idag - fra flodbredden og svagt mod sydøst til datidens udgave af Via dei Banchi Vecchi, antagelig en del af Via Triumphalis. Mens området nord for Vicolo delle Prigioni altså mest udgjordes af Trigariums åbne væddeløbsbaner, har man på sydsiden fundet rester af antikke kornmagasiner, de såkaldte horrea, samt stalde og et "balneum", en privat badeanstalt. Hvordan området har været benyttet og bebygget i Senantikken (313-1050) ved man ikke rigtigt noget om, men fra engang før 1262 havde Orsini-familien udbygget et gammelt tårn på arealet mellem Vicolo della Scimia og Via dell'Armata (nutidens Via Bravaria). Dette "Torre Merulata" (det vil sig et tårn med murkrone) nævnes i kilderne første gang i 1262 som værende gammelt, og det blev da også 100 år efter omtalt som værende gået helt i forfald. I 1576 lå der på stedet ifølge Mario Cartaro's kort over Rom en række mindre huse sydvest for Via Giulia, med bagsiden ud mod Tiberbredden, der dengang lå tæt ved bebyggelsen uhindret af de senere digemure og flodboulevarder. Lidt mod nord lå en lille havn kaldet Ripa La Seccuta og lidt mod syd en anden havneplads kaldet Porto della Padella. Både højere oppe og længere nede var der ved flodbredden små færgesteder, hvor folk kunne blive fragtet over Tiberen med små trækfærger. Senere anlagdes en gade langs flodbredden, kaldet Via dell'Armata. Den svarede nogenlunde til nutidens Via Bravaria. Via dell'Armata eksisterede allerede i år 1600, altså før Carceri Nuove blev bygget.
Litteratur om Carceri Nuove: |