foto 2007: cop.Leif Larsson

Piazza di Santa Caterina della Rota, der har navn efter Kirken, som står på Pladsens sydvestside - på hjørnet af sidegaden Via in Caterina, ligger i kvarteret Rione Regola i området mellem Via Giulia og Via Monserrato. Pladsens nordøstlige del afgrænses netop af den sidstnævnte gade.

Både lidt nordøst for Via Monserrato og lidt sydvest for Piazza di Santa Caterina della Rota løb i Antikken 2 lange gader, som kom nede fra området vest for Capitolhøjen og førte frem mod broen Pons Neronianus, hvorfra vejen førte videre til Ager Vaticanus.

Syd for Pladsen og den afgrænsende sidegade Via di San Girolamo della Carità har man i tidens løb udgravet en større mængde ruiner, måske af et beboelseshus eller en magasinbygning med tilknytning til de staldanlæg, hvor de 4 væddeløbshold i Antikken havde deres heste opstaldet. Flere af disse menes at have befundet sig i området mod sydøst. Bortset fra disse fund kender man ikke meget til Pladsens historie i Antikken.

Kirken Santa Caterina della Rota hed tidligere Santa Maria de Catenariis og sådan benævnes den fra 1100-tallet, da man første gang finder den omtalt i kilderne, og indtil 1500-tallet, hvor den fik sit nuværende navn. Tilnavnet "de Catenariis" skyldtes, at der i Kirken var ophængt de lænker, som kristne slaver, der af korsfarerne var blevet befriet fra deres fangenskab hos araberne i Mellemøsten, i taknemmelighed havde doneret til Den Hellige Jomfru Maria.

Tæt på Pladsen fandtes fra 1200-tallet det såkaldte "Corte Savella", som var Pavestatens domstol og fængsel. Funktionen styredes igennem århundreder af Savelli-familien, indtil den blev afskaffet i 1652.

Hvor Piazza di Santa Caterina della Rota i sin tidligere udgave blot var et større åbent torv mellem nogle gader og kirker, fik området eferhånden mere og mere karakter af en "rigtig" plads, omgivet af velplejede huse og palæer.

I starten lå der fra 1400-tallet et herberg for fattige i tilknytning til Kirken San Girolamo della Carità, som afgrænser Pladsen mod sydøst. Og ved Via Monserrato stod allerede i 1300-tallet det engelske herberg ved Kirken San Tommaso di Canterbury. Almindelige beboelseshuse fra Middelalderen blev gennem 1700-tallet efterhånden ombyggede og genopførte i nye og smukkere former langs Via Monserrato. Det samme gjaldt kirkerne og kirkefacaderne op igennem 1800-tallet.

Da Santa Maria de Catinariis og dermed Pladsen ændrede navn i 1500-tallet, var den gamle betydning af de ophængte lænker, kaldet "catene", gået i glemmebogen, og navnet "Catenariis" blev istedet associeret til helgeninden Santa Caterina d'Alessandria, hvorfor Kirken nu blev viet til hende. Tilnavnet "della Rota", "med hjulet" , hentyder til helgenindens martyrium, hvorunder hun blev bundet til et hjul.

EN RUNDTUR PÅ PLADSEN:

Hvis man står i Via Monserrato og ser ned mod Pladsen, har man først på venstre hånd sidemuren til Kirken San Girolamo della Carità . Hovedfacaden og hovedindgangen ligger ud mod Via Monserrato, men der er en gammel sideindgang i muren ud mod Piazza di Santa Caterina della Rota. Den er indsat i en flot portal, flankeret af dobbelte, flade, brede søjler med korinthiske kapitæler. Samme dobbelte søjler ses på hushjørnet og hvor sidemuren ender. Søjlerne, en smal tværfrise og et højt felt øverst er i travertin, mens muren imellem er i smalle, røde teglsten. På højde med kapitælerne er der i hvert sidefelt et stort halvcirkelformet vindue, der giver lys til kirkerummet.

Den første del af nabobygningen, der er en etage højere end kirkemuren, har samme udformning, med et ekstra vindue over halvbuen og 2 mindre vinduer i brede travertinrammer øverst. Muren imellem søjlerne er dog her ikke i teglsten, men pudset op i en lys okker farve, der matcher.

Nabobygningen har adressen Via di San Girolamo della Carità, men den husede i sin tid det til Kirken knyttede Ospizio di San Girolamo della Carità, der stammer fra midten af 1400-tallet. Her levede San Filippo Neri fra 1551 til 1583 og her kan man idag besøge de såkaldte "Camere di San Filippo". Indgangen er i nr. 63.

Overfor kirkemuren står på den anden side af Via di San Girolamo della Carità 2 sammenbyggede huse.

Til venstre er det Palazzo del Convento di Santa Caterina della Rota, som stammer fra 1600-tallet, men i 1700-tallet blev genopbygget sammen med Kirken, der ligger ved siden af, mellem Pladsen og parallelgaden Via in Caterina. Ejendommen har 2 indgange i Via di San Girolamo della Carità, i nr. 80 og 77, indrammet i brede travertinkarme under halvcirkelformede overfelter. Den enkle, lystpudsede facade har her 4 etager i 7 fag, men flere vinduer er tilmurede. Yderst til venstre sidder der ud for førstesalens vindue en stenplade med et relief af Sankt Peters nøgler og den pavelige tiara, et emblem for Pavestolen og Peterskirken, Capitolo di San Pietro. Nedenunder står deres ejendomsnummer: "XXI" ("21"). Samme ejermærke, dog uden nummerering, sidder på bygningens hjørne mod Pladsen. Ejendommen kaldes derfor også Casa del Capitolo di San Pietro. Facaden ud mod Pladsen har kun 3 fag i 3 høje etager og en lille kælder. Her er blot vinduer i den lystpudsede mur, ingen indgange.

Ved siden af rejser Kirken Santa Caterina della Rota sig med sin nu oprensede og lyst oppudsede facade. Over indgangen står: "Ven. Arc.V.S. Annae Paraf.", da bygningen idag tilhører lægbroderskabet Arciconfraternita dei Palafrenieri. Allerede i 1100-tallet var der en kirke på dette sted, men den nuværende bygning stammer fra slutningen af 1500-tallet. En original portal fra den gamle sideindgang kan ses i sidemuren mod Via in Caterina.

Efter Via in Caterina, vender vi blikket mod højre side af Piazza di Santa Caterina della Rota, hvor huset på hjørnet af Via Monserrato er det store Palazzo Mastrozzi-Graziosi. Facaden mod Pladsen har 6 fag, men efter de 2 mod sidegaden knækker den en smule. Her i det tredie fag sidder den flotte, gamle indgangsportal med nr.91, mens en mindre dør ses i nr. 90, indsat i en gammel portbue med bred travertinkarm. En lignende findes til højre i nr.93. Mellem indgangene sidder høje vinduer i forvitrede brede stenrammer. Under det ene er der i nr.92 indrsat en mindre dør. Bygningen er fra 1700-tallet og det samme gælder portalen med kannellerede marmorsøjler med bladrelieffer, som muligvis stammer fra en endnu ældre portal. Huset har 5 etager under det brede og smukt udskårne tagudhæng, hvis underside rummer relieffer af roser, liljer og andre dekorative elementer. I det hele taget er der gjort meget ud af facaden, trods dens enkle oppudsning i en lys farve med smalle etageadskillelsesbånd under anden- og trediesalens vinduer.

Og netop vinduerne er udsmykningen. På førstesalen er de ikke så høje og blot i enkle, profilerede rammer, men på anden- og trediesalen er de høje og de profilerede rammer er her dekoreret på forskellig vis. Andensalsdekorationerne udgøres af brede overfelter med medusahoveder med masser af krøller bærende en bølget overligger. På trediesalen er rammerne omkranset af blomster- og bladguirlander, der foroven samles af løvehoveder under en muslingeskal. Også fjerdesalens vinduesrammer toppes af guirlander og hoveder. De 2 midterste fag er desuden lavet til altandøre bag franske altaner.

En rigtig altan findes på andensalens hjørne, hvor den dækker det yderste fag samt faget ud mod Via Monserrato. Den er båret af kraftige, udskårne konsoller og forsynet med smedejernsgitter med spiralmønster. Palæets 4 fag ud mod Via Monserrato er opbygget og udsmykket på samme måde. Her er der dog 2 mindre indgangsdøre i nr. 95 og 97.

Piazza di Santa Caterina della Rota afgrænses mod nord af Via Monserrato, hvor stykket overfor Palazzo Mastrozzi domineres af facaden til Kirken San Tommaso di Canterbury og det tilknyttede Collegio Inglese. Indgangen til Kirken er idag gennem den høje, enkle portal i nr. 45, men selve kirkebygningen ligger parallelt med Via Monserrato, således at den lystrøde murstensfacade med de hvide stukdekorationer, som ses fra Pladsen, er Kirkens højre sidemur. Kirken er bygget i 1575, men den engelske menighed på stedet har rødder tilbage til 1300-tallet.

Til højre for Kirken står en 4 etager høj ejendom med gadenumrene 46-51. I nr. 46 og 47 er der indrettet barer i 2 gamle portbuer med vinduer på muren imellem. Ejendommens hovedindgang er i en smuk portal i nr. 48, mens nr. 49 og nr. 50 også er 2 gamle portbuer, som nu huser forretninger. Yderst til højre er der en smal og mere ydmyg indgangsdør. Alle åbninger er kantet af brede travertinkarme - også de tilmurede vinduer mellem nr. 46 og nr. 47, og mellem nr. 49 og nr. 50. Disse fag er forøvrigt også tilmuret på alle de øvre etager. Facaden er pudset op i lysegult med hvide etageadskillelsesbånd og profilerede vinduesrammer, der på førstesalen toppes af vandrette overliggere. Over hovedindgangen er der et indskriftsfelt med teksten "Inst. A.D. MCMXVII": "Restaureret i 1917".

Litteratur om Piazza di Santa Caterina della Rota:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 267.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. ----- side 44-48. X
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Primo : A-D. ----- side 337.
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 255.
www.borgato.be: Strade della Roma Papale: Piazza di Santa Caterina della Rota.
info.roma.it: Piazza di Santa Caterina della Rota.