|
|
|
|
|
Acciaiuoli-familien, hvis familienavn også stavedes på forskellige måder: Acciaiuoli, Acciaioli, Acciajuoli, Acciainoli, Accioly, Accioli eller Acciajo, stammede fra Brescia i Norditalien, men var flyttet til Firenze i begyndelsen af det 12.århundrede. Her grundlagde man i det 13.århundrede en bank, som fik forgreninger over hele Europa. Familien fik stor indflydelse i Firenze og havde tætte forbindelser til Medici-familien. Dele af familien spredtes til Portugal og Brasilien og nogle medlemmer gjorde karriere indenfor Kirken eller som ambassadører og boede derfor i perioder i Rom. I begyndelsen af det 14.århundrede var der en gren af familien, som bosatte sig fast i Rom, hvor de udover de kirkelige embeder og bankforretningerne også udøvede handel. Vi hører for eksempel i 1519 om Bernardo Acciaiuoli i forbindelse med tøjhandel. Acciaiuoli-familien havde blandt andet et hus i Rione Ponte, hvor der også idag findes en gade, der er opkaldt efter slægten: Via Acciaioli, der forbinder Largo dei Fiorentini med Corso Vittorio Emanuele II. Her havde familien deres bankforretning fra omkring 1282. I 1561 købte Bernardo Acciaiuoli en ejendom på Quirinalhøjen overfor Kirken San Silvestro for 400 scudi. Her og andre steder i byen morede Bernardo sig med sammen med vennen/kompagnonen Mario Spiriti at foretage udgravninger af rester fra Antikken og netop denne ejendom, der lå på ruinerne af Constantin's Termer, var rig på fund. I 1714 købte Grev Ottaviano Acciaioli Palazzo Maffei i Via della Pigna. Palæet blev imidlertid atter solgt i 1746.
Familiens våben havde sølvfarvet bund hvorpå der står en blå løve. Den balancerer på bagbenene og holder i den højre frem- og opstrakte pote en lilje i guld.
Af Acciaiuoli-familiens medlemmer i Rom kender vi: Angelo Acciaiuoli (1340/49-1408/09), der blev Kardinal, legat hos Pave Bonifacius IX og Biskop i Firenze. Niccolò Acciaiuoli beklædte i 1431 embedet som Senatore i Rom. Donato Acciaiuoli (1429-1478) var forfatter og skrev i 1470 et værk om Karl den Store ("Vita Caroli Magni"), der i den grad behagede den franske Kong Louis XII, at denne kaldte Donato til sig i Paris. Zanobi Acciaiuoli (1461-1519/20), der var Dominikanermunk og tilhænger af Savonarola i Firenze. Han var meget lærd og blev Professor ved Università La Sapienza i Rom og derpå i 1518 leder af Biblioteca Vaticana. Han døde i Rom året efter. Niccolò Acciaiuoli (1499-1565) bosatte sig efter 1530 i Rom, hvor han beklædte embedet som Conservatore. Han blev begravet i Kirken San Gregorio på Celio-højen. Niccolò var bror til Bernardo Acciaiuoli, der var Cavaliere dell'Ordine di Malta og forfatter til "Arte del Navigare". Måske er det den samme Bernardo Acciaiuoli, der i 1515 og 1519 nævnes som handelsmand i forbindelse med tøjhandel. I 1561 købte Bernardo Acciaiuoli en ejendom på Quirinalhøjen overfor Kirken San Silvestro for 400 scudi. Her og andre steder i byen morede Bernardo sig med sammen med vennen/kompagnonen Mario Spiriti at foretage udgravninger af rester fra Antikken og netop denne ejendom, der lå på ruinerne af Constantin's Termer, var rig på fund. Læs mere om Bernardo Acciaiuoli. Den 25. Januar 1567 gav Bernardo lov til at Prioren fra San Pietro in Vincoli kunne udgrave ved Trajan's Termer, så Acciaiuoli-familien må også have ejet jord på Oppiohøjen. Op til 1595 ejede Bernardo Acciaiuoli jorden på Quirinalhøjen ved ruinerne af Constantin's Termer, overfor Kirken San Silvestro, hvor fra 1595 kvindehjemmet Conservatorio delle Zitelle di Santa Maria del Rifugio kom til at ligge. I 1612 blev disse bygninger - og måske Bernardo's resterende ejendom - nedrevet for at give plads til byggeriet af Palazzo Pallavicini-Rospigliosi. Ottaviano Acciaiuoli beklædte i 1644 embedet som Conservatore i Rom. Hans gravmæle, udført af billedhuggeren Ercole Ferrata omkring 1659, findes i 5. kapel i højre side af Kirken San Giovanni dei Fiorentini. Niccolò Acciaioli (1630-1719) blev Kardinal i 1669. Han boede i et palæ i Via del Corso og nåede at deltage i ikke mindre end 5 konklaver: det i 1669/70, det i 1676, det i 1689, det i 1691 og det i 1700 og var derfor med til at vælge paverne Clemens X, Innocens XI, Alexander VIII, Innocens XII og Clemens XI. Filippo Acciaiuoli, der var født i Rom i 1637, blev forfatter og musiker og skabte i Teatro di Tor di Nona et berømt dukketeater, hvortil han skrev tekster og musik. Ifølge Saverio Franchi (se litt.note 1 nedenfor) deltog Filippo i Karnevalet i Rom i 1658, hvor han på festlighedernes næstsidste dag, mandag d. 4 Marts, sad i den vogn, som Agostino Chigi havde ladet udstyre med allegoriske figurer efter tegning af Bernini. Chigi fremstillede selv "La Virtù" ("Dyden"). De øvrige deltagere var også maskerede og foredrog eller måske ligefrem sang en lille tekst med titlen "Il trionfo della Virtù" ("Dydens triumf"), som muligvis var forfattet af Filippo Acciaioli. En anden af Filippo's tekster var et melodrama, som blev opført i Palazzo Colonna i Rione Borgo den 30. Januar 1668. Hertil havde Jacopo Melani skrevet musikken og stykket høstede stor succes og blev opført flere gange derefter. Stykket kaldtes "Girello, dramma musicale burlescho". I 1669 blev Filippo's stykke "L'Empio Punito" ("Den Ufromme straffes") med musik af Alessandro Melani opført i Palazzo Colonna, men fik ikke samme succes som "Girello". I 1671 tilrettede og reviderede Filippo andre musikalske opsætninger, såsom "Scipione Africano" og "Il Novello Giasone" ("Den nye Jason"), der begge opførtes på Teatro Tordinona. I 1682 skrev Filippo stykket "Chi e cagion del suo mal pianga se stesso" og det er muligt, at det ligeledes var ham, der havde komponeret musikken dertil. Stykket opførtes denne gang i Palazzo Colonna og havde en del succes. I 1690 afholdt den spanske ambassadør i Rom, Don Luis de la Cerda, nogle større festligheder på grund af den spanske Kong Carlos II' s bryllup og blandt arrangementerne var en opførelse af stykket "La caduta del Regno dell'Amazzoni" ("Amazzonernes nederlag"). Selvom det ikke var Filippo. der havde forfattet stykket, deltog han i opførelsen. I 1695 stod Filippo for regi og instruktion af Matteo Noris' drama "Nerone fatto Cesare" ("Nero bliver Kejser"), der blev opført på Teatro Capranica fra den 1. til den 15. Februar. Og det var også på dette teater, at han i 1698 opsatte stykket "La rinovata Camilla Regina de Volsci", der var skrevet af Silvio Stampiglia og havde musik af Giovanni Bononcini. Filippo Acciaiuoli døde i Rom i år 1700. Caterina Acciaioli, som omkring 1675 blev gift med Giovanni Battista Sacchetti og med ham fik 4 pigebørn, der alle indgik gode ægteskaber, samt sønnen Matteo Sacchetti, som arvede faderens titel og gods. Ottaviano Acciaioli, Greve, købte i 1714 Palazzo Maffei i Via della Pigna af Francesco II d'Este. Filippo Acciaiuoli (1700-1766) var Kardinal samt Pavelig Nuntius i Schweiz og Portugal. Giacinto Acciaiuoli, beklædte i 1745 embedet som Conservatore i Rom. Omkring 1834 uddøde Acciaiuoli-familien. Litteratur om Acciaiuoli-familien : |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|