|
|
Rester af Ospedale di San Michele kan stadig ses for enden af Via di Santo Stefano Rotondo overfor udmundingen af Via dei Santi Quattro. Her står en smal portico med 8 søjler i forskellige marmortyper og granit, nogle kannellerede og andre glatte. Det drejer sig om søjler, der oprindeligt har været brugt i antikke bygninger. Søjlerne bærer en vandret overligger, hvorover man kan se buemønsteret på et bredt stykke teglstensvæg under udskårne friser og tagudhæng, hvorpå der hviler et lille skråtag. Portico'en er lukket af jerngitre, hvorigennem man kan få et glimt af de indenfor opstillede antikke sarkofager, søjlebaser og -kapitæler og andre fragmenter. Forskellige middelalder-relieffer af Kristus-ansigter kan man også skimte. Hospitalet blev bygget i 1348 af det religiøse broderskab Compagnia dei Raccomandati del Salvatore, der netop brugte at mærke deres ejendomme med Kristus-relieffer ("Il Salvatore" betyder: Frelseren). Hospitalet fik navn efter Kirken San Michele Arcangelo al Laterano, som lå her ved krydset, hvor tidligere en af akvædukten Acquedotto Neroniano's buer krydsede gaden Via di San Giovanni in Laterano, som tidligere kaldtes Via Maior. Broderskabet købte området i 1338 og lod Hospitalet vie til Ærkeenglen Mikael. Det kaldtes derfor også Ospedale dell'Angelo Michele. Portico'en er imidlertid ikke oprindelig, idet den blev genopført i 1932. Derimod mener man, at facaden bag portico'en skulle være den originale fra den gamle Kirke. Ospedale di San Michele var ikke Broderskabets første hospital, men skulle erstatte en tidligere bygning ved Kirken Santi Pietro e Marcellino, der ligger et lille stykke mod nord. Det tidligere hospital hed Ospedale di Sant'Antonio iuxta Lateranum. Ospedale di San Michele var derimod den første hospitalsbygning på dette sted, men den blev snart for lille og gennem årene er der vokset et kæmpestort hospital op omkring den gamle hovedingang, som kan ses til højre for Kirken Santi Andrea e Bartolomeo. |
|
I en smal okkerpudset mur finder vi her en høj og elegant portal i travertin. Med kannelerede sidesøjler, der bærer en kannelleret bue under en frise med teksten: "Hospitale Salvatoris refugium Pauperum et Infirmorum" ("Ospedale del Salvatore, tilflugtssted for fattige og syge"). Af ovennævnte tekster kan man se, at byggeriet fandt sted i 1348, mens Francesco Vecchi og Franceso Rosana var Priorer for Compagnia dei Raccomandati del Salvatore. A.Canezza (se litt.note 1) skriver, at broderskabet havde tumlet med idéen om at bygge et nyt og større hospital i flere år, men at et voldsomt pestudbrud i 1348 blev årsagen til, at man skred til værket. Perioden var en svær tid for Rom, der i disse år var uden Pave, da denne residerede i Avignon siden 1309 (og ikke kom til at vende tilbage før 1377). Selvom Paven havde repræsentanter i byen, var denne for en del overladt til sig selv. Administrationen haltede, adelsfamilierne stredes om magten og en republikansk borgerbevægelse under Cola di Rienzo ligeså. Compagnia dei Raccomandati del Salvatore fortsatte dog deres virke og sygepleje under de urolige forhold og købte af Novelli-familien et hus ved Via dei Santi Quattro, som de lod rive ned for at bygge deres nye hospitalsbygning. Ifølge Canezza (se litt.note 1) skulle portico'en stamme fra Novelli-ejendommen. Lanciani (se litt.note 2) skriver, at den nye bygning bestod af en stor sal med et gammelt kapel for San Michele samt måske også et kapel for Sant'Andrea. Desuden skulle der også have været et mindre rum. Facaden skulle have haft et rundt vindue i den øverste del og foran stod portico'en. Ospedale di San Michele modtog privilegier og donationer mod at stå for pleje af syge og pilgrimme. (Hospitalet lå ganske praktisk for dette formål, da pilgrimme, som kom til Rom sydfra, ankom til byen gennem den nærliggende Porta San Giovanni). I 1381 modtog man for eksempel fra Matteo di Giacomo Colonna en sum på 500 floriner sammen med en del af Colosseum og i midten af 1400-tallet fra Everso II degli Anguillara en sum på 800 dukater. Samtidig satte Everso gang i byggeriet af en ny fløj til Hospitalet og navnet på det samlede kompleks blev herefter ændret til Ospedale del Salvatore. Anguillara-familiens våben kan stadig ses på den nye Hospitalsbygning ud mod Piazza di San Giovanni, ved siden af det andet vindue i højre side. Udbygningen og senere ombygningen af Hospitalet fortsatte gennem århundrederne. Idag er Ospedale di San Giovanni en del af et kæmpestort hospitalskompleks på området fra Piazza di San Giovanni in Laterano og ned til Via della Navicella. Området omkring Ospedale di San Michele var - ligesom resten af denne del af Celiohøjen - i Antikken tæt bebygget med rigmandsvilla'er og Lanciani (se litt.note 2) nævner en udgravning på netop dette sted i 1901, hvor man fandt et stykke vandrør med navnet Domitiae Lucillae. Han udleder heraf, at villa'en Domus Victiliana (også kaldet Domus Vectiliana), hvor Kejser Commodus blev dræbt og som tidligere ejedes af hans farmor Domitia Lucilla (også omtalt som Domitia Calvilla), har ligget her. |
Området i 1576 iflg.Mario Cartaro: 1: Basilica di San Giovanni in Laterano, sidefacade
SE: Kort over området mellem Via di Santo Stefano Rotondo og Via dell'Amba Aradam igennem tiderne
|
|
---------- Læs også om Hospitalsvæsen i Rom ----------
Litteratur om Ospedale di San Michele: |
Tilbage til: |
Fotos fra: |
Kort over: |
Seværdigheder i: |
Steder i : |
|
|
|
|
|