Porta San Giovanni er en byport i den Aurelianske Mur, som byggedes i perioden 270-282 under Kejserne Aurelian og Probus og stadig kan ses næsten intakt rundt om hele den ældre bykerne i Rom.
Portbyggeriet blev påbegyndt i 1563 under Pave Pius IV og færdiggjordes under Pave Gregor XIII (1572-1585). I disse år blev Lateran-området nyanlagt, planeret og reguleret efter de nye gadeforløb og i den forbindelse blev det bestemt, at den tidligere byport Porta Asinaria, som ligger lidt længere mod sydvest og stammer fra Murens opførelse med udvidelser 401-402 under Kejser Honorius, skulle lukkes og erstattes af en ny og bredere Port.
Gennem Porta San Giovanni ledes trafikken inde fra byen over Piazza di Porta San Giovanni, ud af byen og mod sydøst over Piazzale Appia til Via Appia Nuova og de nyere forstæder.
Porta San Giovanni er opført i et noget højere niveau en den gamle Byport, hvor niveauet endog allerede var blevet hævet én gang, måske for at undgå fugtproblemer fra den nærliggende underjordiske vandkanal Marrana Mariana.
Man mener, at det var arkitekterne Giacomo del Duca og Giacomo della Porta, der i 2 på hinanden følgende perioder (1563 og 1573-1574) tegnede Porten og stod for byggeriet. Den har en elegant profil, der mere leder tanken hen på indkørslen til en villa end på et militært anlæg. Her er ingen fæstningstårne og forsvarsværker, når der ses bort fra Muren selv og det faldgitter, som lukker for adgang.
