I Via Luzzatti nr. 2 kan man få adgang til Aureliernes gravkammer ("Ipogeo degli Aureli") fra det 3. århundrede efter Kristus. Man skal dog først have ansøgt herom hos Pontificia Commissione di Archeologia sacra. (Ansøgning skal foretages skriftligt og min. 20 dage før besøget. Desuden skal der betales et beløb for adgangen - Læs mere her på Vatikanets side (engelsk tekst))

I 1919 udgravede man til støbning af et fundament til en underjordisk garage i ejendommen på hjørnet af Viale Manzoni og Via Luzzatti, da man fandt rester af et stort gravkompleks i 2 etager. Det viste sig at være en begravelsesplads for en kristen menighed i Rom i det 3.århundrede. Flere af de begravede var af slægten Aurelius, hvorfor man har kaldt komplekset for Aureliernes grav ("Sepulcrum Aureliorum" / "Sepulcrum Aurelii" eller på italiensk "Ipogeo degli Aureli". Ordet ipogeo betyder en gravhvælving eller et underjordisk rum).

Fra gaden, der lå noget under nutidens gadeplan, gik der en trappe ned til 2 rum, som idag er ret ødelagte, idet den øverste del af rummene blev fjernet ved udgravningen. Derfra gik der endnu en trappe ned til selve gravpladsen, som bredte sig til højre og venstre for trappen. De øverste rum var muret op i teglsten, mens de underste er gravet ud i tuffen. De forskellige rum er rigt dekorerede med fresker med alle slags motiver, der omhandler både filosofi, mytologi, Kristendommen og kosmologi. Gulvene var dækket af mosaikker, hvor blandt andet navnene på Aurelius-familien kan læses: Aurelius Onesimus, Aurelius Papirius, Aurelia Prima og Aurelius Felicissimus.

Da komplekset blev taget i brug fra omkring år 211, lå det langs den gamle udfaldsvej Via Labicana, som førte ud af Rom gennem byporten Porta Esquilina, og lå dermed udenfor Bymuren, hvor det var normalt at anbringe gravmæler, da der var forbud mod begravelser indenfor Bymuren. I 270-282 blev området imidlertid indlemmet i selve byen, da Den Aurelianske Bymur blev opført og brugen af gravkammeret ophørte tilsyneladende. På et senere tidspunkt har man imidlertid gravet nogle flere underjordiske rum og lavet nye gravpladser her med freskobemalede vægge (Atlante di Roma Antica s.334 - se litt.note forneden).

Idag træder man gennem den gamle dør ind i et forrum, for enden af hvilken der er en trappe til rummene nedenunder. Det øverste rum har forskellige fordybninger i gulvet til gravbrug og langs væggene er der buer med hylder nedenunder til det samme. På endevæggen ses fresker af Adam og Eva, og Gud der skaber det f'ørste menneske, på sidevæggene nogle vismænd som diskuterer de guddommelige love. Der har været forslag om, at det er evangelisterne, der vises her.

Nedenunder ses i rummet til venstre (efter endnu en trappe ned) den ovenfornævnte mosaik med Aureliernes navne. Det var dem, som lod gravkammeret bygge og som først blev begravet her. De kaldte sig "fratres et conliberti": "brødre og medfrigivne", så det drejer sig altså om tidligere slaver i Aurelius-familien, som ved frigivelsen har taget deres tidligere herres navn. Teksten lyder: "Aurelio Onesimo - Aurelio Papirio - Aureliae Primae virg(ini) - Aurelius Felicissimus - fratris et colibert(is) b(ene) m(erentibus) f(ecit)" ("Til Aurelius Onesimus, Aurelius Papirius og jomfruen Aurelia Prima: Aurelius Felicissimus lod udføre (denne grav) for sine brødre og medfrigivne, som har fortjent det"). Et andet sted i gulvet ses en lille marmorplade med teksten "Aureliae Myrsin(ae filiae) - dulcissimae quai vi(xit annis) - V mens(ibus) VI dieb(us) XI - Aurel(ius) Martinus et Iunia Ly(dia paren) - tes fecerunt" ("Til Aurelia Myrsina, sødeste datter, som levede 5 år, 6 måneder og 11 dage. Aurelius Martinus og Iunia Lydia, hendes forældre, lod (opføre denne grav)").
På væggene er der nederst 11 mandlige figurer i næsten naturlig størrelse, som man plejer at identificere som apostlene. For eksempel ses Peter som nr.2 i venstre side ved siden af San Paolo, Johannes er den unge mand uden skæg til højre og den ældre herre med en bogrulle er Mathæus eller Markus. Der har været en tolvte figur, men den gik tabt allerede i Antikken, da man kort efter gravkammerets indretning åbnede et ekstra lille gravrum med adgang gennem en stor portal i terracotta. Ovenover disse figurer ses fra venstre Bjergprædikenen, en ridder som hyldes af folket, en by på en høj, en by omgivet af haver, et bord med 12 siddende personer samt en 13. stående, 2 grupper mennesker som diskuterer, en bondegårdsscene. Loftet er også udsmykket: med bånd og cirkler og fresker. I midten ses "den gode hyrde" mellem andre personer og dyr.

Der har været talrige forslag til tolkning af freskerne og nogen enighed er der ikke opnået. Måske er det en særlig sekt, som har brugt graven og valgt de fortællinger, som vises. Man har foreslået, at fresken med ridderen forestiller Kristus' indtog i Jerusalem - eller Antikrist's triumf! Eller måske er det den afdøde som ankommer til det Himmelske Jerusalem? Scenen på endevæggen er måske så Det Himmelske Jerusalem? Men scenerne er meget komplese og man diskuterer altså stadig, hvorledes de skal tolkes.

I den næste afdeling, hvortil man kommer, når man fra trappereposen går videre ned af trappen til højre, er der først et lille forrum med fresker med en figur som løfter hænderne mod Korset (denne fremstillingsmåde er meget sjælden på så tidligt et tidspunkt af Kristendommen), samt andre figurer. I loftet i det følgende større rum med 3 buer med gravpladser ses en rund fresko med en gammel mand, som laver djævleuddrivelse over en tilsløret kvinde. Over buerne er der flere personer i grupper, samt fantasidyr og lignende.

Også denne udsmykning tolkes forskelligt, nogle mener, at det drejer sig om en hedensk grav, andre at den er kristen, men der er også forslag om jødisk oprindelse eller en kristen sekt. Forekomsten af Korset må dog angive et kristent tilhørsforhold.

Graven har oprindeligt haft en monumental indgang beliggende i en lille, stenbelagt gårdsplads.

Litteratur om Ipogeo degli Aureli:
Atlante di Roma antica : biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini con Paolo Carafa. - Milano : Electa, 2012.
--- 1. Teste e immagini. ----- side 334.
--- 2. Tavole e indici. ----- Tav. 130a.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 240-243.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori.
- Rione XV : Esquilino / a cura di Sandra Vasco Rocca. 2.edizione, 1982. ---------. side 152-158.
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Quarto : P-S. 1999. --- side 276-277, 490.
Pavia, Carlo: Guida di Roma sotterranea. Gangemi Editore, 1999 (2.ed.).
- side 246-249.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 353.
I Rioni di Roma : storia, segreti, monumenti, tradizioni, leggende, curiosità / Alberto Manodori, Ludovico Pratesi, Claudia Cerchiai, Mauro Quercioli. Roma : Newton & Compton editori, 2005.
- Volume 3: Trastevere, Borgo, Esquilino, Ludovisi, Sallustiano, Castro Pretorio, Celio, Testaccio, San Saba, Prati.
- side 981.
- side 139-141.
Info.Roma: Ipogeo degli Aureli.
060608 (Roms turistinformation): Ipogeo degli Aureli.
Wikipedia (italiensk tekst): Ipogeo degli Aureli.

Se Fotos fra Ipogeo degli Aureli på Yahoo Image Search - klik her.
Se Fotos fra Ipogeo degli Aureli på Google Billeder - klik her.