|
|
Se til venstre for nr. 11 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Dette store palæ, som har tilhørt Cesarini-familien og senere Chiassi-familien, lå i den nordlige del af det nu udgravede område på Largo Argentina og forsvandt derfor i forbindelse med fritlægningen af de antikke Tempel-rester. Palæet var som nævnt ret stort og fyldte et betydeligt område mellem nutidens gader Via di San Nicola dei Cesarini i øst, Corso Vittorio Emanuele II i nord og Via di Torre Argentina i vest. Mod syd afgrænsedes palæet af den nu nedrevne Kirke San Nicola dei Cesarini og pladsen, der lå foran denne og dengang bar navnet Piazza di San Nicola dei Cesarini. Corso Vittorio Emanuele II var da endnu ikke udvidet som idag, men meget smallere og kaldtes Via de' Cesarini. På et vist tidspunkt omfattede familiekomplekset også det ligeledes nu forsvundne Palazzo Rossi-Giovannoni, som lå mod vest og havde indgang overfor Teatro Argentina. Palazzo Cesarini opstod i sin tid på et gammelt tårn kaldet Turris Johannis de Cesario, som i 1100-tallet lå ved siden af Kirken San Nicola de Calcario. En af Tårnets ejere har altså heddet det, der svarer til nutidens Giovanni Cesarini. Hans familie må have arvet ejendommen, som de i tidens løb udvidede ved opkøb af naboejendomme bestående af urtegårde, vinmarker og småhuse, ejet af blandt andre Tartari-familien. Andre transaktioner foretog de med naboerne Montanari-familien og Boccamazzi-familien, som ejede det nuværende Torre del Papito, som står i det sydøstlige hjørne af Largo Argentina. Pietrangeli nævner i Guide Rionali (se litt.note forneden), at Cesarini'erne i 1369 solgte et "domus depicta", et bemalet hus, til notaren Pucci, som derpå solgte det videre til en datter af Nicola Boccamazzi, som var gift ind i Montanari-familien. I 1400-tallet var en af ejerne af Cesarini-komplekset, der dengang bestod af flere større og mindre småhuse og rester af tårn og fæstningsværker, Kardinalen Giuliano Cesarini "senior" og han lod sammen med et andet familiemedlem, Gian Giorgio Cesarini, komplekset ombygge til et "rigtigt" palæ, som det kom til at fremstå i de århundreder der fulgte. Man kender til beskrivelser fra 1500-tallet, hvori det fortælles, at palæet var fuldt af statuer, udsmykkede vægge og døre og tilsyneladende dyrt og smagfuldt indrettet efter tidens smag. Måske også for dyrt, for Gian Giorgio Cesarini var nødt til i en periode at pantsætte palæet til Della Rovere-familien for et lån på 4000 dukater. Og efter midten af 1500-tallet var det atter galt med familiens likviditet og de måtte sælge de bedste statuer til Farnese-familien. I 1547 skal digterinden Vittoria Colonna være død, mens hun boede i Palazzo Cesarini. Her boede også senere Kardinal Alessandro Farnese's uægte datter Clelia, da hun i 1571 blev gift med Giovan Giorgio Cesarini. i 1587 lod denne gaden udenfor, som førte mod nord til Pantheon, brolægge. Der findes en beskrivelse af Palazzo Cesarini fra omkring år 1600, hvor ejeren var en Giuliano Cesarini. Heri berettes det, at hovedfacaden er 92 fod lang og sidefacaden 16 fod. "Fra porten til man når gårdspladsen er der 46 fod". Måske har det nogenlunde set ud som på fotografierne fra før nedrivningen: med en stueetage med kvadersten og 3 pudsede etager herover med høje vinduer under flade overliggere. Derover en jernaltan, som løb uafbrudt langs hele hovedfacaden og rundt hjørnet langs sidefacaden. Bag denne var en lidt tilbagetrukket 4-sal. Hovedfacaden havde 10 fag vinduer, med portbuer og indgangsdøre i stuen. (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr). På det ene hushjørne sad fra 1700-tallet et lille gadealter med Jomfru Maria's Himmelfart, kaldet "Madonnella dei Cesarini". (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr) Fra begyndelsen til midten af 1600-tallet lod familien palæet udvide ved opkøb af naboejendommen Palazzo Olgiati. Herudover besad man også nogle huse, som lå på den anden side af Via di Torre Argentina. De havde tilhørt den pavelige ceremonimestrer Johannes Burckadt og i dette kompleks lod Cesarini-familien i 1732 opføre Teatro Argentina, som stadig ligger på stedet og stadig er i brug som teater.
Litteratur om Palazzo Cesarini: |