HISTORIEN:

På det sted, hvor Kirken Sant'Alfonso dei Liguori ligger sammen med den tilstødende præstebolig, lå tidligere et kompleks af staldbygninger tilhørende det store landsted Villa Caserta.

I 1852 var både villabygningen og parken gået i forfald og af ejerne, Caetani-familien, sat til salg, hvorefter den fra Skotland stammende Redemptorist-Præst Edoardo Douglas købte ejendommen for den religiøse sammenslutning Congregazione di Sant'Alfonso. Villabygningen blev indrettet til Kloster og de gamle stalde ud mod Via di San Vito blev revet ned, så der kunne bygges en ny kirke på stedet.

Tegningerne hertil leverede den engelske arkitekt George Wigley i 1855 og herefter gik byggeriet i gang og stod færdigt i 1859, hvor man den 3. Maj kunne indvie nybygningen.

I 1866 kunne den nye Kirke modtage en meget skattet gave fra Pave Pius IX, nemlig det undergørende Maria-billede, Madonna del Perpetuo Soccorso, der efter en lang og omtumlet rejse fandt sit hjem på Højalteret i Sant'Alfonso dei Liguori.

Året efter blev Maria-billedet forsynet med to kroner.

I 1870 blev der foretaget en del ændringer i Kirkens indre, blandt andet blev der lavet en tronstol til Maria-ikonet. Den var udført i træ af Michele Stolz og forsynet med relieffer af "Rosenkransens mysterier". Den blev senere erstattet af en anden.

I begyndelsen af 1900-tallet skete der nye ændringer i Kirken. Et matronæum, som var tegnet af den flamske Redemptorist Gerardo Knockaert, blev opført over hvert sideskib og væggene blev bemalet af en anden Redemptorist, Massimiliano Schmalz, der efter tegninger af Eugenio Cisterna forsynede dem med engle og helgener og på Triumfbuen malede et stort billede af "L'Incoronazione della Vergine og helgenerne Alfonso, Gerardo Maiella, Clemente Hofbauer og Giovanni Nepomuceno Neumann, samt de saligkårede Giuseppe Passerat og Domenico Blasucci. Også Apsisbuen fik et stort maleri af Kristus mellem Maria og Johannes. Det blev malet af Francesco von Rhoden, men eksisterer ikke længere, da det senere blev erstattet af en mosaik.

I 1932 byggede man en ny høj og bred trappe op til Kirken, da Via Merulana blev udvidet og ændret på dette tidspunkt og den tidligere af stenmure indhegnede store gårdsplads foran Kirken måtte sløjfes.

I 1966 fik Maria-ikonet en ny trone, denne gang udført i bronze af Luigi Venturini. Samtidig blev Apsismaleriet erstattet af en mosaik.

I 1995 blev Maria-ikonet restaureret og de to kroner fra 1867 fjernet.

Litteratur om Kirken Sant'Alfonso dei Liguori:
Escobar, Mario: Le chiese sconosciute di Roma. Newton Compton editori, 1992.
- side 25-27.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XV : Esquilino. side 98-102.
Rendina, Claudio: Guida insolita ai misteri, ai segreti, alle leggende e alle curiosità delle chiese di Roma. Newton & Compton Editori, 2000.
- side 22.
I Rioni di Roma : storia, segreti, monumenti, tradizioni, leggende, curiosità / Alberto Manodori, Ludovico Pratesi, Claudia Cerchiai, Mauro Quercioli. Roma : Newton & Compton editori, 2005.
- Volume 3: Trastevere, Borgo, Esquilino, Ludovisi, Sallustiano, Castro Pretorio, Celio, Testaccio, San Saba, Prati.
- side 973-974.
Info.roma: Sant'Alfonso de Liguori.
Omph-roma.org: The Church of St. Alphonsus in the Esquiline.
Roma SPQR (italiensk tekst): S. Alfonso de' Liguori.
Vicariatus Urbis (italiensk): Chiesa rettorica Sant'Alfonso all'Esquilino.
Wikipedia (italiensk): Chiesa di Sant'Alfonso all'Esquilino.
Wikipedia (engelsk): Church of St. Alphonsus Liguori, Rome.