|
|
|
Palazzetto Cenci - Piazza dei Cenci 56 - Se nr. 118 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen Se også: DETAILKORT over Monte dei Cenci |
|
Palazzetto Cenci : Cenci-familiens lille palæ - står frit ved Piazza dei Cenci mellem familiens øvrige palæer på vestsiden af familie-"bjerget" Monte dei Cenci. Palæet fremstår som en elegant lille, nærmest kvadratisk bygning med facade i lyst puds og stenmønster, som stammer fra første halvdel af 1500-tallet, hvor det blev opført af Jacopo Cenci's efterkommere, som en udvidelse af hans ældre ejendom i den nordlige del af bygningen. Denne var i forvejen en nyere tilføjelse til hans ejendom mod øst og kaldtes derfor også "Casa nova di Jacopo Cenci": Jacopo Cenci's nye hus - i modsætning til "Casa Vecchia di Jacopo Cenci" : Jacopo Cenci's gamle hus, som rejser sig på Monte dei Cenci's vestlige skråning. For at forbinde de 2 beboelsesområder lod Jacopo Cenci også opføre buen Arco dei Cenci. Egentlig en lille mellembygning i 4 etager og samme højde som Palazzetto Cenci, men med i stueetagen en meget bred portbue over gaden Via dell'Arco dei Cenci, der således forbinder området nord for palæerne med området syd for, Piazza dei Cenci, der en tid nærmest var en indre gårdsplads foran ejendommene. Selvom Palazzetto Cenci virker som en samlet bygning, består ejendommen egentlig af 4 fløje, samlet om en lille, indre gårdsplads. Der er derfor nogle forskelle i etageantal og rumhøjder i de enkelte fløje, som man ane udefra, når man går rundt om huset. Det gælder især nordfløjen, som faktisk indeholder Giulio Cenci's ombyggede udgave af Jacopo Cenci's "nye" hus. Det lille palæ står som nævnt frit - eller næsten frit, da det kun er Arco dei Cenci, der på en lille del af vestmuren afbryder det fritstående. Palæet afgrænses på alle fire sider af gader og en plads. Denne, Piazza dei Cenci, ligger mod syd, mens Via dell'Arco dei Cenci på husets østside løber mod nord mellem Pladsen og Via di Santa Maria dei Calderari. Undervejs passerer den Arco dei Cenci. Mod vest derimod løber fra Piazza dei Cenci gyden Vicolo dei Cenci, og den slår ved ejendommens nordhjørne et knæk og fortsætter langs bygningens nordside ud til Via dell'Arco dei Cenci. Palazzetto Cenci har hovedfacade ud mod Piazza dei Cenci med hovedindgang i den høje portal med gadenummer 56. Facaden er som nævnt hvidpudset med indridset stenmønster. Ejendommen har 7 fag og 4 etager med høj kælder ud mod Pladsen. I midten af stueetagens 7 fag sidder den høje indgangsdør i en enkel marmorramme. Vinduerne er høje og tilgitrede med vandrette overliggere. De er båret af buede konsoller, som sidder over de små kældervinduer. Førstesalen har en række ganske lave, aflange vinduer, mens andensalen har meget høje vinduer i modulerede travertinrammer under vandrette overliggere. Under alle vinduesrækker på alle etager løber en smal vandret liste. Trediesalens vinduer er mindre, men i samme modulerede rammer, dog uden overliggere. Øverst rager det brede tagudhæng ud. Det er smukt udskåret med små konsoller og relieffer. På bygningens hjørner sidder lodrette beskyttelseskanter af stenkvadre. Mod Via dell'Arco dei Cenci står Palazzetto Cenci's østmur, som rejser sig med 2 fag i 4 etager og samme pudsede facade som på Palæets sydside. To fag inde står mellembygningen Arco dei Cenci, hvis facade man her ikke har bekymret sig meget om. Den består for det meste af teglstensmur indtil andensalen. Også Buens karm står her i de rå teglsten. Midt over Buen sidder et stort vindue i rektangulær travertinramme med vandret overligger. Over dette er der på andensalen en lille balkondør bag en fransk altan med et smukt mønstret smedejernsgitter. Til venstre er der heroppe også anbragt et lille vindue. (se foto fra Wikimedia). Mellembygningen er ganske dyb og har vel omtrent samme dybde, som den første del af bygningen herudtil er lang. Her er noget mørkt med det tunge, lave træloft af kraftige bjælker, som er dårligt oplyst og ikke så indbydende. Man kan dog i muren til højre, altså den gamle mur, se rester af tilmurede buer og gammelt murværk, som stammer fra det gamle Middelalderbyggeri. Herinde er også nogle indgangsdøre, men de benyttes tilsyneladende sjældent. På den anden side af mellembygningen og Buen vender Palæets nordside ud mod den nordlige del af Vicolo dei Cenci. Palazzetto Cenci har herudtil 4 fag. Til venstre er facadeudsmykningen i lyst puds med stenmønster fortsat i muren over Buen, der her har en smal facade med 2 fag og 4 etager, matchende Palæet. Bygningen er opført i Middelalderen, men nordsiden blev udsmykket med en ny facade i stuk i 1500-tallet. Denne facade matcher facaden på Palazzetto Cenci og har stenmønster indridset i det lyse puds. Selve Buen fik en meget smuk buet, moduleret og udskåren ramme. Nordfacaden har godt nok 4 etager ligesom hovedfacaden og vestmuren, men mod nord er vinduerne lidt anderledes fordelt. De meget små vinduer på førstesalen findes ikke her, hvilket vil sige, at stueetagens og førstesalens vinduer har samme højde og udsmykning. Over murens første vindue til venstre, lige før mellembygningen, sidder et lille kvadratisk vindue på andensalen, mens resten af muren er uden vinduer. Trediesalens vinduer ligner de tilsvarende på de andre facader. Men med den nye vindues- og etagefordeling - følger, at der også er ændret på de vandrette etageadskillelsesbånd, som her findes under førstesalens og trediesalens vinduer. Palæets nordside har som nævnt 4 fag, men herefter findes der endnu et par fag i en lidt tilbagetrukken mur, der udgør endemuren for kompleksets vestfløj. Når denne del af Palæet er så anderledes end de øvrige, skyldes det, at denne fløj er en af de oprindelige huse på stedet. Bygget eller renoveret af Giulio Cenci i midten af 1500-tallet. Giulio var fader til de Cenci-brødre, som i slutningen af 1500-tallet lod opføre den sydlige del af komplekset. Giulio's hus ("la casa di Giulio" ) bestod af mindre og ikke så regulære rum med lave lofter. Vestsiden af Palazzetto Cenci har ud til den vestlige del af Vicolo dei Cenci 5 fag i 4 etager. Facadeudsmykning, etageadskillelsesbånd og vinduesfordeling matcher her hovedfacadens. I stueetagen sidder også en sideindgang under en gammel gadelygte i en smukt svungen støbejernsarm. Døren har gadenurmmer 72. Palazzetto'er har overalt et meget fremspringende tagudhæng, som er udskåret og forsynet med relieffer af halvmåner, Cenci-familiens våbensmærke. Ejendommen er som nævnt opført som et kompleks i 4 fløje rundt om en indre gårdsplads, hvor der på førstesalen er en loggia med joniske søjler. I gårdens østside mod Arco dei Cenci kan man se rester af Middelalderbyggeriet. På førstesalen i en af fløjene er der stadig være sale med gammel udsmykning og fresker med Cenci- og Altieri-familiernes våben (den ene af bygherrerne, Baldassarre Cenci, var gift med Giulia Altieri). PALAZZETTO CENCI's HISTORIE: Før det nuværende kompleks blev bygget, lå her på stedet et meget mindre hus, som kun fyldte omkring en trediedel af det nuværende areal. Denne bygning var opført omkring "Casa Nova di Jacopo Cenci". Den oprindelige bygherre var Jacobus / Jacopo Cenci, en søn af Lello Cenci, som igen var søn af Alessio Cenci, Jacopo omtales derfor i de gamle kilder som "Jacovo di Lello di Alessio Cenci". Denne Jacopo, som på nutidens italiensk kaldes Giacomo, levede i 1400-tallets Rom, hvor han døde på et tidspunkt efter 1463. Jacopo Cenci's oldebarn, Giulio Cenci, byggede eller renoverede det hus, som idag udgør nordfløjen af Palæet. Det var et mindre hus og rummene her var mindre og ikke så regulære, desuden var loftshøjden lavere. I dette hus levede tilsyneladende Giulio med sin hustru Silvia Velli og deres 11 børn fra omkring 1531 til 1576. Jacopo Cenci's tipoldebørn, sønner af hans oldebarn Giulio Cenci, Baldassarre, Gaspare og Melchiorre Cenci oplevede et højdepunkt i familiens anseelse og magt i perioden omkring 1579-1590. Selvom de ialt var 11 søskende, hvoraf de 7 var piger, lykkedes det de 3 brødre at samle familieformuen i deres hænder, og de ægteskaber, som deres fader havde arrangeret for deres søstre, viste sig også særdeles indbringende og fornuftige. Søsteren Girolama var blevet gift med Alessandro Olgiati, af en kendt og magtfuld bankierfamilie med forbindelse til Paven, og dette smittede af på Cenci-familien, således at Gaspare blev udnævnt til Biskop i Melfi og Rapolla. Dette og andre embeder til de andre brødre kastede også godt af sig. På denne baggrund besluttede brødrene, at det var tid til at udvide det gamle familiepalæ og gøre det større, smukkere, mere grandiost. Og til dette projekt henvendte de sig til Pavens arkitekt Martino Longhi, samt en maler, der også havde tilknytning til Paven: Giovanni Guerra fra Modena. I 1579 satte Cencibrødrene så gang i byggeriet, efter at have modtaget tilladelse fra "I Maestri di Strada" (de vejansvarlige) den 10. Februar 1579. I de samme år købte brødrene nogle unser vand fra akvædukten Acqua Vergine, der havde ledning til Piazza Branca (nutidens Piazza Cairoli), hvorfra vandet så skulle ledes til Arco dei Cenci. I 1581 fik familien tilladelse til at bygge en underjordisk rørføring og det lader til, at byggeriet så tog fart, for i Juli 1582 var man allerede i gang med at lave døre og vinduer. Måske boede familien i denne tid i den nordlige fløj, som havde stået siden deres faders tid og blot skulle fornyes lidt, mens nybyggeriet foregik ud mod Piazza dei Cenci, hvor Palæet blev udvidet med den indre gård og sydfløjen. I begyndelsen af 1583 var de første etager af bygningen så langt, at man kunne påbegynde freskomalerierne. De 5 store repræsentationssale blev forsynet med en høj frise under træloftet. Her malede Giovanni Guerra og Vitruvio Alberi scener fra historien om Moses, der fører jøderne ud af Ægypten, iblandet allegoriske figurer, englebørn, emblemer og våbensmærker. Omkring 1587 arbejdedes der på den indre gårdsplads, som består af buegange i stueetagen og på førstesalen loggia med buer, hvoraf nogle i dag er tilmurede. Loggia'ens ydervægge blev bemalet med kampe mellem havdyr, og samtidig blev de sidste sale i vestfløjen freskodekoreret. Hele byggeriet endte med at koste ca. 10.000 scudi, hvoraf Biskop Gaspare betalte de 4.000. For dette beløb fik familien blandt andet den nye, smukke gårdsplads, en flot, bred og statelig trappe, store og lyse rum med højt til de forgyldte og bemalede kassettelofter. Den mærkelige, lave førstesal, som fremgår af facaderne mod øst, vest og syd, skulle illudere en mezzanin-etage, der ikke blev lavet i virkeligheden. Disse vinduer blev for illusionens skyld bemalet med et mønster af forgyldt gitterværk. I dag er de blot blevet tilmuret.
Litteratur om Palazzetto Cenci: |
