På Celio-højen på sydsiden af den vejen Clivo di Scauro overfor kirken Santi Giovanni e Paolo lå i antikken en privatvilla, der tilhørte den oldromerske adelsfamilie Anicii Petronii, som blandt andet tæller Pave Gregor I (590-604), Pave Felix IV (526-530) og Pave Agapetus I (535-536) blandt sine sønner.

Agapetus voksede op i dette hus (Domus Gregorius Magnus eller Domus Aniciorum) som søn af Gordianus, præst ved kirken Santi Giovanni e Paolo, tidligere kaldet Titulus Pammachii, hvor Agapetus selv fungerede som kordreng. Og her opbyggede han et bibliotek ("Bibliotheca Agapiti") over de hellige fædres skrifter. Det var ifølge Cassiodorus Agapetus' hensigt at grundlægge en skole for religiøse studier, men han døde, inden han kunne realisere sine planer. Kun biblioteket så han tage form og til dette brug valgte han en bygning, som man mener muligvis var det tidligere "Xenodochium Pammachiorum", senatoren Pammachius' herberg og sygehus for pilgrimme og fattige.

Rester af denne bygning kan ses på sydsiden af antikkens Clivus Scauri overfor kirken, det er nogle af de få rester, som blev tilbage efter Robert Guiscards hærgen i år 1084. Bygningen har været aflang med en apsis, den var muret op i skiftevis mursten og tufsten og resterne dateres til et tidspunkt mellem slutningen af det 4. og begyndelsen af det 5.århundrede. Det er rester af den store apsis, som havde ca 3 meter høje, buede vinduer, som man idag kan se. Måske udgjorde de teglstensmure, som stadig står ud til Clivo di Scauro, også en del af bygningen.

Da senere Agapetus' slægtning Gregor omdannede familiens ejendom til Kloster, indgik Agapetus' Bibliotek som en del af Kloster-komplekset og i det 8.århundrede omtales det som "Bibliotheca Sc.i Gregorii". Ifølge "Liber Pontificalis" donerede Gregor, da han var blevet pave, biblioteket - bøger samt bygning - til Klosteret.

Man ved ikke, hvornår eller hvorfor Agapetus' Bibliotek gik i forfald og blev forladt af munkene ved San Gregorio, det er muligvis sket omkring det 10.århundrede.

Litteratur om Agapetus' Bibliotek:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 194.
Chiesa di San Gregorio e i Tre Oratori. edizioni Camaldoli. uden år.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 468.
Guide Rionali di Roma. Rione XIX, Celio. Fratelli Palombi Editori, 1998.
- side 104ff..
Margarucci Italiani, Bianca Maria: Il Titolo di Pammachio, Santi Giovanni e Paolo. Postulazione Gen. dei PP. Passionisti, Roma, 1985.
- side 56.
Pedrocchi, Anna Maria: San Gregorio al Celio : storia di una abbazia. Roma, Istituto poligrafico e Zecca dello Stato, Libreria dello Stato, 1993.
- side 15-16.
Rendina, Claudio: I papi : storia e segreti. Newton Compton Editori, 1990.
- side 142-143.
RomArcheologica: 6. Elio de Rosa editore, 2000.
- side 19.