ANNAS ROM GUIDE

Statuegruppe med San Francesco d'Assisi på Piazza di Porta San Giovanni

Piazza di Porta San Giovanni set fra Parken langs Via Carlo Felice: Fra venstre: Den Aurelianske Bymur med byportene Porta Asinaria og Porta San Giovanni og til højre Laterankirkens facade
Piazza di Porta San Giovanni

I det lille anlæg ud for det sted, hvor Viale Carlo Felice udmunder i Piazza di Porta San Giovanni, står en statuegruppe, som er orienteret over mod Laterankirkens facade.

Gruppen kaldes Monumento di San Francesco og er et mindesmærke over San Francesco d'Assisi, udført i 1926 af billedhuggeren Giuseppe Tonnini.

Skulpturen beskriver en drøm, som Pave Innocens III havde ifølge traditionen. Heri så han en munk støtte Kirken, som var ved at styrte sammen. Da San Francesco kort efter opsøgte Paven for at få godkendelse af sin Orden, opfattede man det, som om det var denne mand, som skulle støtte Den Katolske Kirke og beskytte den mod at blive ødelagt.

Gruppen står på en base af flade grå tufsten (den såkaldte "pietra bigia"), som er stablet oben på hinanden og derved nærmest udgør en slags trappe. Øverst til venstre står herpå en bronzestatue af San Francesco, der løfter armene mod Himmelen i bøn og vender blikket mod Basilica di San Giovanni overfor. Langere nede på "trinene" sidder og står 5 munke, som symboliserer de første af dem, som fulgte Helgenen og levede efter hans regler. Monumentet viser det øjeblik, hvor San Francesco og hans ledsagere nåede frem til Rom og Pavens residens.

På basens sten står på forsiden indskriften: "A San Francesco d'Assisi - Roma-L'Italia-il mondo - MCCXXVI .. MCMXXVI" ("Til San Francesco d'Assisi - Rom-Italien-Verden - 1226-1926"). På de øvrige sider står der tekster fra Dante's Guddommelige Kommedie: vers fra den "XI Canto del Paradiso", hvori forfatteren beskriver helgenen.

Monumentet blev indviet den 26. Maj 1926 med en række ceremonier, som startede inde i Laterankirken. Herefter gik Kirkens præster med Kardinal Basilio Pompili i spidsen ud af hoveddøren og i procession over Pladsen, mens Cappella lateranense og Polifonico Romana spillede til. Så blev skulpturen afsløret, hvorpå Kardinalen holdt en tale og sluttede med en velsignelse. Indvielsen var et tilløbsstykke, hvori der både deltog mange prominente personer, samt ledere fra forskellige religiøse Ordener.

 

----- Fotos fra Pladsen ---------- Kort over Piazza di Porta San Giovanni gennem tiden -----
----- Læs om den gamle Campus Lateranensis ---------- Læs om Piazza di San Giovanni in Laterano -----

 

Litteratur om Statuegruppe med San Francesco d'Assisi:
Malizia, Giuliano: Le statue di Roma. Roma, Newton Compton editori, 1. edizione, 1994.
- side 68-69.
Olsen, Ole Askov: Rom - pladsernes by. Thaning & Appel, 1996.
- side 198.

Roma Capitale: Monumento a San Francesco d'Assisi.


Tilbage til:
Celioturen
Esquilinturen

Fotos fra:
Celio-området
Esquilin-området

Kort over:
Celio-området
Esquilin-området

Steder i:
Celio-området
Esquilin-området

Seværdigheder i:
Celio-området
Esquilin-området

Personer fra:
Celio-området
Esquilin-området

Turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 4.6.2012