|
|
Familien Ferrero, der også af og til kaldes Ferreri, stammede fra området omkring byerne Biella og Vercelli i Norditalien, hvor en de første personer, som vi kender med dette navn, blev født i 1438. Familien var knyttet til fyrstehuset Savoia og den franske konge og ikke mindre end seks af familiens medlemmer opnåede kardinal-værdigheden i løbet af det 16.århundrede. Til disses bopæl i Rom købte familien omkring år 1500 Bartolomeo Sacchi's hus på Quirinalhøjen, som de lod ombygge til det større og bedre Palazzo Ferrero. Ejendommen fortsatte med at være i familiens eje indtil årene 1585-1590, hvor Claudia di Savoia Ferrero Fieschi overlod den til Kirken. .Sebastiano Ferrero var iflg. Wikipedia født i 1438 og søn af Besso og Comina Scaglia og han havde ejendomme blandt andet i Biella og den mindre by Candelo, hvoraf han i 1496 blev udnævnt til hertug af Grev Filippo II Senzaterra. Sebastiano var gift med Tomena Avogadro med hvem han fik 13 eller 14 børn. Af disse blev sønnerne Giovanni Stefano (eller Gianstefano) Ferrero og Bonifacio Ferrero kardinaler, mens sønnen Agostino Ferrero blev Biskop i Vercelli. En anden slægtning, hvis nærmere forbindelse ikke er kendt, var Kardinalen Antonio Ferrero. Sebastiano Ferrero døde i 1519. Sebastiano Ferrero blev efterfulgt af barnebarnet eller nevøen Filiberto Ferrero, som i 1517 var blevet adopteret af Grev Ludovico Fieschi af Masserano, og herfra nedstammer linien Ferrero-Fieschi. Fra 1788 stammer derimod linien Ferrero della Marmora. Den første af Ferrero-familien, der blev Kardinal. var Sebastiano's søn Gianstefano Ferrero (også kaldet Giovanni Stefano Ferrero eller Joannes Stephanus de Ferreriis).
Han var født i Biella i 1474 som familiens femte (?) barn og som broder til Kardinal Bonifacio Ferrero samt onkel til Kardinal Filiberto Ferrero og Kardinal Pier Francesco Ferrero
- og endelig grandonkel til Kardinal Guido Luca Ferrero. Samt slægtning til Kardinal Antonio Ferrero. Det næste familiemedlem, der blev udnævnt til Kardinal, var Antonio Ferrero (også kaldet Antonius de Ferreris (de Soana)), som var en slægtning til Sebastiano Ferrero. Han skal være kommet fra en fattig gren af familien og man kender ikke noget til hans fødselsår, tidlige opvækst eller uddannelse.
Han kom i tjeneste hos Kardinal Girolamo Basso della Rovere og derpå hos Kardinal Giuliano della Rovere, der i 1503 blev valgt til Pave Julius II og som udnævnte Antonio til apostolsk protonotar og leder af den pavelige husholdning.
I 1504 blev Antonio udnævnt til Biskop i Noli og derpå i Gubbio og han blev derfor kaldt Cardinale di Gubbio, da han i 1505 blev udnævnt til Kardinal-Præst ved Kirken San Vitale, der på nu gik i arv fra Kardinal Gianstefano, da denne overtog Kirken Santi Sergio e Bacco. Bonifacio Ferrero (også kaldet Bonifazio Ferrero eller Bonifatius Ferrerius) var femte eller sjette (?) søn af Sebastiano Ferrero og Tomena Avogadro og broder til Kardinal Gianstefano Ferrero samt onkel til Kardinal Filiberto Ferrero og Kardinal Pier Francesco Ferrero - og endelig grandonkel til Kardinal Guido Luca Ferrero. Samt slægtning til Kardinal Antonio Ferrero. Der gik nu nogle år, inden Ferrero-familien atter kunne tælle en kardinal blandt sine medlemmer og dermed var det en ny generation, der kom frem.
Filiberto Ferrero (også benævnt Philibertus de Ferreriis) var født i 1500 i Biella som den ældste søn af Goffredo Ferrero og Margherita Sanseverino, der var grever af Bordolano.
Hans 10 år yngre broder Pier Francesco blev ligeledes Kardinal, ligesom deres onkler Gianstefano og Bonifacio og deres slægtning Antonio Ferrero.
Selv blev Filiberto onkel til den senere Kardinal Guido Luca Ferrero. Pier Francesco Ferrero (der også nogle kaldtes Pier Giovanni Ferrero eller Ferreri eller Petrus (Joannes) Franciscus Ferrerius), var født i 1510 i Biella som yngre søn af Goffredo Ferrero og Margherita Sanseverino, der var grever af Bordolano.
Hans 10 år ældre broder Filiberto var ligeledes Kardinal, ligesom deres onkler Gianstefano og Bonifacio og deres slægtning Antonio Ferrero.
Selv blev Pier Francesco onkel til den senere Kardinal Guido Luca Ferrero. Guido Luca Ferrero (også kaldet Guido Lucas Ferrerius) var født i 1537 i Torino som søn af Sebastiano Ferrero, der var fyrste af Casalvolone, Ponzana og Villata, og dennes hustru Maddalena Borromeo.
Han fik en kirkelig karriere som sine onkler, Kardinalerne Filiberto og Pier Francesco Ferrero, og som flere andre af familiens medlemmer. Claudia di Savoia Ferrero Fieschi, Grevinde af Masserano, havde arvet nogle af familiens ejendomme på Quirinalhøjen, blandt andet familiepalæet Palazzo Ferrero. Disse ejendomme solgte hun imidlertid i slutningen af 1500-tallet til Pavestolen, da Pave Sixtus V i årene 1585-1590 arbejdede med byudviklingen af området omkring Piazza del Quirinale. Paven benyttede i første omgang det gamle Palazzo Ferrero til at huse den kirkelige domstol kaldet "Tribunale della Sacra Consulta", Vatikanets korrespondancekontor og 2 militærkorps. Yderligere to medlemmer af Ferrero-familien udnævntes senere til Kardinaler, nemlig: fra Carlo Vincenzo Maria Ferreri (?-1743) (se billede), udnævnt i 1729 til Kardinal ved Kirken Santa Maria in Via Lata, og: Carlo Vittorio Ferrero della Marmora (?-1831) (se billede), som blev udnævnt i 1824. Litteratur om Ferrero-familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|