Da den adelige Caterina Nobili Sforza i slutningen af 1500-tallet lod kirkerne Santa Caterina d'Alessandria og San Bernardo alle Terme indrette i de gamle bygninger fra Diocletian's Termer sammen med et kloster til munkene af Fogliant-Ordenen, som var indstiftet af den af hende meget værdsatte franske Abbed Jean de la Barrière, overlod hun som indkomst for klosteret det store jordstykke, som tidligere havde huset landstedet "Horti Bellaiani", til munkene. Her kunne de anlægge køkken- og urtehaver, marker og vingård, blot forbeholdt Caterina sig retten til at beholde de antikke fund, som gjordes på stedet.

1600-tallet var en god tid for Fogliant-Ordenen, der voksede og havde fremgang i Frankrig og Italien, hvor der i midten af det 17.århundrede fandtes ca. 40 klostre. I 1630 opdelte Pave Urban VIII Ordenen i 2 grene, den franske og den italienske, som derefter kaldtes "I Bernardini Riformati" eller "I Bernardoni". I Rom ejede munkene stadig jorden omkring Kirken San Bernardo, men i 1641 begyndte de så småt at sælge ud heraf.

I 1700-tallet var det kun selve området på den nuværende Piazza della Repubblica fra omkring Fontana delle Naiadi og ned til Via Nazionale med det buede exedra-område samt stykket mellem nutidens Via Vittorio Emanuele Orlando og Via Torino, som var tilbage af de gamle "Orti di San Bernardo". Efter den halvcirkel-formede exedra-mur, der stadig stod, kaldtes de på denne tid "Orti del Circo".

I 1772 lejede den pavelige administration et stykke jord af munkene til brug for tørre- og vaskeplads for den nyoprettede "Fabbrica Camerale delle Calancà", som Pave Clemens XIV (1769-1774) ønskede startet ved siden af Moses-Fontænen ved det nuværende Grand Hotel. Jorden kaldtes herefter "Orti del Calancà".

I 1802 blev Fogliant-Ordenen lukket af Pave Pius VII, fordi den efterhånden talte for få munke, og kirke og kloster, samt den resterende jord overgik til de "almindelige" Cistercienser-munke.

I 1810-12 gjorde man et forsøg med at dyrke bomuld på jorden, som munkene udlejede eller muligvis allerede havde solgt fra. Det lykkedes ikke særligt godt og forsøget stoppede hurtigt.

I September 1872 solgte munkene de sidste jorder mellem San Bernardo Klosteret og Via delle Terme, nutidens Via Vittorio Emanuele Orlando, og disse samt de tidligere jorder indgik nu i den nye byplan for området, hvor der anlagdes nye veje og nye boligkomplekser og offentlige bygninger i de kommende år helt forandrede det tidligere landlige kvarter.

Litteratur om Orto di San Bernardo:
Caiola, Antonio Federico: Piazza della Repubblica. Fratelli Palombi Editori, 1996.
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton Editori, 2001.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione XVIII Castro Pretorio. Parte 1 + 3.