|
|
Ospizio dei Pellegrini e Convalescenti Via di San Paolo alla Regola 36 / Piazza della Trinità dei Pellegrini Se nr. 105 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Der hvor Via di San Paolo alla Regola munder ud i Piazza della Trinità dei Pellegrini står - på venstre side af Kirken Santissima Trinità dei Pellegrini - en 3-fags bygning (se foto fra borgato.be). Det drejer sig om det gamle "Ospizio dei Pellegrini e Convalescenti", et herberg for syge og pilgrimme, som Lægbroderskabet Confraternita della Santissima Trinità dei Pellegrini passede. Herberget og sygehjemmet er indrettet i nogle tidligere bygninger, som Lægbroderskabet erhvervede i slutningen af 1500-tallet og som blev renoverede og udbygget i 1622 for at kunne stå klar til at modtage de mange pilgrimme, som man forventede til byen i Jubelåret 1625. Men allerede ved Jubelåret 1600 fik pilgrimmene her en god modtagelse og en fodvask. En af dem beretter således: ".. med forskellige duftende urter.. og i den ene side står en muret "vandvarmer" og til den anden side en stor krukke med koldt vand. Og de, der har sår på fødderne, får straks disse smurt og behandlet, og det med ikke mindre barmhjertighed. Og man får mad og drikke, når ens fødder er blevet vasket af så mange fornemme folk". Denne situation skal have været foreviget på et eller flere freskomalerier i et naborum, som flere samtidige guider nævner. Disse malerier eksisterer desværre ikke længere. Facaden mod Via di San Paolo alla Regola er i 3 fag og har 3 meget høje etager, hvoraf de 2 øverste dog kun har 2 vinduer hver. Muren er pudset op i mørk okker og har under førstesalens vinduer 2 rækker gesimser. I stueetagen er der et højt, tilgitret vindue i hver side over ligeledes tilgitrede kældervinduer og smalle, vandrette karme båret af små konsoller. I midten - og gadenummer 36 - sidder indgangsdøren under et halvcirkelformet vindue. På hver side af døren sidder indmuret 2 indsamlingsbøsser. Huset her fra 1622 er, hvad der er tilbage af det tidligere store kompleks Ospizio dei Pellegrini e Convalescenti. Over stueetagens højre vindue er der opsat en ramme med en mindetavle med teksten: " In questo Ospizio - Goffredo Mameli poeta - e molti altri valorosi - moririono di ferite - a difesa di Roma - per la libertà d'Italia - nell'anno MDCCCXLIX" ("På dette hospital døde digteren Goffredo Mameli og mange andre tapre mænd af deres sår i forsvaret af Rom og for Italiens frihed i året 1849" - se foto fra borgato.be). Indenfor i bygningen er der i en meget lang hal med tøndehvælvet loft: den store spisesal, "Refettorio", hvor munkene vaskede pilgrimmenes fødder. Herinde er opsat en mængde indskriftssten til minde om forskellige paver. Her ses i højre side minder om: Clemens XI, Clemens X, Clemens VIII, Innocens X, og Urban VIII efter et udkast af Bernini og forsynet med en buste udført af G. Laurenzano, mens D. Ferreri er mester for de små englefigurer. Desuden i venstre side for Benedikt XIV, og for enden en sten for San Filippo Neri. - LÆS MERE nedenfor! Under Herberget og de omkringliggende bygninger er der fundet murrester fra store bygningskomplekser, der menes at være lagerbygninger fra Antikken, de såkaldte "horrea". Fra denne tid stammer også vejføringen foran Herbergets og Kirkens facade: den fra sydøst kommende og mod nordvest løbende Vicus Stablarius. Omkring midten af 1500-tallet opstod den tidligste udgave af dette herberg og hospital, bygget ovenpå nogle af Middelalderens småhuse, som igen var opstået i ruinerne af de antikke horrea-bygninger. Den mere end 30 meter lange hal stammer tilbage til slutningen af 1500-tallet og fungerede både som Hospitalets forhal og som spisesal og fodvaskningsområde. Det var normalt at munke modtog pilgrimme ved at vaske deres ømme og støvede fødder. Senere blev det en skik, at Paven i Vatikanet Skærtorsdag vaskede 13 pilgrimmes fødder for derefter at invitere dem til bords til et godt måltid. Der findes en gammel tegnet plan over Kirken og Herberget i 1597 og her ses den lange hal meget tydeligt. I 1622 blev Hospitals-komplekset udvidet betragteligt for at give plads til de mange pilgrimme, som ventedes til Rom i forbindelse med Jubelåret 1625. Her kunne denne Institution derfor allerede i Januar måned huse ikke mindre end 8000 pilgrimme og senere estimeres tallet at have været omkring en halv million i årets løb. Man mener, at Rom har været besøgt af ialt 1,2 millioner pilgrimme i løbet af dette år. Herbergets facade blev imidlertid først bygget i 1642-1644 af Lægbroderkabets arkitekt, Giacomo Mola fra Norditaliens Ticino-område, som i disse år også arbejdede med at opføre den nye kirkebygnings loft og tag. Facaden har som ovenfor nævnt 2 vinduer på hver af de 3 etager. Idag ser de ret ens ud, men oprindeligt var de øverste vinduer mindre og kvadratiske. Alle er imidlertid indrammet af brede travertinrammer. På et stik af Vasi fra 1759 ses dette tydeligt, ligesom man her kan se, at der over hovedindgangen var anbragt et relief og der også midt på facaden sad en indskrift med forskellige våbenskjold (se foto af Alvaro de'Alvariis og Info.roma.it). Måske var det Mola, som også stod for den store hals nuværende udseende, samtidig med at han renoverede andre rum i den bagvedliggende Klosterbygning, hvor soverummene og trapperne blev sat i stand, ændret og måske udvidet. I 1849 blev det lange rum omdannet til militært nødhospital og her døde mange af Republikkens forsvarere, heriblandt Goffredeo Mameli, som det er nævnt på mindestenen på bygningens facade. I sidste halvdel af 1800-tallet blev bygningen renoveret og facaden fik sit nuværende udseende med en facade i mørk okker puds. De små vinduer øverst blev i denne forbindelse gjort større og dekorationen over indgangen fjernet for at gøre plads til et halvcirkelformet vindue. Bygningen blev desuden isoleret fra resten af komplekset, som tidligere strakte sig helt frem til Via del Conservatorio og også ejedes af Lægbroderskabet. Se Plan over Kirke og Hospital, tegnet af P. Letarouilly i 1868 (på info.roma.it). På denne Plan kan man se, hvor stort Komplekset egentlig var. Udover den omtalte lange hal, var der også længere inde på grunden en tværgående bygning, som husede en lige så stor spisesal med tøndehvælvet loft. Mellem disse rum var der en række korte korridorer og 2 store køkkener. Fodvaskningssalen lå bag den tværgående sal og havde bænke langs 3 af rummets vægge. Derudover var der naturligvis en lang række mindre rum og værelser, samt 3 indre gårdspladser. Også i 1940 blev der foretaget forskellige ændringer og nu opførtes den moderne bygning, som man idag ser på Herbergets venstre side (Via di San Paolo alla Regola 23-26). I den store hal findes som nævnt ophængt en lang række monumenter og indskriftstavler til minde om både Paver og andre af Herbergets velgørere. De forskellige buster er dog ikke de originale, men kopier i gips. På venstre væg sidder et monument for Pave Benedikt XIV (1740-1750). Det stammer fra 1750 og busten skal være udført af Pietro Bracci. Ved siden af sidder et monument fra 1769 for Clemens XIII (1758-1769) med et lille englebarn, som holder hans portræt. Over døren for enden af rummet sidder i det elegante gavlfelt et billede af San Filippo Neri. Det erstatter det oprindelige, som i forgyldt bronze idag findes i Kirkens Sakristi. I højre side følger nu et monument fra 1625 for Urban VIII (1623-1644) med en buste i gips, der erstatter en bronzegruppe, hvor Domenico Ferrerio havde udført 2 små englebørn, som holdt Pavekronen, mens Giacomo Laurenziano havde udført busten af Paven efter et forlæg af Gian Lorenzo Bernini. Derefter ses monumentet for Pave Innocens X (1644-1655). Det er fra 1650 og nogle gamle kirkeguidebøger tilskrev Algardi som udfører af busten. Så kommer Clemens VIII's monument fra 1597, Clemens IX's fra 1675 og Clemens XI's fra 1703. Mens bronzebusten fra monumentet for Clemens XII, udført i 1729, er blevet flyttet til det rum, der kaldes "Cortile Sistino" i Ospedale di Santo Spirito.
Litteratur om Ospizio dei Pellegrini e Convalescenti: |