En mindre gade fortsætter i kvarteret Rione Sant'Angelo forløbet mod nordvest af Via del Portico d'Ottavia efter krydset med pladserne Piazza Costaguti i nord og Piazza delle Cinque Scole i syd. Det er den gade, som tidligere blot kaldtes Via del Pianto, men idag omtales som Via di Santa Maria del Pianto. Et navn den har efter Kirken Santa Maria del Pianto, hvis hovedfacade vender ud mod Piazza delle Cinque Scole og hvis nordmur findes bag husene på sydsiden af Via di Santa Maria del Pianto.

Udover Kirken Santa Maria del Pianto, som også kan tilgås fra denne gade gennem en marmorportal fra 1800-tallet med nr. 1, er der også i gaden det interessante Palazzo Santacroce med facadeudsmykning og bemaling i diamantmønster på hjørnet af Via in Publicolis, samt et gammelt tårn på gadens sydside.

I Antikken stod der på det sted, hvor Via di Santa Maria del Pianto idag løber, et stort søjlegangs-anlæg, en Porticus, som var en del af et stort åbent område med mange hellige bygninger og idrætspladser, kaldet Circus Flaminius og strækkende sig mod nordvest henover nutidens Piazza Cairoli. Den nordlige søjlegang løb netop på nordsiden af Gaden, mens sydmuren stoppede på nordsiden af parallelgaden Via di Santa Maria dei Calderari. Mod sydøst stoppede søjleanlægget ret præcist ved Kirkens østmur, mens Circus-området bredte sig helt ned mod Marcellus-Teatret.

Den ovenfornævnte Porticus, som også omtales som "Porticus nel Circo Flaminio", dateres til perioden år 81-96 efter Kristus, dvs. tiden under Kejser Domitian, og nogle søjlerester kan ses i Via di Santa Maria dei Calderari. Bygningen menes at have bestået af 14 søjler på hver langside, bærende 13 buer og herover en "førstesal" med 13 fag små, kvadratiske vinduer i muren. I bredden var der 6 søjler og 5 buer, samt 5 fag vinduer på førstesalen. Søjlerækkerne var dobbelte hele vejen rundt og i midten af anlægget lader der til at have været en form for sal, overdækket af krydshvælv. Bygningen menes at være opført - eller genopbygget - efter den store brand i år 80 efter Kristus.

Senere slog blandt andre Santa Croce-familien sig ned i området ved Piazza Giudea. Det var en meget gammel og magtfuld familie og de havde råderet over Kirken Santa Maria in Publico, der senere fik navnet Santa Maria in Publicolis. Familiens iltre temperament og oprørstrang fik Pave Sixtus IV til at lade deres huse rive ned, men i slutningen af 1400-tallet fik Antonio Santacroce lov til på hjørnet af Via del Pianto og Via in Publicolis at opføre et nyt domicil med det endnu stående Tårn, hvorfra begge gader kunne overskues. Hovedindgangen er ud mod Via in Publicolis, hvor man over denne kan se indskriften "Antonius de Santacruce f(ecit)", mens man i Via di Santa Maria del Pianto kan se små vinduer under runde "glughuller" og de butiksåbninger, som ovenover har rum indrettet til beboelse.

Fra 1500-tallet stammer det gamle hus i nr. 66, der tidligere havde facadeudsmykning i form af indridsninger ("graffiti") og malede tern i diamantform.

Via di Santa Maria del Pianto kom i 1555 til at befinde sig udenfor den mur, som Pave Paul IV i  bullen "Cum nimis absurdum" beordrede opført til indspærring af Roms jøder i det område, hvor de især havde bosat sig, mellem Strada di Pescaria (nutidens Via Portico d'Ottavia) i nord og Tiberen i syd, og afgrænset mod vest af Cenci-familiens mange ejendomme ved nutidens Via del Progresso, samt mod øst af Orsini-familiens bebyggelse i ruinerne af Marcellus-Teatret.

EN TUR GENNEM GADEN:

Når man kommer fra Via del Portico d'Ottavia og passerer Piazza delle Cinque Scole, ses i gadebelægningen et særegent mønster i hvide sten. Det er omridset af den fontæne, som engang stod her, men senere blev flyttet ned på selve Pladsen. (Se foto fra borgato.be)

Gadens højre, nord siden:

På højre side munder Piazza Costaguti ud i krydset og på hjørnet af denne plads står en ældre velholdt ejendom, sikkert fra omkring 1500-tallet med tidens karakteristiske vinduesfordeling ude i hver side af facaden. Den er i 5 høje etager og ejedes i 1880 af Francesco De Santis, som var fritaget fra at betale skat af bygningen, som det oplyses på en marmorplade på muren (se foto fra borgato.be). Huset er her i 2 fag med gulpudset facade og brede, hvidkalkede bånd under vinduerne. De brede rammer om butiksbuerne i stueetagen har gadenumrene 67 og 68. Mod Piazza Costaguti er der ligeledes 2 fag og en hovedindgang i en bue af tufsten i nr. 29.

Ved siden af står der i Via di Santa Maria del Pianto nr. 66 et mindre 4-etagers hus i 2 fag med okkerfarvet facade i puds og med en hvidmalet stukbue i stueetagen, hvori der er en butiksåbning og en indgang i nr. 66. Også her sidder vinduerne helt ud i siden af facaden og i tidligere gadebeskrivelser nævnes det, at der "i nr. 66 står et hus fra 1500-tallet med facadeudsmykning i form af indridsninger ("graffiti") og malede tern i diamantform". Alt dette er desværre forsvundet i tidens løb og med de sidste overpudsninger, der godt nok får facaden til at se velholdt ud, men altså har fjernet nogle spændende træk.

Nabohuset til venstre i nr. 64-65A har også 4 etager, men de er noget højere og hver etage har 3 fag, der sidder ret tæt sammen, så hele husets bredde ikke er meget mere end naboens. Her er facaden i gråt puds med mange vandrette gesimser under vinduerne og som udsmykning. Vinduerne er i høje, profilerede rammer under vandrette overliggere, som på førstesalen bæres af udskårne konsoller. I stueetagen er facaden i lidt lysere puds og med indridset stenmønster. I midten er en høj portbue indrettet til butik. Til højre er der en dør, som tilsyneladende ikke benyttes. Til venstre et vindue.
I dette hus boede i 1872 en vis Domenico Tosti, som også ejede baghuset, der vender ud mod Piazza Costaguti nr.35-37A. Domenico Tosti var gift med Teresa Ugolini, som dette år optrådte som vidne ved sin grandnieces bryllup ifølge en indførsel i kirkebogen for Sant'Angelo in Pescheria. (se web og søg Tosti).

I nr. 63 ses et 5 etagers hus med 2 fag under et fremspringende og let udskåret, hvidkalket tagudhæng. Facaden er i mørkt okkerfarvet puds med indridset mønster af stenblokke på de nederste etager. Istueetagen er her kun én enkelt portbue i profileret stuk, som indeholder en gammel dobbelt indgangsdør. Vinduerne på etagerne er høje og i profilerede rammer, på andensalen under vandrette overliggere, båret af profilerede konsoller, og på trediesalen blot under vandrette overliggere. Fjerdesalens vinduer er specielle, idet de er indsat i profilerede buer, måske har der engang i dette hus, som sikkert også stammer fra 1500-1600-tallet, været en åben loggia heroppe.

Det følgende hus (se foto fra borgato.be) har 3 fag, men i stueetagen nærmest 5 og huset er da også meget bredere end de andre, vi har passeret. Det er i 4 etager under et meget kraftigt dobbelt tagudhæng. Vinduerne på de øverste etager er i profilerede rammer, der på andensalen også er udskårne og med vandrette overliggere. I nr. 60, 61, og 62 er der brede profilerede portbuer, der idag anvendes til butikker, mens der mellem disse er 2 tilmurede lave nicher i profilerede buer under 2 runde "glughuller". Facaden er her gråpudset og på førsteslaen ses 3 gamle vinduer i profilerede rammer under små runde "glughuller". Denne opsætning anses for at stamme fra de gamle butiksindretninger fra 1400-tallet i det såkaldte Palazzetto Santacroce (også omtalt som Palazzo Santacroce a Sant'Angelo, for ikke at forveksle det med Santacroce-familiens øvrige palæer).
Huset er da også netop sammenbygget med Santacroce familiens Tårn, der står på hjørnet af den næste gade Via in Publicolis.
Tårnbygningen, der ud til Via di Santa Maria del Pianto har ét fag i 5 etager, har en meget voldsom facadeudsmykning på de nedre etager, der er dækket af meget kraftige diamantskårne stenblokke (se foto fra borgato.be). Andre, tilhuggede, stenblokke dækker den nederste del af facaden mens buerne rundt om indgangene i denne gade og i Via in Publicolis, hvorudtil Tårnet har 2 fag, også har diamantskårne sten, men i mindre format. På hjørnet mellem den høje førstesal og en lavere andensal sidder Santacroce-famililens våben i relief (se foto fra borgato.be).

Herefter følger sidegaden fra nord, Via in Publicolis, som i en let bue kommer hertil fra Via dei Falegnami i nord.

Hjørnehuset (se foto fra borgato.be) er en større og nyrenoveret ejendom i 4 etager og 5 fag mod Via di Santa Maria del Pianto, hvor de 4 butiksindgange har numrene 56, 57, 59 og 60, med i midten hovedindgangen i en smuk grå portal i nr. 58 (se foto fra borgato.be). Det drejer sig om klosteret ved Kirken Santa Maria in Publicolis, det såkaldte Convento di Santa Maria in Publicolis, hvis hovedfacade vender ud mod sidegaden, hvor Kirken også befinder sig. Klosterbygningen skal være opført i 1700-tallet.
Bygningen er idag en del af et større kompleks, sammenbygget med nabohuset i 5 fag (nr.51-55) til venstre, der samtidig er hjørnehus mod Via Arenula. Facaden mod Via di Santa Maria del Pianto er her gjort ensartet ved samme gule pudsbeklædning og ensartede vandrette lyse stukbånd under vinduerne på 1. salen. Ejendommen til venstre er dog en etage højere og har derfor et ekstra hvidt bånd under trediesalens vinduer. Alle vinduer er lige høje og i lyse stukrammer, som imidlertid til højre er uden særlig udsmykning andet end en svag profilering, mens de til venstre er rigt profilerede og førstesalens endog med buede gavlfelter. En facadeudsmykning, der fortsætter ud mod Via Arenula.
Idag fungerer bygningerne som Hovedsæde ("Casa Generalizia") for Ordenen Missionari dei Sacri Cuori di Gesù e di Maria. Indgangen findes i Via dei Falegnami nr.23.
Den vestlige del af ejendommen, som vender mod Via Arenula, er idag udlejet som hotel og hovedindgangen ligger her i en herskabelig portal i nr. 16.

Via Arenula nr.9-19 og Via di Santa Maria del Pianto.
- cop. Leif Larsson

Via Arenula er den lange gade, som oppe fra Largo Arentina i nord løber mod syd mod floden og Ponte Garibaldi.

Sydsiden af Via di Santa Maria del Pianto:

På sydhjørnet (til højre) står her et elegant og sobert udsmykket palæ i klassisk stil, som strækker sig fra på nordsiden af parallelgaden  Via di Santa Maria dei Calderari og facade mod Via Arenula, helt frem til  Via di Santa Maria del Pianto. Huset har 7 fag i 5 etager ud mod Via Arenula, 3 fag ud mod Via di Santa Maria dei Calderari og 2 fag (nr. 21-22) ud mod Via di Santa Maria del Pianto. Udsmykningen er ens på både hoved- og sidefacader. Stueetagen med groft tilhugne stenkvadre og store, firkantede forretningsruder; de øvre etager med mønster af store sten i den lyse puds. Under første-, anden- og tredieetagen løber en bred frise under en lille gesims. Den nederste frise har et mæandermønster, mens de øverste har relief af blomster og guirlander, der også pryder vinduesrammerne og felterne under førstesalens vinduer, samt frisen under det ligeledes udskårne, brede tagudhæng. Bygningens hovedindgang ligger i Via Arenula nr. 21 under en bred stenbalkon med marmorbalustrade, båret af smalle udskårne søjler med englehoveder. Over førstesalens vinduer mod Via Arenula sidder en række indskriftsfelter med teksten "Ingenio" - "natam" - "labore" - "perfectam" - "Anno" - "Domini" -"MDCCCXCII". Ejendommen er opført i eklektisk stil i 1880'erne af arkitekten Pietro Carnevale og kaldes derfor også Palazzo di Pietro Carnevale.
På hushjørnet mod Via di Santa Maria del Pianto sidder en lille marmorplade, der angiver, at her starter kvarteret Rione Regola.

...
Et kig fra Via Arenula ned gennem Via di Santa Maria del Pianto.
- til højre ses en del af hjørneejendommen Via Arenula nr.20-22
- cop. Leif Larsson

Det mindre hus ved siden af (Via di Santa Maria del Pianto nr. 20) er i 5 etager med en tilbygget overetage og 3 fag. Facaden er i lysebrunt puds foroven og i lyst puds med stenmønster forneden, hvor der er en uindrammet indgangsdør i midten og et uindrammet vindue på hver side. Vinduesrammerne på de øvre etager er dog fint profilerede og tagudhænget endda overordentligt meget.

Til venstre står en bred 5-fags ejendom i 5 høje etager med okkerfarvet pudset facade med kraftige stenplader forneden og stenmønster på første- og andensalen. Det fremspringende tagudhæng bæres af en lang række profilerede konsoller. (Se foto fra borgato be). Hovedindgangen er i en bue i midten med nr.17 (se foto fra borgato.be), med 2 firkantede butiksåbninger på hver side.

Med den næste ejendom snævres gaden betydeligt ind, da denne bygning rager et godt stykke ind i gadeforløbet med en kedelig sidemur, der kun rummer en enkelt lille sidedør forneden og et enkelt lille vindue allerøverst oppe. Det er resterne af et nu nedrevet hus, hvoraf et stykke trekantet mur med stykker af vinduesrammer ses ud mod den nu snævre gade, påklistret den følgende 4-etagers ejendom i 4 fag med okkerfarvet pudset facade øverst og hvidmalet stenmønstret facade nederst. I hver side er her en portbue, indrettet til butik (nr.12 og 13), og mellem disse 2 vinduer i høje nichebuer. Vinduerne på de øvre etager er i brede, profilerede rammer, som på førstesalen toppes af vandrette overliggere.

Gadens næste hus på denne side er et smukt 3-fags hus i 5 etager med tagterrasse på toppen. Facaden er på de nederste 2 etager i lys maling med stenmønster, mens resten er i lysrosa puds. Hovedindgangen findes i en smuk, profileret marmorbue i midten og har nr. 10, mens de flankerende 2 firkantede butiksåbninger har numrene 9A og 11. Vinduerne på førstesalen er rammeløse, mens de på de øvre etager er i profilerede rammer, som på 4. salen ender i en bue foroven og på 2. salen toppes af vandrette overliggere.

Ved siden af står til venstre med portene nr. 7 og 9 et smalt 2-fags hus i 4 høje etager med lyst pudset facade og lysere vandrette etageadskillelsesbånd under vinduerne.

Herefter følger en lav mur i stueetages-højde med 2 indgangsdøre (nr. 4A og 5). Bagved gemmer sig et lille grønt anlæg. Og en trekantet støttemur i lysegult puds med en firkantet indgangsdør i nr.4.

Samme lysegule puds dækker facaden på det næste hus, der "knækker" en smule, så der først ses 3 fag med numrene 2 og 3 (henholdsvis en lav forretningsdør og en højere portåbning i kraftig grå ramme). Efter knækket ses endnu 3 fag med et lille vindue til højre, dernæst en indgangsdør med nr. 1 og til venstre en høj portal i profileret marmorkarm under et vindue i en profileret bue (se foto fra borgato.be). Det er sideindgangen til Kirken Santa Maria del Pianto, som gemmer sig bag gadens huse på dette sted. Over døren står: "In Hon. B. Mariae de Planctu" : "Til ære for for Santa Maria del Pianto", med henvisning til det mirakuløse Maria-billede, som opbevares i Kirken (se foto fra borgato.be). Huset er i 4 etager med en tilbygget overetage over den venstre del.

Nabohusene yderst til venstre hører ikke til Via di Santa Maria del Pianto, men til Piazza delle Cinque Scole. Det drejer sig om 2 huse med hvert 2 fag, men meget forskellige, selvom de er nogenlunde lige høje og begge har 3 etager. Det første har vinduesfagene anbragt meget langt fra hinanden, så der efterlades et bredt murstykke i midten af den gulpudsede facade, lige til at dekorere med malerier eller graffiti, som det brugtes i 1500-tallet. Huset til venstre er derimod ganske smalt og har vinduerne fordelt harmonisk på den rødpudsede facade.

Litteratur om Via di Santa Maria del Pianto:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 1 : Testi e immagini. --- Side 520, venstre kolonne.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18 + tavle 232 og 240a
Delli, Sergio: Le strade di Roma. - Roma : Newron Compton editori, 1975.
- side 553.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola , I / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1980. ------- side 4, 56.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 5, 52, 56.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
info.roma.it: Via di Santa Maria del Pianto.
Borgato.be: Via di Santa Maria del Pianto.