I en lille, halvglemt gade i Trastevere står det hus, hvor helgeninden Santa Francesca Romana levede næsten hele sit voksenliv og hvor hun døde i 1440. Francesca var gift med Lorenzo Ponziani og huset kaldes derfor Palazzo dei Ponziani, Ponziani-familiens palæ.

Palæet står på hjørnet af Via dei Vascellari og Via dei Salumi, overfor sidemuren til den lille, nu ikke længere brugte, kirke Sant'Andrea dei Vascellari.

Hovedindgangen er i Via dei Vascellari nr. 61, hvor den sidder omtrent midt i bygningen, som har 6 fag vinduer ud mod denne gade og 8 ud mod Via dei Salumi. Ejendommen er i 3 høje etager og har facaden pudset op i en mørk okker farve. Her er ingen facadeudsmykning bortset fra de vandrette overkarme på førstesalens vinduer. I stueetagen er der flere tilmurede portbuer, der nu fungerer som vinduer. På hushjørnet er indmuret et relief med et våbenskjold tilhørende den Giovanni Forteguerri, som var gift med Santa Francesca Romana's barnebarn Vannozza.

I Via dei Salumi nr. 2 sidder ejendommens sideindgang i en gammel travertinramme med buet overkant. Flere af de mange vinduer ud til denne gade er i tidens løb blevet tilmuret. Bygningens facade stammer iøvrigt fra Renæssancen, hvor familien tilsyneladende har levet her siden 1300-tallet. Ved døren i nr. 2 sad engang en gammel indskriftstavle med teksten "Sub directo dominio - ex.mae familiae - de Alteriis" ("Under Altieri-familiens dirkete ejerskab"). Denne familie har nemlig også en gang haft huset i deres besiddelse.

Bygningen er siden helgenindens tid (1396-1436 her i huset) ændret mange gange og de eneste dele, som er helt oprindelige, er nogle kælderrum og en stue på førstesalen, der har bevaret det originale kassetteloft. Der er dog også indrettet et lille kapel for Santa Francesca Romana, og det fortælles, at det var i den lille stue foran kapellet, at helgeninden døde i 1440 efter en tid at have passet og plejet sin syge søn. (Læs her om husets nuværende indretning)

Efter helgenindens død overgik huset til hendes søn og dennes datter Vannozza, der i sit andet ægteskab var gift med den Giovanni Forteguerri, hvis våben ses på hushjørnet. Senere ejedes huset af Altieri-familien, hvor det benyttedes som kornlade, indtil det i 1799 overgik til præsten ved Kirken San Salvatore a Ponte Rotto, der lavede det om til hjem for fattige drenge.

I 1805 lod præsten, Antonio Muccioli, sammen med Don Gioacchino Michelini indføre undervisning for de børn, der skulle have deres første altergang. I huset kunne disse deltage i et 8-dages forløb med åndelig forberedelse. I forbindelse med dette tiltag blev ejendommen både istandsat, ændret og udvidet. Fra 1807 fik undervisningen pavelig velsignelse og der blev tilknyttet ikke mindre end 12 præster til at prædike for børnene. I perioden 1809-1814 gik arbejdet i stå, da Don Michelini blev sendt i eksil på Corsica. Dette knækkede ham dog ikke, for efter hjemkomsten oprettede han en lignende institution for pigebørn. Denne indrettedes imidlertid ikke i Casa dei Ponziani, men i Conservatorio di San Pasquale Baylon i den nærliggende Via Anicia nr.13.

I 1824 udvidede Antonio Muccioli Instituttets muligheder ved tilkøb af et hus i Via delle Mantellate og senere lod han Casa dei Ponziani udvide ved køb af naboejendommen, som blev indrettet med sovesale.

I begyndelsen af 1900-tallet blev Institutionen ændret til kun at forberede personer over 16 år på kommunionen. Fra 1977 fungerer huset som kostskole for disse elever, samt for unge studerende fra hele verden.

I årene 1957-1970 og 1977-1981 boede her nogle af nonnerne fra Santa Francesca Romana's orden "Le Oblate di Santa Francesca Romana". Disse holder ellers til i det store Kloster ved Via del Teatro di Marcello. Også andre nonneordener har boet her: i perioden 1970-1977 var det nonner af ordenen Le Annunziatine di San Paolo.

Ejendommen benyttes stadig idag af den velgørende organisation Opera Pia di Ponterotto, samt som hotel for især familier til syge, der er indlagt på områdets hospitaler. En stor del af ejendommen er indrettet med mange forskellige værelsesstørrelser og rum til konferencer og møder, samt et lille internt kapel. (se hjemmesiden for Casa di Santa Francesca Romana).

HUSETS NUVÆRENDE INDRETNING:

I husets kældre findes der nogle få rester af det oprindelige palæ.

I stueetagen ligger et rum, som har bevaret det oprindelige kassetteloft fra 1400-tallet. Her kan også ses enkelte rester af fresker med blandt andet Giovanni Forteguerri's våben.

På førstesalen ligger det store undervisningsrum ("sala dell'istruzione" også kaldet "sala delle adunanze"), hvor der undervistes i katekismen. I rummet er der et smukt kassetteloft med blomsterdekoration og våbenskjold. På en af væggene sidder en buste af Don Michelini og 2 indskriftssten fra 1851 og 1959 til minde om besøg af henholdsvis Pave Pius IX og Johannes XXIII.

- Ved siden af dette rum ligger det værelse, hvor Santa Francesca Romana døde den 9. Marts 1440. Rummet er fuldstændigt ændret og moderniseret, men har noget udsmykning af ældre dato: et krucifiks, en buste af San Filippo Neri, og en række tavler med Via Crucis, Jesu vej til Golgatha.

- Fra dødsværelset er der adgang til det lille kapel, "la cappella delle prediche e delle confessioni", som tidligere var dekoreret med malerier af forskellige helgener. De er idag forsvundet. Alteret er fra 1910 og på væggene hænger 2 indskriftstavler til minde om dettes indvielse og om kanniken Francesco Gazzoli, der bekostede dets udsmykning i bronze. Herinde ses desuden en statue af Madonna Addolorata og malerier af Madonna med Barnet, samt af San Pietro. Desuden er her en mindetavle for præsten Pietro Romano, der døde i 1847.

- Bag kapellet ligger endnu et lille kapel, "Cappella della Madonna", som er udvidet og ændret omkring 1970, mens gulvet blev omlagt i 1938, som det kan læses på en mindeindskrift. Over alteret hænger maleriet "Madonna rifugio dei peccatori", "Madonna, syndernes tilflugt", malet i 1700-tallet. Nogle engle i bøn stammer ligeledes frta 1700-tallet.

Litteratur om Palazzo dei Ponziani:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 25..
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 867.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1982.
- Rione XIII, Trastevere, del 3: side 194-200.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 34 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 513-515.
Info.roma: Palazzo Ponziani.
Roma segreta.it: Via dei Vascellari.