|
|
På Celio-højen ligger på sydsiden af den vejen Clivo di Scauro overfor kirken Santi Giovanni e Paolo det kloster, der er tilknyttet Kirken San Gregorio Magno. Det oprettedes i slutningen af det 6.århundrede af Pave Gregor I (590-604) i hans barndomshjem, Domus Gregorius Magnus eller Domus Aniciorum. Nogle af de forskellige bygninger, der var tilknyttet villaen, lod Gregor indrette til beboelse for en lille gruppe munke, der ønskede at leve efter Sankt Benedikts regel. På det tidspunkt var klostrene relativt små, de bestod af et forrådsrum, en spisestue, et arbejdsværelse og studerekammer, en lille kirke eller et kapel, en soveafdeling med værelser til munkene og forskellige arbejdsrum, da munkene for en stor del var selvforsynende fra den store have, der lå omkring Klosteret. Til Domus Aniciorum hørte også den store bygning, hvor Gregor's I (590-604) slægtning Pave Agapetus I (535-536) havde indrettet et Bibliotek. Også dette Bibliotek overlod Gregor til Klosteret. Rester heraf (en apsis i teglsten og tuf) kan ses på sydsiden af antikkens Clivus Scauri overfor kirken Santi Giovanni e Paolo. Her kan man også se rester af en væg, der muligvis også har tilhørt komplekset, samt den portal, der tidligere gav adgang til Klosterhaven og de deri liggende "3 Oratorier". |
|
Portalen er opført i travertin i 1607 efter en tegning af Flaminio Ponzio og bærer over døren indskriften "Scipio Card. Burghesius". Det var Kardinal Scipione Borghese, nevø til Pave Paul V, der efter Kardinal Baronio fuldførte de forskellige restaurerings- og byggearbejder på Kirke og Kloster. Indskriften flankeres af heraldiske drager og i det brudte trekantede gavlfeldt sidder en medaljon med et maleri af Gregor den Store.
Gregor lod Klosteret vie til Apostlen Andreas og kilderne (Giovanni Diacono) fortæller, at der på området også var et nymphæum, en brønd med fortrinligt vand, et gæstehus, en lade, en stald, kapeller og et bibliotek. I Klosterets forgård var der opsat malerier af Gregor og hans forældre Gordianus og Silvia ligesom der også var billeder af Gregor andre steder. I det 8.århundrede overgik Klosteret fra Benediktiner-munkene til græske munke, men Benediktinerne vendte tilbage i begyndelsen af det 10.århundrede. I 1084 blev Klosteret meget ødelagt af Robert Guiscard's normanniske tropper, men Pave Pachalis II lod det genopbygge. I 1573 overgik det til Camaldoleser-munkene, som lod det meste rive ned. Dog mener man, at det genopførte Kloster, som det kan ses idag, er bygget op omkring de gamle mure. I 1716 blev Klosteret atter renoveret og klostergården med stukudsmykningen stammer herfra. Ved indgangen til gæstehuset lod man i 1973 indmure nogle fragmenter fra det 9.århundrede, som man havde fundet under gårdens belægning. Over en af dørene sidder en mindeindskrift om Abbed Negroni: "Petrus Nigronius, abbas fundavit an.D. MCCCCLXXXX" og nedenunder minder en indskrift om abbed Apollinare Montanari's restaurering i 1712-19. Inde i Klosteret hænger 2 malerier af Agostino Ciampelli samt i Klosterbiblioteket maleriet "La caduta degli angeli ribelli" ("De faldne engle") af Francesco Vanni.
Litteratur om Monastero di Sant'Andrea: |
|
|
|
|
|
|
|
|