|
|
|
|
|
I slutningen af 1700-tallet ønskede Pave Clemens XIV at skabe nye arbejdspladser i Rom, hvor mange mennesker intet arbejde kunne finde. Det var i disse år, at den Industrielle Revolution så småt indledtes i England med opfindelser af damp-, væve- og spindemaskiner og idéen om således at kunne fremstille store mængder af ensartede varer, der kunne sælges og eksporteres og derved skaffe penge til byen, fik Paven til den 10. april 1772 at oprette en fabrik til produktion af det såkaldte "Calancà", bomuldsstof der var dekoreret med tryk og brugtes til tøj, forklæder, vattæpper og lignende. Den pavelige administration, "La Camera Apostolica" lejede til dette formål et stykke jord af munkene ved Kirken San Bernardo til brug som tørre- og vaskeplads, det såkaldte "Orti del Calancà". Selve fabrikationen - der var Pavestatens største! - fandt sted i en bygning, der tidligere, omkring 1590, var blev indrettet i ruinerne af Diocletian's Termer og brugt til kaserne for "Guardia delle Corazze" og som nu indrettedes til formålet af Mariano Vasi. Denne bygning og jorden omkring Moses-Fontænen lejede man af munkene "I Padri Somaschi". Bygningen, som blev revet ned da Grand Hotel blev bygget i slutningen af 1800-tallet, havde store, rummelige lokaler og der var plads til boliger for ledere og arbejdere ved fabrikken. Der var dog nogle vanskeligheder forbundet med indretningen, fordi der lå mange begravede ruiner fra Termerne imellem og fordi man tidligere i undergrunden havde gravet gange til udvinding af pozzolanjord, men i 1774 stod fabrikken færdig ved siden af porten ind til Vigna dei Panzani og produktionen kunne begynde. Det nødvendige vand hertil tilførtes i rigelige mængder fra akvædukten Acqua Felice og på de vidtstrakte græsplæner udenfor kunne bomuldstøjet lægges til tørre. I årene 1777-1781 lod Pave Pius VI oprette flere bomuldsspinderier, som kunne forsyne Calancà-fabrikken med stof, men desværre kunne de her påtrykte stoffer ikke klare sig i konkurrencen med udlandet og i slutningen af 1794 udlejede Camera Apostolica fabrikken til private, blandt andre familierne Torlonia, Acquaroni og Stampa, som prøvede at fortsætte produktionen, indtil den blev opgivet i 1806. I årene under den franske besættelse omdannedes fabrikken til bomuldsspinderi og man gik over til at dyrke bomuld i oplandet og på de tidligere tørrepladser, på den nuværende Piazza della Repubblica. Heller ikke denne produktion var rentabel og blev stoppet i 1813. I 1840/41 indrettedes i stedet et døvstumme-institut, "Ospizio dei Sordomuti" i en af de til fabrikken tilknyttede bygninger ved siden af indgangportalen til Vigna dei Panzani.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|