ANNAS ROM GUIDE

Torre dei Santacroce

Via in Publicolis / Via di Santa Maria del Pianto

Se til højre for nr. 125 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen

 

På hjørnet af Via di Santa Maria del Pianto og Via in Publicolis står resterne af et Middelaldertårn, inkorporeret i en 1400-tals palæ-bygning som Antnio Santacroce i slutningen af dette århundrede lod opføre i det kvarter af byen, hvor Santacroce-familien dominerede, Contrada Santacroce.

Tårnet har navn efter familien og kaldes Torre dei Santacroce: Santacroce-familiens Tårn.

I slutningen af 1400-tallet kom den gamle og tidligere så stridslystne Santacroce-familie tilbage til Rom efter det ekstil, som Pave Sixtus IV (1471-1484) havde pålagt dem. Samtidig havde Paven ladet Santacroce-familiens gamle huse og ejendomme ødelægge som straf for de evindelige krige og kampe, som de involverede sig i.

Straks efter Sixtus IV's død og Innocens VIII's valg til ny pave i 1484, vendte Santacroce-familien imidlertid hjem og overhovedet Antonio Santacroce påbegyndte opførelsen af et nyt palæ på ruinerne af deres tidligere huse. Det er dette palæ, som stadig ligger på hjørnet af Via di Santa Maria del Pianto og Via in Publicolis og det blev base for familiens fremgang i årene efter. I bygningen inkorporeredes det Middelaldertårn, som havde hørt til familiens ældre og nu ødelagte ejendom.

Tårnbygningen udgør altså husets hjørne ud til de 2 gader og det har tidligere været ret så markant i bybilledet, da palæet oprindeligt ikke havde så mange etager som det senere fik (måske i 1646 da huset blev renoveret efter en brandskade). Tårnet har tidligere raget mere op og set mere majestæstisk ud - idag bemærker man det knap nok i de smalle gader.

Tårnet har dog stadig et meget karakteristisk udseende, som man mener skyldes spansk påvirkning. Det er dækket af plader i travertin, men disse er på den nederste del tilhugget i "diamantkvadre", det vil sige stenkvadre udhugget i form af en sleben diamant. På hjørnet mellem den høje førstesal og en lavere andensal sidder Santacroce-famililens våben i relief.

 

Litteratur om Torre dei Santacroce:
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 466.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S. Angelo. - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 52, 53, 54, 57, 102.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Majanlahti, Anthony: Guida completa alle grandi famiglie di Roma. Milano, Avaliardi, 2006.
- side 28-29.
Quercioli, Mauro: Le torri di Roma. Newton Compton editori, 1985.
- side 223-225.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 548-550.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 114.
Info.roma: Palazzo Santacroce a Sant´angelo.
Romeartlover: Palazzo Santacroce.
Treccani.it: Santacroce Publicola.
Wikipedia: Santacroce (famiglia) (italiensk tekst).

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 3.11.2014 og sidst opdateret d. 6.10.2024