Den lille gyde Vicolo della Scimia løber mellem kvartererne Rione Ponte og Rione Regola, således, at gadens nordside hører til Rione Ponte, mens sydsiden hører til Rione Regola. Dette ville normalt kunne læses på de marmorskilte, som sædvanligvis sidder på husmurene ved gadehjørnerne. I Vicolo della Scimia er det dog ikke tilfældet, men følger man gaden mod nordøst over Via Giulia og videre frem, hvor forløbet skifter navn til Via delle Carceri, kan man helt fremme ved Via dei Banchi Vecchi finde disse skilte.

Det lille gadestykke Vicolo della Scimia forbinder idag Via della Bravaria, der løber parallelt med floden og boulevarden Lungotevere dei Sangallo, med Via Giulia.

Gadens navn menes at stamme fra et Osteria della Scimia, som engang har haft udskænkning på dette sted. Stavemåden "Scimia" er forøvrigt en gammel form, idag ville man stave ordet "scimmia". Ordet betyder "abe" og Osteriet har givetvis haft et skilt med en tegning af en abe som kendetegn.

EN TUR GENNEM VICOLO DELLA SCIMIA:

Gadens begyndelse i Via Giulia er egentlig en slags fortsættelse, idet den viderefører gadeforløbet, som startede mod nordøst fra Via dei Banchi Vecchi, hvor det første stykke kaldes Via delle Carceri.

På vestsiden af Via Giulia fortsætter forløbet så som Vicolo della Scimia, der ganske smal skyder sig ind mellem 2 store bygningskolosser. Mod nord ses på højresiden hjørnehuset, der har en lang facade uden indgange mod Via Giulia og var hjemsted for Carcere di Correzione per Minorenni, Opdragelses-Fængslet for Mindreårige, som blev bygget i 1825-1827 under Pave Leo XII efter en tegning af arkitekten Giuseppe Valadier for at huse de unge indsatte fra det gamle Carcere Clementino, beliggende ved Ospizio di San Michele.
Idag er ejendommen indrettet til det i 1931 oprettede museum, Museo Criminologico, samt til Centro di Studi Penitenziari (Center for studier i straf) og det dertil knyttede Bibliotek.
(Ejendommen, som også er hjørnehus mod Via del Gonfalone, har herudtil først en 2-etagers del i kun ét fag og derefter en højere ét-fags del i 3 etager, inden hjørnedelen som øverst smelter sammen med den 3.etage til højre og udgør en lang, 8-fags facade med små tilgitrede vinduer i de 3 øverste etager, mens der i stueetagen er større - men stadig tilgitrede - vinduer og en enkel indgang i nr. 29, som fører ind til en afdeling af Ministero della Giustizia, Justitsministeriet, samt Museet.)

Mod Vicolo della Scimia har bygningen først en lang og høj, vinduesløs mur i gult puds under et bredt tagudhæng. Yderst til venstre er der i muren en lille dør uden karm og gadenummer. Ligesom den følgende del af huset, der er trukket et fag tilbage fra gaden og forsynet med en portlåge, heller ikke er nummereret. Over lågen ses et højt, buet vindue gemt bag et kraftigt gitter.

Den næste ejendom er igen trukket ud i gadebilledet, således at den har en smal mur med enkelte et-fags vinduer mod indhakket. Mod gyden er der en rødbrun pudset facade med 2 vinduer og 2 døre i stueetagen, mens førstesalen kun har 2 vinduer. Heller ikke her er der angivet husnumre, men den første dør er en lav indgang uden karm, mens den næste er en stor, bred garageport, hvor der til højre sidder et skilt med teksten: "Ministero di Grazia e Giustizia: Garage". Dette hus tilhører altså også Justitsministeriet.

Den følgende bygning (se foto fra borgato.be) har 2 brede portåbninger, men også disse er tilgitrede og lukkede og har kun ulæselige husnumre, som skulle dække rækken 1-4. Huset, der stammer fra 1500-tallet, er i 2 etager med rødbrun pudset facade under et bredt tagudhæng. De 4 vinduer på førstesalen er i brede, hvide stukrammer ligesom 4 portåbninger og et lille vindue i stueetagen, samt den vandrette frise under førstesalens vinduer.
Derudover fremviser facaden andre interessante detaljer: Over den tredie dør sidder en hvid, moduleret stukramme med trekantet gavlfelt, udskårne friser og gesimser, og indeholdende et religiøst billede forestillende Santa Lucia (se foto fra info.roma.it og fra borgato.be).

Som det kan ses af indskriften på 4 små marmorplader på muren tilhørte bygningen lægbroderskabet Arciconfraternita del Gonfalone og huset omtales derfor også som "Casa XVIII della Confraternita del Gonfalone" (se foto mm. fra info.roma.it)

Over den sidste dør, som omsider har fået et husnummer påført - det er her nr. 1 B - er der blotlagt en gammel tværbjælke over indgangen.
En sidste detalje er det nu udvidskede murmaleri mellem førstesalens vinduer (se foto fra borgato.be). Her ses resterne af et freskomaleri, som antagelig har haft et religiøst motiv - måske af Santa Lucia, som jo også ses i billedrammen nedenunder.

Den sidste del af Gydens nordside ned mod Via Bravaria udgøres af en lang, ensformig mur uden vinduer og kun med en enkelt lille aflåst dør. Der er tale om bagmurene til en række garage- eller barakbygninger inde i Ungdomsfængslets gård. Kraftigt bevæbnede vagter patruljerer regelmæssigt både i Vicolo delle Scimia og i Via Bravaria. Indkørsel fra denne side er desuden forhindret af en stor betonblok.

TILBAGE MOD VIA GIULIA:

På sydsiden af Vicolo della Scimia står der på hjørnet af Via Bravaria endnu en utilgængelig mur omkring en lav garagebygning med indgang fra parallelgaden, den nu delvist nedrevne Vicolo delle Prigioni. Muren er forsynet med lygter og overvågningskamera'er, som også andre steder i gyden.

Den høje 4-etagers bygning til venstre har også 4 fag tilgitrede vinduer og utilnærmeligt udseende uden indgange. Herefter trækker ejendommen sig tilbage fra gaden og giver rum til en gårdsplads bag en høj mur med samme tilgitrede, kvadratiske vinduer som i hovedhuset til højre. Endelig - helt til venstre i muren og lige før den høje hjørnebygning - finder man en dør i travertinkarm med husnummer 9.

Sidste hus på denne side af gyden er hjørnehuset ud mod Via Giulia. Det er i 4 etager og har 2 fag vinduer. Hushjørnet er forneden beskyttet af kraftige stenkvadre. Mod Via Giulia har ejendommen 7 fag og en hovedindgang i denne gades nr. 52. Ejendommen huser nu Direzione Nationale Antimafia e Antiterrorismo. Den ejes af Justitsministeriet og har siden den blev opført i 1652-1655 under Pave Innocens X som nyt fængsel - og derfor stadig kaldes Carceri Nuove - været benyttet til dette formål. I starten som erstatning for Le Prigioni di Tor di Nona, fængslet ved Tor di Nona, samt for Corte Savella og et fængsel i Rione Borgo.

Litteratur om Vicolo della Scimia:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 785.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione V Ponte, Parte 1V / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. ------- side 4, 68.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).
borgato.be: Vicolo della Scimia.
Info.roma.it: Vicolo della Scimia.