Via dei Vascellari - krukkemagernes gade - ligger i kvarteret Rione Trastevere, hvor den løber i sydlig retning fra Lungotevere Ripa og ned til Via dei Genovesi og Via Augusto Jandolo.

Gadens navn skal minde om de håndværkere, som fabrikerede krukker og kar, de såkaldte "vasellai", og allerede i Middelalderen holdt til i dette område, der derfor fik navnet "Contrada dei Boccalari a Ripa" ("boccalari"= en der laver "boccali", krukker og bægre, af terracotta, "vasellaro"=en der laver "vasi", vaser og kar, af majolika). - Der findes imidlertid også en anden forklaring på gadens navn, idet nogle mener, at det istedet hentyder til de håndværkere, der lavede de små flodbåde kaldet "vascelli" eller "scafi". At disse holdt til i området findes der beviser på i det gamle navn på den i gaden liggende kirke Sant'Andrea de Scaphis, som senere fik navnet Sant'Andrea dei Vascellari og idag fungerer som kunstgalleri.

Via dei Vascellari set fra Casa dei Ponziani (til højre) og mod syd. - Foto: cop. Bo Lundin

EN TUR GENNEM GADEN:

Via dei Vascellari starter overfor Ponte Palatino og den brede boulevard Lungotevere Ripa. Til højre knejser 7 fag af  Sundhedsministeriets store bygning fra 1939, mens den første del af gadens venstre - og østlige - del er optaget af et stort anlæg med benzintank og parkering. Hvor dette slutter er det bygget sammen med resterne af en gammel murstensvæg med en tilmuret portbue.

Herefter følger en elegant og velholdt lille bygning i 3 fag og 4 etager. Stueetagens facade har stenmønster og i hver side sidder en lille dør i en elegant ramme med fremspringende overkarm. Indgangene har gadenumrene 10 og 12 og mellem dem sidder et lille vindue i en bue med en elegant stukramme. Under første- og andensalens vinduer løber en bred stukgesims som etageadskillelse, mens denne er udeladt under trediesalen. Vinduerne er i nydelige stukrammer og disse har på førstesalen brede, vandrette overliggere.

Efter denne lille ejendom løber der en lille sidegade, ja nærmere en gyde eller ligefrem en smøge, ganske ganske smal og mørk. Det er Vicolo dei Vascellari, der forbinder gaden med parallelgaden Via Pietro Peretti.

Efter denne lille afbrydelse står endnu en nydelig ejendom i 3 fag og 4 etager med en lodret stribe stenkvadre på hushjørnet. Der er etageadskillende gesimser på alle etager, men her er det andensalens vinduer, som har særlige rammer med vandrette overliggere. I stueetagen er der 2 firkantede porte i numrene 12 og 13, mens nr. 14 har en smallere buet dør med indgang til de beboede etager.

Nabohuset har omtrent samme højde med sine 4 etager, hvoraf de 2 nederste har fælles facadeudsmykning i stenmønster. Flere vandrette stukfriser virker som etageadskillelse under andensalen, hvis vinduer har særligt udskårne rammer med trekantede gavlfelter. En smal frise løber under trediesalen, hvorover et kraftig fremspirngende og smukt udskåret tagudhæng åbenbares. Huset har kun 2 gadenumre, 15 og 16, og kun 2 fag døre og vinduer, som er anbragt asymmetrisk i hver side af bygningen.

Via dei Vascellari nr 14 og 15 set fra Piazza dei Ponziani. - Foto: cop. Bo Lundin

Vi står her overfor den store og luftige Piazza dei Ponziani, der mod syd og vest har flere smukke og interessante huse. Her lå tidligere et byggeri mellem de 2 gader Via del Polverone og Via del Polveraccio, som nu er forsvundet ved nedrivingerne i begyndelsen af 1900-tallet.

Turen fortsætter mod syd, ned ad Via dei Vascellari, hvor den næste lille ejendom på østsiden er et lille gammelt hus i kun 3 etager med 3 høje døre (nr. 17, 18 og 19) i buede karme i stueetagen, de to yderste smallere end den midterste. Første- og andensalen har imidlertid kun 2 vinduer, et i hver side. Tagudhænget er bredt med trælameller.

Et smalt hus med en lille, smal dør til venstre og en bredere portåbning til højre klemmer sig ind inden det næste hus. Husnumrene er her 20 og 21.

Det lidt bredere hus med numrene 22, 23 og 24 er hjørnehus til sidegaden Vicolo della Scalaccia. De 3 døre har meget brede karme med buede overkanter og særegne ornamenter med stjerner over sidedørene og en lilje over midterdøren, hvis karm er mere udskåret og udsmykket med 2 sidesøjler. Ejendommen har 5 etager med de beskrevne 3 fag ud mod Via dei Vascellari og 4 fag mod sidegaden.

På den modsatte side af gaden står en række mindre, gamle huse i 3 lave etager med 4 gange 2 fag vinduer., der alle er placeret mos husenes yderkanter med et stort stykke ubrudt mur imellem sig. Facaderne er i lyst puds med brede vandrette pudsbånd under vinduerne i de brede pudsrammer på første- og andensalen. Herudover er der ingen dekoration, bortset fra den lille stendørkarm under et ovalt vindue i nr. 71 og den brede portkarm i nr. 72. Huset yderst til venstre har desuden en lille dør i nr. 70. Ejendommen yderst til højre danner hjørnehus med Piazza degli Ponziani.

Efter Vicolo della Scalaccia fortsætter den venstre husrække med et hjørnehus i 4 etager, hvoraf den øverste tilsyneladende er bygget til senere, da den rejser sig over et bredt tagudhæng. Facaden er pudset op i okkerfarvet med stenmønster i stueetagen under et bredt vandret etageadskillelsesbånd. Førstesalen har vinduer under en høj overkarm med bredt vandret udhæng. Der er 3 fag mod gaden med 2 store portåbninger i stueetagen på hver side af en smuk indgangsportal med fremspringende gavlfelt over en bred frise med indskriften "A.D. MCMXXVII" ("Anno Domini 1927"). Vi er her nået til gadenummer 26.

Overfor ses på gadens vestside facaden til den lille kirke Sant'Andrea dei Vascellari, som tidligere kaldtes Sant'Andrea de Scaphis. Bygningen fungerer ikke som kirke længere, men åbner af og til som kunstgalleri. Der er dog næsten intet af den gamle udsmykning tilbage i det indre, bortset fra et par søjler ved døren og 2 andre ved det lille alterbord bagest i rummet. Udefra set ligner bygningen dog stadig en kirke, omend en meget lille og forsømt en af slagsen, med facaden opdelt i 2 "etager" af et bredt, farvet stukbånd under de 2 vinduer ud mod Via dei Vascellari og de ligeledes 2 vínduer ud mod sidegaden Via dei Salumi. Foroven rejser der sig bag et trekantet gavlfelt en smal mur i hele facadens bredde, toppet af en udskåret frise. Kirkedøren sidder i en smuk marmorportal fra Renæssancen.

Hjørnehuset på den anden side af Via dei Salumi er også fra Renæssancen. På hushjørnet er indmuret relieftet af Giovanni Forteguerri's våbenskjold. Ejendommen, der er i 3 høje etager, har facaden pudset op i en mørk okker farve. Den er uden udsmykning bortset fra de vandrette overkarme på førstesalens vinduer, hvoraf der er 6 ud mod Via dei Vascellari og 8 ud mod Via dei Salumi. Hovedindgangen ligger i en bred bue i Via dei Vascallari nr. 61. Dette er den ejendom, der kaldes "Casa dei Ponziani" eller "Palazzo dei Ponziani", hvor den romerske helgeninde Santa Francesca Romana's svigerfamilie boede og hvor hun selv tilbragte omkring 40 år af sit liv. Bygningen er siden helgenindens tid (1396-1436 her i huset) ændret mange gange og de eneste dele, som er helt oprindelige, er nogle kælderrum og en stue på førstesalen, der har bevaret det originale kassetteloft. Der er dog også indrettet et lille kapel for Santa Francesca Romana, og det fortælles, at det var i den lille stue foran kapellet, at helgeninden døde i 1440 efter en tid at have passet og plejet sin syge søn. Efter helgenindens død overgik huset til hendes søn og dennes datter Vannozza, der i andet ægteskab blev gift med den Giovanni Forteguerri, hvis våben ses på hushjørnet. Senere ejedes huset af Altieri-familien, hvor det benyttedes som kornlade, indtil det i 1799 overgik til præsten ved San Salvatore a Ponte Rotto, der lavede det om til hjem for fattige drenge. Ejendommen benyttes stadig idag af den velgørende organisation Opera Pia di Ponterotto.

På gadens østside står der ud for Via dei Salumi et smalt hus i 2 fag og 4 etager. Med lystpudset facade og hvide profilerede lister som etageadskillere under vinduerne i de profilerede, rektangulære rammer med vandrette overliggere. En smuk gammel travertinportal er bevaret i nr. 28, mens nr. 29 har en firkantet portåbning, som benyttes af en restaurant. Der skulle på muren ved nr. 28 have siddet en indskriftstavle med teksten "Societatis S. Ann. - N. LXXXVIII", samt et ejermærke for denne forening.

Ejendommen ved siden af er ganske lille med kun 2 fag i nr. 30 og 31, samt 2 etager. I nr. 31 ses en tavle med indskrift om at ejeren Luca d'Agostino i 1908 var fritaget for skat ("Libera proprietà - di - Luca d'Agostino - 1908"). Huset er meget misligholdt med de 2 brede, gamle portbuer i stueetagen tilmuret og opfyldt af en port, et vindue og en smal dør.

Via dei Vascellari nr. 30 og 31 ejet af Luca d'Agostino i 1908. - Foto: cop. Bo Lundin

Den næste bygning med numrene 32-36 er nyere, bredere og højere. 4 høje etager med smalle friser under de 5 fag vinduer med vandrette overliggere. I stueetagen har facaden stenmønster indridset i stukken, der er mørkere her end den pudsede del ovenover. I nr. 34 er der en smal bue med en indgangsdør. På hver side en firkantet portåbning, der benyttes af forretninger, samt yderst i hver side et lille tilgitret vindue.

Den næste ejendom er et langt, gammelt hus i 3 etager, med en fjerde tilbygget på et senere tidspunkt. Her er ialt 6 fag, men vinduerne er placeret asymmetrisk, så det første sidder tæt på nabohuset over den buede portåbning i nr. 37, mens der efter et langt murstykke med et lille vindue forneden og små glughuller på de øvre etager, over indgangdøren i nr. 38 og portåbningen i nr. 39 sidder 2 vinduer ganske tæt ved hverandre. Herefter følger atter et langt murstykke over et lille vindue i stueetagen inden det fjerde fag sidder over den lille buede indgangsdør i nr. 40. Nu "knækker" facaden en smule, så det næste murstykke har sine 2 vinduer placeret på hver side af et bredt murstykke. I stueetagen er dette mindre markant, da der er en bred portåbning og en smallere dør, som begge stadig henrører til nr. 40 (40A og 40B). Under tagudhænget sidder en frise, hvori der med mellemrum er udskåret en støvle mellem egegrene. Huset stammer fra 1400-tallet.

Via dei Vascellari åbner sig nu mod vest, efter Palazzo dei Ponziani, til en lille plads foran en nyere bygning i 5 fag og 6 etager, hvoraf den øverste er tilbygget på et senere tidspunkt over det brede, udskårne tagudhæng. I hver side har facaden en lodret række stenkvadre. De 2 nederste etager har indridset et stenmønster i den lyse puds, der ellers dækker hele huset. En bue af kraftige stenkvadre indrammer hovedindgangen, som har gadenummer 55. På hver side heraf er der 2 enkle dør- eller vinduesåbninger med numrene 53 og 55, samt antagelig 56 og 57. I nr. 55 var der indgang til den religiøse institution Opera Pia di Ponterotto, som havde til huse i naboejendommen Palazzo dei Ponziani.

Overfor den lille plads støder huset med gadenummer 40B op til ejendommen, der har nr. 44. Den rager lidt frem i gadebilledet, men er også ganske speciel :

.....
Via dei Vascellari: ejendom til højre for nr. 40 og nr.44 med mindeplade. - Foto: cop. Bo Lundin

En muligvis gammel tårnbygning rejser sig her over de andre huse med et smukt kraftigt fremspringende og udskåret tagudhæng i træ. Det lille stykke murfremspring rummer en masse detaljer: nederst er der indmuret forskellige marmorstykker og -fragmenter, højere oppe en lille bue med en niche, hvori der står en statue af Jomfru Maria som "Madonna Immacolata". Ovenover er der blevet plads til en lille overdækket balkon ved at trække muren bagved skråt tilbage, så hushjørnet her er afskåret. Ydervæggen er muret op i teglsten, mens en lille buttet søjlestump i marmor bærer hjørnet og det lille gitterværk ovenover, der indrammer en lille trekantet åben balkon. Hele vejen ned er hushjørnet beklædt med en række kraftige sten, hvorfra der i midten rager en marmorkonsol ud. Ejendommen har ud mod Via dei Vascellari blot 2 fag og i stueetagen en port i stenramme og en dør i nr. 45 i en bue af teglsten. Til højre for nummer 44 sidder en marmorplade med indskriften "Nel giorno che vide nascere - la Repubblica Italiana - Trastevere onora - il partigiano - Omero Ciai (Maitardi) - caduto a Sestri Levante - per la libertà d'Italia" ("På den dag, hvor den Italienske Republik fødtes, hædrer Trastevere partisanen Omero Ciai (Maitardi), som faldt ved Sestri Levante for Italiens frihed"). Facaden her er også meget varieret: over den høje stueetage har førstesalen 2 vinduer med indsatte marmorfragmenter i rammerne; det til højre er desuden opdelt af en lille snoet søjle. Anden- og trediesalens facade er smallere, fordi hjørnet er optaget af de ovenfor beskrevne balkoner. Andensalen har derfor kun ét vindue med nogle marmorfragmenter i den øverste ramme, til gengæld er der i muren til venstre indmuret et større fragment med et våbenskjold. Trediesalen har fået plads til 2 vinduer over en lille gesims båret af små marmorkonsoller.

Via dei Vascellari: ejendom nr.44 med mindeplade. - Foto: cop. Bo Lundin

Gadens nr. 46, 47 og 48 er et nyere hus i 4 etager og 3 fag. Over smalle etageadskillelsesgesimser sidder de høje vinduer i enkle udskårne rammer. Facaden er pudset op i 2 farver og stueetagen er optaget af en portbue i hver side - den til højre har en bred karm af stenkvadre - samt af en ældre og mere rustik stenkvaderkantet hovedindgang i nr. 47. Ejendommen er hjørnehus til Via Augusto Jandolo, hvor den har 6 fag.

Det modsatte hjørnehus - med sidefacade på 1-2 fag ud mod Via dei Genovesi - er en ældre ejendom med gadenumrene 51 og 52. Den ligger lidt fremskudt i gadebilledet efter den lille åbning i gaden ud for numrene 53-57. Facaden er pudset op i en okker farve, men flere steder står der afdækkede kanter og felter af opmurede teglsten. Ejendommen har 3 etager under et kraftigt fremspringende og udskåret tagudhæng i træ. Over indgangsdøren i nr. 52 sidder en indskriftstavle med teksten "Casa di Vincenzo Sagrestani - libera di pesi e canone - anno 1864": "Vinenzo Sagrestani's hus er i året 1864 blevet fritaget for betaling af afgifter og skatter".

Efter krydset fortsætter gaden med navnet Via di Santa Cecilia.

LIDT HISTORIE:

Navnet Via dei Vascellari hentyder som ovenfornævnt til de krukkemagere, som allerede i Højmiddelalderen var så talrige i området, at de her havde hovedsæde for deres laug, Università dei Vascellari, hvis leder "consul artis vascellariorum" i begyndelsen af 1500-tallet var en vis Leonardo, som var meget anerkendt og ejer af et værksted, der fremstillede majolikakrukker. Måske stammer de smukke krukker, som man kan se i apoteket ved Ospedale di San Giovanni in Laterano herfra. Vi kender navnene på flere af de andre samtidige krukkemagere fra dette område, blandt andre: Zamabecchino, Beneamati, mastro Tomaso og mastro Cristoforo.

I 1700-tallet var krukkemagerne så mange og magtfulde, at de oprettede et religiøst broderskab, Confraternita dei Vascellari, som derpå holdt til i Kirken Sant' Andrea dei Vascellari, hvis facade stadig kan ses i gaden. Kirken stammede muligvis fra 800-tallet, men i 1574 var den holdt op med at være sognekirke, hvorefter den var blevet overgivet til et andet broderskab, nemlig Università dei Mercanti di Salumi (pølsehandlernes laug), som havde ladet bygningen sætte i stand.

Her holdt krukkemagerne altså fra 1700-tallet og helt frem til begyndelsen af 1940'erne deres møder og messer. Godt nok blev lauget nedlagt i 1801, men broderskabet fortsatte, selvom det i perioden efter 1890 langsomt gik i opløsning.

Et særligt syn i gadebilledet var ved den årlige helligdag Corpus Domini, når "i bocaletti" (det vil sige de krukkemagere, som lavede krukker i terracotta) i deres broderskabs røde og hvide dragter gik i procession fra Kirken med deres flotte fane og et specielt stort kors i form af træstammer af papmaché. Undervejs skiftede bærerne af både den store fane og af korset, og dette skift skulle foregå hurtigt og være godt indøvet for at blive afviklet uden problemer. Hvilket ikke altid skete, så Pave Gregor XVI (1831-1846) på grund af alvorlige ulykker forbød processionen at bære disse tunge sager.

Indtil de store anlægsarbejder af mure og boulevarder langs Tiberen i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var der en hel anden bebyggelse i den nordlige del af Via dei Vascellari helt ned til nutidens Piazza dei Ponziani, der først opstod efter nedrivingen af kvarteret og opførelsen af det store, nye sundhedsministerium i 1930'erne. På denne måde forsvandt de små gamle gader Vicolo del Polverone og Vicolo del Polveraccio, hvor der tidligere stod en ejendom med 19 rum, som engang havde tilhørt Kirken San Salvatore a Ponte Rotto, derpå  Kirken Santa Maria ai Monti, og senere Ospizio degli Eremiti Camaldolesi di Monte Corona. I 1829 blev den købt af Ferdinando Lefevre, som var søn af en fransk porcellænsarbejder. I sin nye ejendom indrettede han en lille fabrik og en butik med salg af køkkentøj og lertøj, som blev meget søgt af beboerne i kvarteret. I 1877 blev ejendommen eksproprieret på grund af den bye byplan og forretningen blev af Lefevres arvinger flyttet til Via dei Vascellari nr.30 og senere til Via di Santa Maria in Cappella nr. 15 og endelig til Via di Santa Cecilia nr. 3. Her blev den dog lukket i 1903.

Også Kirken San Salvatore a Ponte Rotto, også kaldet San Salvatore de Pede Pontis, som lå ved floden øst for Via dei Vascellari, blev revet i 1884 ned på grund af vejarbejdet.

Under Via dei Vascellari er der på et langt stykke fundet rester af gammel brolægning fra en antik vej, der har løbet i denne retning fra den gamle bro Pons Aemilius (nutidens Ponte Rotto), mod sydvest, forbi nutidens Via dei Genovesi, som i 1748 kaldtes Strada Anicia e Frangipane, og videre mod sydvest ud af byen.

Litteratur om Via dei Vascellari:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 25.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 866-867.
Fedi, Cristiano: Vicolario romano : tutto quello che c'è da sapere sulle piccole "grandi" vie di Roma, - Roma : Palombi Editori, 2009.
- side 168-169.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1982.
- Rione XIII, Trastevere, del 3: side 156, 158, 159, 172, 194, 196, 200, 210.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 34 (før de nyeste fund).
Info.roma: Via dei Vascellari.
Romasegreta.it: Via dei Vascellari.