|
|
|
|
|
Da de første medlemmer af Ferrero-familien fra Norditalien begyndte deres karriere indenfor den kirkelige admininistration i Rom i slutningen af 1400-tallet, sørgede familieoverhovedet, Sebastiano Ferrero, for en bopæl i byen. Til dette formål købte han en ejendom på Quirinalhøjen af Kardinal Girolamo della Rovere, nemlig det hus, som denne havde overtaget efter Renæssance-humanisten Bartolomeo Sacchi's død i 1481. Den lille ejendom lå ved gaden Vicus de Cornutis, nutidens Via XXIV Maggio, på det sted, hvor idag Palazzo della Consulta rejser sig, og den nye ejer lod huset fuldstændigt ombygge til en længere bygning med 7 vinduer afbrudt af en portal i midten. Huset kaldtes herefter Palazzo Ferrero eller Palazzo del Cardinale di Vercelli efter det Bispesæde, som flere af Ferrero-familiens ikke mindre end 6 Kardinaler i løbet af det 16.århundrede varetog. Palazzo Ferrero var iøvrigt kendt for sin freskobemalede facade, som var udsmykket af maleren Polidoro da Caravaggio (ca.1490-1543), der fra 1522 var berømt for sine fantasifulde facademalerier, som han sammen med kollegaen Maturino da Firenze udførte overalt i byen i teknikken chiaroscuro (clairobscur). Ejendommen fortsatte med at være i familiens eje indtil årene 1585-1590, hvor Claudia di Savoia Ferrero Fieschi overlod den til Kirken sammen med en anden ejendom. Palazzo Ferrero blev herefter hjemsted for den kirkelige domstol, som kaldes "della Consulta", samt for Pavens korrespondencekontor, kaldet "Segreteria dei Brevi" og for de pavelige gardister i korpsene Cavalleggeri og Corazze. I 1732 blev Palazzo Ferrero revet ned, da Pave Clemens XII på dette sted lod opføre nutidens Palazzo della Consulta. Litteratur om Palazzo Ferrero: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
