Denne gade, der er opkaldt efter den gamle kirke San Paolo alla Regola, som står her på gadens sydside, på hjørnet af Via del Conservatorio, løber igennem kvarteret Rione Regola fra Via di Santa Maria in Monticelli i øst og mod nordvest til Piazza della Trinità dei Pellegrini i vest. Den kaldtes muligvis tidligere "Contrata Sancti Pauli" eller "loco qui dicitur Pauli" ("det sted, der kaldes Paulus'), som er omtalt i et dokument fra 1245.

Ifølge Nolli's Romkort fra 1748 hed gaden på dette tidspunkt Strada della Regola og den var dengang en fortsættelse af Via di San Bartolomeo de' Vaccinari, der fra den modsatte side af Via Arenula - som blev anlagt senere - førte direkte videre mod vest til Piazza di San Paolo alla Regola. Der, hvor nutidens gade mod øst stopper ved den tværgående Via di Santa Maria in Monticelli, fortsatte den gamle gade sit løb igennem det område, som nu optages af det store Palazzo del Ministero della Giustizia, der blev opført omkring 1920.

Gaden løber gennem et område, som var tæt bebygget i Antikken, med lagerbygninger til varer fra flodhavnen, med værksteder, butikker og beboelseshuse. Ja, ifølge traditionen har Apostlen Paulus haft sin bolig her, måske i den bebyggelse, som er udgravet på vesthjørnet af Via del Conservatorio.

I Antikken kaldtes gaden Vicus Stablarius og dens forløb var nogenlunde ligesom nutidens gade. Det antikke navn havde den, fordi den førte frem til de stalde, stabula, hvor væddeløbsgrupperne fra Circus Maximus havde deres heste og vogne opstaldet. Disse kaldtes Stabula IIII Factionum.

Men efter at Kirken blev bygget - og det på et meget tidligt tidspunkt - fik vor gade altså navn efter denne bygning, som nu var dens vigtigste kendetegn.

I gaden kan man nogle steder se rester af Middelalderhuse.

EN TUR GENNEM GADEN: - Med start fra øst og tværgaden Via di Santa Maria in Monticelli:

For enden af denne gade, der tidligere fortsatte ned mod floden gennem det område, som nu optages af Palazzo del Ministero della Giustizia, der blev opført omkring 1920, står de sørgelige rester af stedets Middelalderbebyggelse, de såkaldte "Case medievali dette di San Paolo" fra 1200-tallet. De få bygninger her er hvad der blev tilbage af et meget større bygningskompleks, da Justitspalæet blev bygget i 1920. Der er blandt andet tale om et såkaldt "casa-torre" : et hus med tårn, en almindelig sammenbygning i Middelalderen.

Overfor denne bygning står den ejendom, der danner det sydvestlige hjørne af Via di Santa Maria in Monticelli og Via di San Paolo alla Regola. Det er den gamle klosterbygning Convento dei Padri del 3. Ordine San Francesco Siciliani. Det kaldes idag blot Collegio Siculo eller Convento San Paolo alla Regola og indgangen findes i gadenummer 6 lige til venstre for Kirken. Beboerne var franciskansermunke fra Sicilien, som her oprettede et lille videnscenter med et righoldigt bibliotek imdeholdende bøger om filosofi og teologi. Det blev desværre spredt for alle vinde under Den Romerske Republik i 1798-99.

Facaden er næsten helt uden udsmykning pånær en lodret beskyttelsesstribe i stuk på hushjørnet og hjørnet mod Kirkens facade. Bygningen er i 5 etager med 3 fag ud mod Via di Santa Maria in Monticelli og 5 fag mod Via di San Paolo alla Regola. Alle vinduer har brede travertinrammer ligesom de buede portåbninger i stueetagen. Muren er pudset op i en mørk okker farve. I nr. 3 findes en smal indgangsdør under et metalgitter.

Bygningshjørnet efter de 5 fag er halvrundt og bag dette er den en facade på blot ét fag, som ligger lidt tilbagetrukket. Det er her, at indgangsdøren i nr.6 sidder. Den er noget bredere end den i nr. 3 og flankeret af flade søjler med udskæringer i form af rondeller og små konsoller, samt toppet af en bred, profileret og vandret karm, der danner en lille hylde, hvorpå der i hver side står en lille vase med en flamme. Over karmen sidder et ovalt vindue i en smuk, profileret ramme med udskårne muslingeskaller forneden og blomsterranker på hver side af et englehovede foroven. De øvrige vinduer på de øvre etager har udseende som resten af bygningen.

Til højre for Collegio Siculo knejser facaden på Kirken San Paolo alla Regola, der her starter med en halvrund kant, svarende til huskanten til venstre, og derfor trukket lidt frem i gaden, på linie med hovedparten af Klosterbygningen. Facaden er tegnet af Giacomo Cioli og udført af Giuseppe Sardi omkring 1721. Den har en meget høj og bred indgangsdør i midten og 2 mindre døre i hver side. Et bånd løber tværs over facaden med indskriften "Gentium doctori divo Paulo Apostolo Collegium Siculum tert. ord. S. Francisci", en dedikation til Apostlen Paolo fra Collegio Siculo. Kirkefacaden afsluttes til højre af endnu et afrundet hjørne mod sidegaden, hvorudtil bygningens højre sidemur står.

På den anden side af Via del Conservatorio står et af de gamle huse, som tidligere tilhørte det nærliggende Ospizio della Santissima Trinità dei Pellegrini. Det er en lille, smal ejendom i 3 etager med kun 2 fag - hvoraf det til venstre er tilmuret - ud mod Via di San Paolo, hvor hovedindgangen ligger i nr. 7. Mod sidegaden er der 3 brede fag, hvoraf det yderste til højre er tilmuret. Tagudhænget er bredt og fremspringende med enkle udskæringer i trækanten.

Bygningen ved siden af er ligeledes smal og lang. Den har 4 etager under det meget fremspringende og udskårne tagudhæng og kun 2 fag. Vinduerne er alle i smalle travertinrammer i den lystokkerfarvede, pudsede facade. Stueetagen dækker over 2 gadenummere, nemlig nr. 8 med en kraftig stenkarm med buet overdel over indgangsdøren, og nr. 9, der med en bred travertinkarm indrammer en firkantet portåbning. Mellem de 2 åbninger ses en lille indskriftstavle, der angiver, at ejeren - en vis Luigi Sprega (1829-1887) - var fritaget for at betale skat for huset.

En lavere bygning i 3 etager følger herefter. Med 3 fag og gadenumrene 10 og 11. Huset har 3 etager under det brede tagudhæng, lystpudset facade og på hver etage 2 vinduer i brede stukrammer samt et tilmuret vindue i en lignende ramme. I stueetagen er der 2 indgange, en smallere og mindre dør under et kvadratisk vindue i nr. 10, og en bred dør i en tidligere portbue, som nu er forsynet med et smukt smedejernsgitter og indrettet til butikslokale og restaurant.

Husets højre sidemur med 2-3 brede fag (nr. 12, 13 og 14) vender ud mod en lille plads, som her åbner sig på gadens sydside og for enden afgrænses af 1500-tals-huset Casa Specchi, mens det mod vest er sidemuren til en af de grimme, nye bygninger, som omkring 1950 blev bygget på et område opkøbt af Ospizio dei Pellegrini, der danner grænse for det lille torv, som i 1700-tallet kaldtes Piazza degli Specchi.

Casa Specchi tilhører idag Roms Kommune og ser lidt forsømt ud, med en hovedbygning i 4 etager og 4 fag, hvoraf det venstre er delvist skjult bag den foranstående bygning. Til venstre er der tilbygget et lidt mindre hus på kun 3 etager og ét bredt fag. Og foran stueetagen er der en delvist fremtrukket hovedindgang (nr. 16) under en balkon og ellers store portåbninger (nr. 17 og 18?).

I ejendommen huses med indgang i nr. 15 et børnebibliotek, men det er i nr. 16, at det virkeligt interessante gemmer sig. Under restaureringer af huset i 1978-1982 udgravede man under huset 2 etager af en 4-etagers ejendom fra Antikken. Ovenpå disse 2 underste bygningsdele byggede man i Middelalderen nye bygninger, hvorved gadeniveauet hævedes. Den underste af de nedre etager ligger 8 meter nede og her er bevaret mange rum med tøndehvælvede lofter, som har åbnet sig ud mod en blindgyde parallelt med floden. Disse bygningsdele dateres til Kejser Domitians tid (81-96 efter Kristus) og de tilhørte muligvis det store magasinkompleks kaldet "Horrea Vespasiani", som lå i området mellem Tiberen og det sted, hvor det store Justitspalæ står idag. Man kan få adgang til udgravningerne, men kun i ledsagede grupper og efter forudbestilling på telefon 060608.

Oprindeligt lå der til højre for Casa Specchi nogle bygninger, der flugtede med gaden og kirkefacaderne. De tilhørte det store kompleks Ospizio dei Pellegrini e Convalescenti: Hospice/Herberg for Pilgrimme og Syge, som var opbygget omkring Kirken Santissima Trinità dei Pellegrini. I 1950'erne blev flere ejendomme revet ned og i stedet opførtes nye, moderne huse, som det også kan ses ud til den sydlige del af Via del Conservatorio og nordsiden af Via delle Zoccolette.

Her på hjørnet af Pladsen og langs Via di San Paolo alla Regola står først et hus i 6-7 etager, hvoraf de øverste er forsynet med loggia og tagterrasser. Soklen er i store travertinfliser og mod gaden er der 3 store, firkantede åbninger, som huser et automobilværksted. Travertinbelægningen i stueetagen er høj og slutter først lige under førstesalens 4 vinduer, hvorefter facaden er dækket af røde teglsten. Ejendommen har gadenumrene 23-25.

En lidt mindre 6-etages bygning i 4 fag plus en trappeopgang med mindre, kvadratiske vinduer, står som nabohus og let tilbagetrukket. I stueetagen er der en stor og høj vognport, der går over 2 etager og 3 fag, således at det sidste fag til højre her er gjort ekstra bredt og rummer en garageport (nr. 26) og et stort vindue over denne. Ejendommen er gråpudset forneden og har lyst puds med teglstensmønster foroven, hvor den slutter i en tagterrasse. Den har over vognporten et lille våbenskjold med en hjort.

Huset står som nævnt noget tilbagetrukket, så naboejendommen herefter rager godt frem i gadebilledet. Her er der igen tale om et ældre hus tilhørende Kirken Santissima Trinità dei Pellegrini. Muren her er pudset op i en okker farve og har på denne side kun enkelte vinduer allerøverst oppe. Facaden mod Via di San Paolo alla Regola er i 3 fag og har 3 meget høje etager, hvoraf de 2 øverste dog kun har 2 vinduer hver. Muren er ligeledes pudset op i mørk okker og har under førstesalens vinduer 2 rækker gesimser. I stueetagen er der et højt, tilgitret vindue i hver side over ligeledes tilgitrede kældervinduer og smalle, vandrette karme båret af små konsoller. I midten - og gadenummer 36 - sidder indgangsdøren under et halvcirkelformet vindue. På hver side af døren sidder indmuret 2 indsamlingsbøsser. Huset her fra 1622 er, hvad der er tilbage af det tidligere store kompleks Ospizio dei Pellegrini e Convalescenti. Over stueetagens højre vindue er der opsat en ramme med en mindetavle med teksten: " In questo Ospizio - Goffredo Mameli poeta - e molti altri valorosi - moririono di ferite - a difesa di Roma - per la libertà d'Italia - nell'anno MDCCCXLIX" ("På dette hospital døde digteren Goffredo Mameli og mange andre tapre mænd af deres sår i forsvaret af Rom og for Italiens frihed i året 1849"). Indenfor i bygningen fandtes det store spisesal, "Refettorio", hvor munkene vaskede pilgrimmenes fødder.

På det sidste stykke af Via di San Paolo alla Regola står vi her på gadens sydside overfor Kirken Santissima Trinità dei Pellegrini, som blev bygget på det sted, hvor tidligere den gamle kirke San Benedetto de Arenula lå. Denne bygning, som stammede fra 1000-1100-tallet, blev revet ned i 1587, hvorefter den kirke, som ses idag, blev opført efter en tegning af arkitekten Martino Longhi il Vecchio. Kirken har kun én enkelt indgang og i nicherne på hver side heraf og ovenover står der statuer af de 4 evangelister.

Kirkens sidemur vender ud mod Via dei Pettinari, som kommer fra syd, fra floden og broen Ponte Sisto. Den fortsætter efter Piazza della Trinità dei Pellegrini mod nordøst som Via dell'Arco del Monte, mens Via di San Paolo alla Regola fortsætter sit løb mod nordvest som Via Capodiferro.

TILBAGE GENNEM GADEN: - Med start fra vest og Piazza della Trinità dei Pellegrini:

Overfor Kirken ligger pladsen Piazza della Trinità dei Pellegrini, der ligefor og til højre afgrænses af de store bygninger tilhørende Palazzo del Monte di Pietà og det er også den ene af disse bygninger, som rejser sig langs nordsiden af Via di San Paolo alla Regola på det første stykke fra Pladsen og ned til sidegaden Via di San Salvatore in Campo. Denne del af ejendommen er nyere og har et meget anderledes udseende end de øvrige dele. Facaden her er gulkalket med smalle hvide stukbånd mellem etagerne og lodrette hvide bånd med fint tilhugne stenkvadre langs hjørnerne. Der er 5 etager og 5 fag ud til Pladsen. I midten sidder en smuk, høj, buet portal med en kant af grovere tilhugne kvadre i en grå stenart. Flere små konsoller bærer en lille altan med en dør, som er indsat i en tempelformet ramme med et trekantet gavlfelt. Facaden ud mod Via di San Paolo alla Regola har 12 fag. I mellem de første 2 fag sidder en af de mange 1700-tals tavler, der forbyder henkastning af affald. Bygningen har gadenumerene 27 og 28.

Efter Via di San Salvatore in Campo står et smalt, men langt hus i 4 etager med en overbygget 5. etage. Bygningen har mod sidegaden 5 fag, hvoraf det til højre er tilmuret, og 2 fag mod Via di San Paolo alla Regola, hvor der i stueetagen er 2 store åbninger til rummene indenfor, som er indrettet til restauranten "Osteria Romana". Der iøvrigt breder sig over flere rum i nabobygningen til højre. Restauranten i nr. 29-31 har en vis charme, fordi de gamle bygningsdele her og der er bevaret mellem den moderne vægbeklædning og fordi vinkælderen er indrettet i tøndehvælvede rum, hvor dele af gammelt murværk og bemaling ligeledes er bevaret.

Naboejendommen, der dækker gadenumrene 31-33 med i stueetagen 3 store portåbninger i brede travertinkarme med halvcirkelformet overkant, samt på de øvre 4 etager under det meget brede, udskårne tagudhæng, har 4 fag vinduer i smalle, profilerede travertinrammer, er samtidig hjørnehus ud til Piazza di San Paolo alla Regola. Ejendommen tilhører Arciconfraternita del Santissimo Sacramento in San Lorenzo in Damaso og den er bygget i 1700-tallet. Her er 8 fag ud til Pladsen med en smuk portal med hovedindgang i nr. 34. Indgangsdøren er flankeret af profilerede søjler og dækket af en høj bue i kraftige, men tilskårne, stenkvadre, som - under et kraftig fremspringende vinkelformet gavlfelt - brydes af et våbenskjold, hvor ejermærket dog er fjernet.

På venstre side af indgangen sidder 2 store tilmurede portbuer med små indsatte vinduer. Til højre sidder en lignende bue, men her med en stor indgangsport. Herefter er facaden delt af et lodretgående "bånd" af flade, hvide stuksøjler, hvorpå der følger endnu 3 brede portbuer med trædøre til trappeopgange og butikker. På det travertin- og stukbeklædte hjørne til Via di Santa Maria in Monticelli sidder et Madonna-billede.

Ejendommen på østsiden af Piazza di San Paolo alla Regola, er i 5 etager med en overbygget 6. etage. Facaden er pudset op i en lys gul farve og hushjørnerne er beskyttede af lodrette rækker af stenkvadre. Der er 4 fag vinduer, i stueetagen 3 og en dør, i brede travertinrammer, der i den høje stueetage samt på andensalen toppes af vandrette overliggere. Tagudhænget over 4.salen hviler på små kantede konsoller. Ejendommen, som er bygget i 1700-tallet, rummer klosteret og skolen tilhørende i Padri Dottrinari, hvis emblem udført i farvet marmor kan ses over døren i nr.42 (på Pladsens nordside). Bygningen kaldes Convento e Scuola dei Dottrinari.

Husets facade mod Via di San Paolo alla Regola har samme udseende, med små firkantede kældervinduer i brede rammer i gadeplan. Her er 6 fag uden døre eller indgange. En dør - udover den ovennævnte fra Piazza di San Paolo alla Regola - findes også i tværgaden Via di Santa Maria in Monticelli, hvorudtil bygningen har samme facadeudseende, samt en lille port i nr. 27.

Og hermed er turen gennem Via di San Paolo alla Regola til ende, overfor til højre den gamle Middelalderbebyggelse, de såkaldte "Case medievali dette di San Paolo" fra 1200-tallet, og til venstre bagsiden af det store Justitspalæ, Palazzo del Ministero della Giustizia, fra 1920.

Før denne enorme bygning blev rejst, fortsatte vor gade i en lige linie, i let sydøstlige retning, over det der idag er Via Arenula og gennem nutidens Via di San Bartolomeo dei Vaccinari.

Litteratur om Via di San Paolo alla Regola:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 673.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. --- side 8, 32, 33, 36,
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 og 28 (før de nyeste fund).
Le Strade di Roma / Ckaudio Rendina e Donatella Paradisi. - Roma : Newton Compton editori, 2004: Volume 3: P-Z.
- side 960-961.
Info.roma: Via di San Paolo alla Regola, Roma.
RomaSegreta.it: Via di S. Paolo alla Regola.