|
|
Se nr. 21 på Kort over Campo de' Fiori-Turen |
|
Det er ikke ret meget, der idag er tilbage af denne Middelalderkirke, som på et tidspunkt før 800-tallet, eller i denne periode, blev indrettet i ruinerne af et gammelt Tempel for Juturna, som stod mellem andre templer i den sydlige del af Marsmarken i det område, som idag er udgravet og kaldes Area Sacra di Largo Argentina. Juturna-helligdommen er den nordligste af de 4 tempelruiner på Pladsen og derfor den ruin, der ses oppe ved hørnet af Via di Torre Argentina og Largo di Torre Argentina. Templet lå langs med denne sidste, med afslutningsvæg ud mod gaden og med trappe foran og indgang ud mod nutidens Via di San Nicola dei Cesarini. Kirken fik samme orientering, den havde 2 skibe der hver afsluttedes af en halvcirkelformet apsis. Disse kan idag stadig ses, med bagvægen ud mod Via di Torre Argentina. På indermuren er der stadig rester af de fresker med malede paneler og helgenskikkelser, som dækkede denne del af Kirken, indtil den blev erstattet af en nyere bygning i 1600-tallet, der så til gengæld blev revet ned i 1926-1929, da området skulle saneres og udnyttes til nyt boligbyggeri - et projekt der så aldrig blev realiseret på grund af den store mængde ruinfund. Man kan desuden - under det tag som beskytter apsisfreskerne - se et firkantet marmoralter fra det 12. århundrede (nogle mener dog at det stammer helt tilbage til 700-tallet), som man fandt, da man fjernede det senere alter. I marmorblokken var der en glasskål med helgenrelikvier. Den var dækket af en blyplade, hvori helgennavnene var indridset. 1600-tals Kirken San Nicola dei Cesarini var, som navnet antyder, viet til helgenen San Nicola og den fik sit tilnavn efter Cesarini-familien, som havde ejendomme i kvarteret, blandt andet det store Palazzo Cesarini, som blev revet ned samtidig med Kirken. Men den gamle Kirke, som jo havde ligget på stedet før Cesarini-familiens ankomst i 1200-/1300-tallet, havde tidligere tilnavn efter de mange kalkbrænderier, som lå i området. Den omtales som San Nicola de Calcarariis, San Nicolao Calcariorum og Ecclesia Sancti Nicolai de Calcarario. Vi ved altså ikke præcist, hvornår Kirken blev indrettet i Tempelruinerne, men udgravninger har påvist rester bygningsdele, som kan være tidligere end 800-tallet og den særlige halvcirkelformede krypt var karakteristisk for netop denne periode. Oprindeligt blev Kirken indrettet i Templets midterste del og højre side, senere udvidedes den i Templets søjlegang i venstre side. I 1132 var den gamle kirkebygning i sådan stand, at den måtte restaureres af Pave Innocens II, hvorefter den måtte genindvies. Den lille sideapsis, som er opbygget i tufsten i modsætning til den store apsis i teglsten, menes at være tilføjet under denne ombygning. Måske for at erstatte den gamle krypt, som efterhånden var mudret til under Tiberens mange oversvømmelser af det lavtliggende område. To murpiller i teglsten, som står udenfor apsis, stammer også fra denne tid, ligesom nogle dekorationsfragmenter og den smule af det cosmatiske gulv, som stadig kan anes. I 1186 nævner Pave Urban II i en bulle Kirken som en filial under den nærliggende Kirke San Lorenzo in Damaso. I 1192 oplistes Kirken i Cencio Camerario's Kirkekatalog som "Sancto Nicolao Calcariorum". Omkring 1320 omtales den i Torino-Kataloget således: "Ecclesia sancti Nicolai de Calcarario habet sacerdotem et clericum", dvs. at der til Kirken var knyttet en præst og en eller flere klerke. Først i Pave Pius V's Kirkekatalog fra ca. 1559 findes Kirken med sit nye tilnavn: "San Nicola de' Cesarini" eller "San Nicola in Cesarinis". I 1611 blev Kirken renoveret af Biskop Perneo fra Anagni og dette gentog sig i 1695, måske blev den ligefrem ombygget eller genopbygget begge gange. Efter arbejdet i 1611 blev den lille plads foran Kirken udvidet. Efter ombygningen i 1695 overlod Pave Innocens XII Kirken til den religiøse orden Chierici Regolari Somaschi, der kom fra Kirken San Biagio di Montecitorio. Ved denne lejlighed blev San Nicola også viet til San Biagio. Allerede i 1729 måtte Kirken igen renoveres og genindvies, hvorefter den overgik til Karmelitermunkene. Kirken var fra 1132 sognekirke for området og meget søgt. Mange af kvarterets familier lod sig begrave her, men alle gravmæler og gravsten forsvandt tilsyneladende ved nedrivningen. Her var blandt andet en grav for maleren Pierfrancesco Mola, som døde i 1666, og en anden for Prins Benedetto Maurizio di Savoia, som boede i det nærliggende Palazzo Guglielmi og døde i 1808. Også Clelia Cesarini, som var gift med don Filippo Colonna, lå begravet her og et fragment fra hendes gravsten findes i dag i Torre del Papito. På fragmentet se Cesarini-familiens våben, en bjørn ved en søjle. I perioden 1926-1929 blev hele området mellem Via Florida, Via di San Nicola dei Cesarini, Via di Torre Argentina og Largo di Torre Argentina saneret og alle bygninger, heriblandt Kirken San Nicola, det tilhørende Kloster som var bygget over det runde Tempel til venstre, og ejendommene Palazzo Baccelli Acquari, Palazzo Rossi, samt Palazzo Chiassi-Cesarini, revet ned for at skabe plads til gadeudvidelser og nyt boligbyggeri. Under arbejdet fandt man imidlertid så mange rester af interessante templer fra Republikkens tid, at nybyggeriet blev udskudt for helt at blive opgivet, mens ruinerne blev udgravet, og idag udgør de det særlige arkæologiske område kaldet Area Sacra di Largo Argentina. Ved disse udgravninger åbenbaredes også dele af San Nicola dei Cesarini's forgænger, Middelalderkirken San Nicola de Calcarariis, og disse fik lov til at blive stående på Pladsen. HVORDAN SÅ MIDDELALDERKIRKEN UD? Den ældste Kirke var bygget i Templets gamle "cella" og dennes højre side, men nok indrettet som ét stort skib. Senere udvidede man ved at inddrage den venstre side med dens søjlegang til et slags smalt, delvist åbent sideskib. Begge skibe var afsluttet af en halvcirkelformet apsis. HVORDAN SÅ 1600-tals KIRKEN UD? Facaden vendte ud mod en lille plads, hvor en stor Klosterbygning dækkede den venstre side og en mindre, smal bygning den højre side. Facaden var tre-delt af brede, flade søjler med kapitæler i komposit-stil. I hver side var der nogle nicher, de øverste med vinduer under trekantede gavlfelter. Midterpartiet indrammede en bred portal flankeret af søjler, som bar et brudt, buet gavlfelt med en ramme med et våbenskjold i midten. Ovenover var der et højt vidnue i udskåret ramme og over alle 3 sider afsluttedes med et bredt trekantet gavlfelt med noget stukudsmykning rundt om et maleri af Giovanni Guerrra (ca. 1540-1618). Det forestillede Madonna med Barnet og forskellige helgener og var efterhånden blevet meget bleget og udvidsket. Kirkens indre bestod efter ombygningerne nu af ét bredt "hovedskib" med 2 altre i hver side.
Litteratur om San Nicola dei Cesarini: Fotos: |