|
|
|
|
|
Annius-familiens store hus på Monte Celio's østlige del ved Lateranet kaldes nogle gange Domus Annorum, andre gange Domus Anniorum eller Domus Annius Verus. Da senere familiens ejendom sammen med flere andre overgik til Kejser Commodus, fik den navnet Domus Vectiliana (eller Domus Victiliana). Annius Verus var bedstefar til den senere Kejser Marcus Aurelius (161-180 efter Kristus), som voksede op i dette hus, hvor også Annius Verus' søn og svigerdatter Domitia Lucilla boede. Da sønnen døde, adopterede den gamle senator sit barnebarn. Familien - eller helt nøjagtigt svigerdatteren - havde udover domus'et også en anden ejendom på Celiohøjen, en villa kaldet Horti Domitia Lucilla (eller Horti Domitia Calvilla), hvor det unge par boede, da Marcus Aurelius blev født. Marcus Aurelius bevarede resten af livet sin tilknytning til Celio (han skriver fuld af nostalgi: "mons Caelius meus") og her blev senere hans søn Kejser Commodus myrdet. Domus Annorum lå der, hvor de nye hospitalsbygninger bag det gamle Ospedale di San Giovanni rejser sig idag, på området mellem Via di Santo Stefano Rotondo og Via dell'Amba Aradam. I mange år lå her en stor vingård tilhørende Hospitalet og i gennem tiderne har man flere gange udgravet i området og gjort mange spændende fund. Mellem de nye bygningers fundamenter kan man stadig se rester af byggeri fra perioden mellem det 1.århundrede før og det 4.århundrede efter Kristus. Man har fundet blyvandrør med indskrifter, som påviser deres tilhørsforhold til Domus Annorum, og et stort peristyl med en søjlegang. Heraf blev der fundet dele af søjler, kapitæler og overliggere i marmor. Midt i rummet var der et stort kar muret op i teglsten, hvor man et sted kunne se resterne af aftrykket af en fod iført den romerske soldats halvstøvle "caliga". I midten af karret var der rester af cement, så nogle historikere har foreslået, at det drejer sig om den oprindelige base til Marcus Aurelius-rytterstatuen, som idag står på Capitol, men i 1473 blev opstillet midt på Piazza di San Giovanni in Laterano efter i hundredevis af år at have ligget glemt på jorden i en vingård. Nogle relieffer af vestalinder og Vesta-templet har måske hørt til karret, som ifølge Staccioli (se litt.note nedenfor) oprindeligt skal have været en fontæne og først i det 2.århundrede være blevet omdannet til statuebase. Pavia (se litt.note nedenfor) beretter om det udgravede område under Ospedale San Giovanni, som han under ét kalder "Villa di Domizia Lucilla", at der er 3 udgravede felter med rester af en gammel gade og de forretningslokaler, som lå ud til denne i den mod gaden vendende stueetage i ejendommen. I lokalerne står stadig diske til vareudstilling og hulrum til vinopbevaring. Disse lokaler, hvoriblandt der også var et garveri, kan være blevet indrettet på et senere tidspunkt.Telgstenstrapper, der førte til husets øvre etager, ses overkårne. Det er sket for at man kunne bygge nyt ovenpå. I et af rummene findes rester af en stor gulvmosaik. Man kan desuden se rester af fontæner og dræningsanlæg til parken omkring ejendommen, samt dele af kloaksystemet. Et stort vandreservoir med 4 kar er først kommet til senere. Det blev fundet fyldt med menneskeknogler, som muligvis stammer fra døde under den store pestepidemi i 1348, hvor det ovenforliggende Ospedale di San Michele her har fundet en mulighed for at "komme af med" de mange lig. Det er muligt at få adgang til udgravningerne ved at henvende sig i Informationen i den afdeling af Ospedale San Giovanni, som hedder "Maternità" ("fødeafdeling") og ligger ved Via di Santo Stefano Rotondo nr.2. I området omkring de gamle hospitalsbygninger er der også fundet rester af andre store ejendomme, som man ifølge Cinzia Martini (se litt.note nedenfor) mener at kunne identificere som Licinius Sura's villa og brødrene Quintilius' domus.
Litteratur om Domus Annorum: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|