ANNAS ROM GUIDE

Convento di Santa Caterina della Rota

- Piazza di Santa Caterina della Rota -
- / Via di San Girolamo della Carità nr. 80 -

Se til venstre for nr. 60 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen

På hjørnet af Piazza di Santa Caterina della Rota og Via di San Girolamo della Carità står en bygning til venstre for Kirken Santa Caterina della Rota. Det er den gamle Klosterbygning, som var knyttet til Kirken og kaldtes Convento di Santa Caterina della Rota.

Bygningerne stammer fra slutningen af 1500-tallet og var engang knyttet til Kirken San Lorenzo in Damaso. Siden 1630 har de imidlertid tilhørt Peterskirken, kaldet "Il Capitolo di San Pietro" eller "Il Capitolo Vaticano". Bygningen kaldes derfor også Casa del Capitolo di San Pietro.

Vatikanets ejermærke ses flere steder på bygningen: på hjørnet mod Pladsen - og ud for de sidste vinduer på førstesalen i fløjen mod Via di San Girolamo. Mærket består af en stenplade med et relief af Sankt Peters nøgler og den pavelige tiara, et emblem for Pavestolen og Peterskirken, Capitolo di San Pietro. Under pladen mod gaden sidder en ekstra lille plade med ejendommens nummer ifølge Vatikanets protokoller: "XXI" ("21").

1700-tallet blev ejendommen genopbygget sammen med Kirken, der ligger ved siden af, mellem Pladsen og parallelgaden Via in Caterina.

Her grundlagdes et Lægsøsterskab ved navn Compagnia delle Sorelle della Carità. Det havde til formål at hjælpe uhelbredeligt syge i deres hjem.

Huset har mod Via di San Girolamo 2 indgange, i nr. 80 og 77, indrammet i brede travertinkarme under halvcirkelformede overfelter. Den enkle, lystpudsede facade har 4 etager i 7 fag, men flere vinduer er tilmurede. Mod Pladsen er der ingen indgange og blot 3 fag i 3 høje etager.

 

Litteratur om Convento di Santa Caterina della Rota:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 46-49.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).

Info.roma.it: Proprietà del Capitolato di San Pietro.
Info.roma.it: Via di San Girolamo, Roma.

Roma Segreta: Via di S.Girolamo della Carità.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 29.7.2020