ANNAS ROM GUIDE

Ponziani-familien

Romersk familie i 1300-1500-tallet

I Rom levede og virkede i 1300- til 1500-tallet familien Ponziani, der skaffede sig rigdom og anseelse ved handel med kvæg og som slagtere, så de kunne opkøbe landområder udenfor byen og huse og jord indenfor murene. I 1400-tallet levede de i Trastevere, hvor familiens mandlige linie uddøde og ejendommen overtoges af den indgiftede Giovanni Forteguerri.

Familien er idag mest kendt for den senere helgeninde Santa Francesca Romana af Bussa de' Leoni-familien, som blev gift med Lorenzo Ponziani og levede størstedelen af sit voksenliv i familiens hus Palazzo Ponziani i Via dei Vascellari, hvorfra hun udøvede sit store velgørende arbejde, samtidig med at hun passede mand, hus og børn.

Familien stammede oprindeligt fra Viterbo, hvor de købte ejendomme, som sammen med deres rigdomme siden ophøjede dem blandt de fornemme og adelige. I Viterbo-området ejede et familiemedlem ved navn Onofrio Ponziani godset Vallerano. Men ellers er det en vis Ponziano, som regnes for familiens ophav.

Familiens våben havde grøn bund med diagonale striber, hvorpå der var et hjul i sølv.

Af familiens medlemmer kender vi:

Onofrio Ponziani, som ejede godset Vallerano ved Viterbo i 1300-tallet.

Ponziano (Ponziani), som døde i 1325 og regnes for familienavnets ophav. Han var fader til sønnen Pietro Ponziani.

Pietro Ponziani, søn af Ponziano, blev kannik ved Kirken Santi Quirico e Giulitta i 1340.

Paolo Ponziani, som døde i 1400 og som var den, der grundlagde familieresidensen i Trastevere, senere kaldet Palazzo dei Ponziani. Han var fader til sønnen Andreozzo Ponziani, som også levede i huset sammen med sin familie.

Andreozzo Ponziani, som var søn af Paolo Ponziani, var vist nok født i familiepalæet i Trastevere. Han blev gift med Cecilia Mellini og fik med hende sønnerne Lorenzo og Paluzzo. Andreozzo de' Ponziani havde allerede i 1391 grundlagt et lille hospital, Ospedale del Santissimo Salvatore, i en ubrugt fløj af den gamle kirke Santa Maria in Cappella, som lå få skridt fra familiens hjem. Opsynet med dette hospital og de syge og trængende her overgik senere til svigerdattteren Francesca (Santa Francesca Romana). Den 29. Oktober 1400 var "Andreotius Ponciani" medunderskriver på en liste over de skader, som en række borgere havde lidt på ejendom og kvæg under de foregående års kampe mellem tilhængere af Paven og Kejseren. Sammen med blandt andre Cola Topposi, Mactheolus Petoli, Theballus de Cancellariis, Franciscus de Cinthiis, Paulus Stati, Palutius Petri Macthei og Antonius Gratiani ønskede disse kvæghandlere og slagtere at få erstatning for deres tab. Cecilia Mellini døde i 1401 og Andreozzo døde nogle år efter.

Lorenzo Ponziani, søn af Andreozzo Ponziani og Cecilia Mellini og broder til Paluzzi Ponziani. Han blev i 1396 gift med den 12-årige Francesca Bussa de' Leoni, den senere Santa Francesca Romana. Parret fik sammen flere børn (nogle siger 3, andre nævner 6), men de fleste døde som spæde, Evangelista og Agnese af pest i 1410, mens sønnen Battista overlevede sine forældre og førte slægten videre til sin datter. Lorenzo blev hårdt såret i et slag mod Kong Ladislao af Napoli, hvorefter han var delvist lam resten af sine dage og måtte passes af sin hustru. I en periode måtte han desuden flygte for Kongens hævn. Lorenzo døde i 1436 og Francesca i 1440.

Paluzzo Ponziani, søn af Andreozzo Ponziani og Cecilia Mellini og broder til Lorenzo Ponziani. Han var gift med Vannozza de Felicibus, der blev en af Francesca's mest stabile støtter i det velgørende arbejde de sammen udførte.

Petruccio Ponziani, også omtalt som Pietruccio Pontiani, bestred 2 gange hvervet som Conservatore. Første gang i 1427 og anden gang i Oktober kvartal 1445.

Evangelista Ponziani, søn af Lorenzo Ponziani og Francesca Bussa de' Leoni (Santa Francesca Romana) og broder til Agnese og Battista Ponziani. Evangelista døde under pestepidemien i 1410.

Agnese Ponziani, datter af Lorenzo Ponziani og Francesca Bussa de' Leoni (Santa Francesca Romana) og søster til Evangelista og Battista Ponziani. Agnese døde under pestepidemien i 1410.

Battista Ponziani, søn af Lorenzo Ponziani og Francesca Bussa de' Leoni (Santa Francesca Romana). Battista blev som barn overgivet som gidsel til Kong Ladislao af Napoli. Legenden beretter, at hans moder Francesca selv førte ham op på Campidoglio for der at overgive ham til Greven af Troia, som var stedfortræder for Kong Ladislao. Moder og barn gik dog på vejen ind i Kirken Santa Maria d'Aracoeli, hvor Francesca bad til Madonna og lagde sønnens liv i hendes hænder. Efter overgivelse til Greven, ville dennes soldater sætte drengen op på en hest for at drage bort med ham, men dyret nægtede at lade sig bestige og det var helt umuligt af få drengen derop. Soldaterne så det som et tegn fra Gud og løslod Battista, som kunne gå hjem igen med sin moder. Battista undgik at blive syg i den store pestepidemi i 1410, hvor hans søskende Agnese og Evangelista døde. Senere blev Battista gift og fader til datteren Vannozza. Han blev dermed den sidste i den mandlige linie i familiepalæet i Trastevere. I 1437 bestred Battista Ponziani hvervet som Conservatore i april kvartal. Battista blev alvorligt syg i 1440 og hans moder, der efter faderens død i 1436 var flyttet ind i Klosteret ved Tor' de Specchi, kom straks hjem for at pleje ham. Han kom sig, men Francesca selv blev svagere og svagere og døde i Palazzo dei Ponziani den 9. Marts 1440. Hvornår Battista døde, vides ikke.

Vannozza, datter af Battista Ponziani og sønnedatter af Lorenzo Ponziani og Francesca Busaa de' Leoni (Santa Francesca Romana). Vannozza blev første gang gift med Mattia Muti og anden gang med Giovanni Battista Forteguerri fra Pistoia.

Cola Pontiani, som deltog i Processionen ved Festa dell'Assunzione i 1464, hvor han, som en af bærerne for Rione Campitelli, bar det hellige Kristus-billede fra San Giovanni in Laterano til Santa Maria Nova.

Paolo Ponziani, der benævnt Paulus de Pontiania, deltog i Processionen ved Festa dell'Assunzione i 1484, hvor han, som en af de 2 bærere for Rione Sant'Angelo, bar det hellige Kristus-billede fra Turris Subura til Santa Maria Maggiore.

Sebastianus Pontianus, som deltog i Processionen ved Festa dell'Assunzione i 1488, hvor han var en af de mange bærere for Rione Ponte, der bar det hellige Kristus-billede fra San Giovanni in Laterano til Santa Maria Nova.

Lelio Ponziani, der benævnt Lelius Pauli de Pontianus, deltog i Processionen ved Festa dell'Assunzione i 1488, som en af de 5 bærere for Rione Sant'Angelo, der bar det hellige Kristus-billede fra San Giovanni in Laterano til Santa Maria Nova.

Gaspare Ponziani, som nævnes i et notardokument fra Juli måned 1497 i forbindelse med nedrivningen af den gamle bygning Ospdale di Sant'Angelo på Piazza Castello.

Pietro Paolo Ponziani fra Rione Ripa var i April kvartal 1531 valgt til Caporione. I Januar kvartal 1534 bestred han samme hverv stadig for Rione Ripa.

 

Litteratur om Ponziani-familien:
Dominicis, Claudio De: Membri del Senato della Roma Pontificia : Senatori, Conservatori, Caporioni e loro Priori e Lista d'oro delle famiglie dirigenti (secc. X-XIX).
- side 357 mm.
Modigliani, Anna: I Porcari. Storia di una famiglia romana tra Medioevo e Rinascimento. Roma, "Roma nel Rinascimento", 1998.
- side 32, 36, 255, 265, 268.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 513-515.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Quattrocento. Vol. I I : Funzioni urbane e tipologie edilizie / A cura di Giorgio Simoncini. Leo S. Olschki Editore, 2004. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XI).
- side 175.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 24.7.2017 og sidst opdateret d. 24.9.2017