Bibliotheca Pacis

I årene 71-75 efter Kristus lod Kejser Vespasian opføre et stort anlæg på et område i Forumdalen øst for Forum Romanum, hvor der tidligere havde ligget en stor markedsplads, Macellum. Anlægget bestod af et stort have- og parkanlæg foran en fløj med en tempelbygning omgivet af sidebygninger. Templet blev viet til Freden, Pax, som Vespasian havde skabt i Riget efter borgerkrigene, der fulgte efter Nero's død. Og anlægget kaldtes Vespasians Fredstempel eller Fredens Forum, Forum Pacis.

I sidebygningerne til Templum Pacis blev der indrettet biblioteksrum. Forskerne er ikke ganske enige om, hvor mange af disse der har været, da der ikke findes ret mange rester af anlægget. Grundplanen kendes dog fra nogle fragmenter af den store marmorbyplan, Forma Urbis, som var ophængt på væggen i et af rummene efter genopbygningen omkring år 192 under Kejser Septimius Severus.

Den almindelige måde at indrette et bibliotek på i Antikken var at fordele bøgerne i 2 rum efter deres sprog: latin eller græsk. Om dette også har været tilfældet i Bibliotheca Pacis vides ikke, måske har bygningskompleksets 2 yderrum været brugt hertil, måske har de indre rum ind mod selve tempelrummet eller måske kun det vestligste rum været anvendt. Dette rum er idag bevaret som en del af Kirken Santi Cosma e Damiano.

Rummet var rektangulært og kan ses idag ude fra Via dei Fori Imperiali, hvor dets østvæg på siden ud mod det tilstødende rum, der idag kun anes af de udgravede ruiner, bar marmorbyplanen Forma Urbis.

På den venstre side løber rummets sydmur, som står i sin fulde højde og kan ses fra Forum Romanum bagved Maxentius' Basilica, hvor der løber et lille vejstykke, "Clivus ad Carinas". Muren er opbygget med blokke af travertin og peperino-sten i hvilken der er en - nu tilmuret - dør, som gav adgang til biblioteksrummet.

Rummets bagside kan også ses inde fra Forum Romanum over og bagved den lille runde bygning, som kaldes Romulus-Templet og som af Pave Felix IV i årene 527-530 indrettedes til forhal for den nye Kirke Santi Cosma e Damiano, som han lod indrette i 2 bygninger, som den gotiske Dronning Amalasunta på den tid havde skænket til kirkeligt brug, nemlig Romulus-Templet og en bygning fra Forum Pacis, der var blevet alvorligt ødelagt ved et jordskælv i 408.

Biblioteksbygningens nordmur er til dels skjult af tilstødende bygninger, der rummer en smuk portal i travertin. Herfra er der adgang til Kirken gennem den stilrene og skyggefulde klostergård, der ligger langs nordmuren.

Det rektangulære biblioteksrum havde tilsyneladende oprindeligt indgangen i nord- og sydvæggen, fra tempel-forpladsen og fra Veliahøjen, der lå bagved rækken af bygninger. Rummet har muligvis også været opdelt i 2 rum, således at det var væggen mellem disse, som Pave Felix IV lod gennembryde for at opbygge en apsis i stedet. Samtidig ændredes rummets orientering, da adgangen nu skete fra Forum Romanum og gennem forhallen indrettet i Romulus-Templet.

Jeppe Tønsberg argumenterer for det rektangulære rums anvendelse som bibliotek ud fra tegninger, som arkitekten Ligorio udførte i 1640, inden kirkerummet blev ombygget og gulvet hævet 7 meter. På disse tegninger ses en vægdekoration "opdelt i 3 vandrette zoner, hvoraf den øverste var optaget af vinduer, den nederste udekoreret og glat, og den mellemste rigt udsmykket med broget marmor". "Den nederste, udekorerede zone ... har utvivlsomt været dækket af skabe eller reoler op til den midterste zone, og det er derfor rimeligt at antage, at rummet har været anvendt som arkiv eller bibliotek".

Det var ellers almindeligt i Antikkens biblioteker, at værkerne opstilledes i reoler i nicher i væggene, som det kan ses i resterne af biblioteksrummet i Trajan's Termer. Tønsberg mener dog ikke, at dette behøver at have været tilfældet altid, men der er også den mulighed, at der har været i nicher i væggene, som ikke er med på Ligorio's tegning. Den del af rummet, som ligger under det nu 7 meter hævede gulv er desværre utilgængelig, så det vides ikke, om der herinde findes spor af nicher.