|
|
|
|
|
I 1838 oprettede Kardinal Mario Mattei et nyt institut, "Ospizio dei Sordomuti", for de døvstumme i Rom, som han samlede i Ospizio di Santa Maria degli Angeli, der fra 1817 havde til huse i nogle af de gamle kornmagasiner i de antikke Termebygninger. Her lå lige til venstre for kirken Granaio Gregoriano, vinkelret på dette (parallelt med nutidens Via Parigi) Granaio Paolino og til slut mellem dette og Strada Pia (nutidens Via XX Settembre) Granaio Urbano. Inden man fandt dette sted til instituttet, havde man i 1834 overvejet at flytte det til Collegio degli Ibernesi, men da det ville koste for meget at indrette disse bygninger, valgte Pave Gregor XVI i stedet at benytte bygningerne ved Santa Maria degli Angeli, hvor de døvstumme først blev huset i børnehjemmet for de forældreløse børn. Fra 1839 adskilte man de to grupper, men benyttede stadig det gamle Granaio Urbano. Instituttet fik nu et nyt navn "Ospizio e convitto di scuola e istruzione di sordomuti d'ambo i sessi in Santa Maria degli Angeli" ("Hjem med skole og undervisning for døvstumme af begge køn i Santa Maria degli Angeli") og styredes af det såkaldte "Opera Pia", Pavestatens socialvæsen. I 1840 besluttede man at flytte "Ospizio dei Sordomuti" over i en af de bygninger, som tidligere havde været anvendt af Fabbrica Camerale delle Calancà, nemlig den bygning, som endnu tidligere havde huset kasernen for "Guardie delle Corazze". Den lå mellem Moses-Fontænen med den gamle indgangsportal til Vigna dei Panzani og nutidens Via Parigi, en høj 4-5 etagers bygning med ganske enkel facade og store vinduer omgivet af travertinrammer. På porten ud til datidens Piazza di Termini blev der over den tidligere fabriksindgang opsat et marmorskilt med det nye navn samt en marmorbuste af Pave Gregor XVI, som selv var til stede ved indvielsen i 1841. I 1843 købte Opera Pia den anden fløj af den gamle Fabbrica delle Calancà til Instituttets kvindeafdeling og i 1849 var der for en tid planer om at flytte det hele til Aventin-højen, så krigsministeriet i stedet kunne benytte de velegnede lokaler, men projektet blev ikke til noget. I 1855 besluttede Pave Pius IX at udvide Instituttet, men kort tid efter, da Rom var blevet hovedstad i det nye samlede Kongerige Italien, besluttede den nye Stat at flytte det til en ny og større bygning på Via Nomentana. I slutningen af 1800-tallet blev den gamle bygning revet ned for at man på stedet kunne rejse det nye, store og elegante Grand Hotel.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|