var en vingård nord for Quirinalhøjen ejet af Panzani-familien i det 16.århundrede. Den lå bagved den nuværende Via Vittorio Emanuele Orlando og indgangsporten dertil blev revet ned, da det store nye "Grand Hotel" blev bygget i slutningen af 1800-tallet. Mellem hotellet og Moses-Fontænen kan man dog stadig se et lille stykke mur med resterne af en lille balkon, som engang var en del af muren ind til Panzani-familiens vingård.

Jordstykket, der i Antikken var en del af det område, hvorpå Diocletian's Termer lå, ejedes i slutningen af 1500-tallet af brødrene Matteo og Orazio Panzani, som i 1587 solgte en stykke af vingården fra, således at der her kunne indrettes en arbejdsplads for billedhuggerne, der arbejdede på Moses-Fontænen, som Pave Sixtus V straks efter at være blevet valgt i 1585 havde sat i gang. Fontænen skulle udgøre endepunktet for den nye akvædukt, som Paven også havde beordret etableret til atter at forsyne det højtliggende område efter 1000 år uden vandtilførsel.

Det var muligvis også på en del af Panzani-brødrenes ejendom, at Sixtus V lod opføre sin store offentlige vaske-plads "Lavatoio Pubblico", som imidlertid hurtigt efter hans død i 1590 blev lukket af Karteuser-munkene ved Santa Maria degli Angeli, som overtog jorden.

Balkonen kan stadigvæk ses til højre for Fontænen, bagved er der en lille niche, der nu er forsynet med et vindue og ovenpå rammen om dette sidder en udhugget ørn.

Af de gamle kort kan det også ses, at jorden bagved Fontænen længe lå ubebygget hen som et grønt område med en lang allé kantet af en dobbelt række træer. I begyndelsen af 1700-tallet blev vingården udlejet eller solgt og i 1729 var ejeren Grevinde Sampieri, som afholdt store fester i sit landhus bag Fontænen. Den nydelige, lille balkon stammer måske fra denne periode.

Selve portalen til parken lå til højre for balkonen og fra gadeniveauet var der et par trappetrin op til indgangen. Porten var høj og øverst oppe var der en halvcirkelformet sten, der hvilede på 2 flade side-søjler med skiftevis store, flade og "diamant"-tilhuggede sten. I mange år troede man, at den smukke portal, som tydeligt var inspireret af Michelangelo og hans elev Jacopo del Duca, stammede fra et andet landsted, "Horti Bellaiani", der i 1554-1560 lå nede ved nutidens Via Nazionale og Piazza della Repubblica.

Portalen blev som nævnt revet ned i slutningen af 1800-tallet, da Grand Hotel blev bygget og findes idag i Museo Nazionale Romano.

Litteratur om Vigna dei Panzani:
Caiola, Antonio Federico: Piazza della Repubblica. Fratelli Palombi Editori, 1996.
- side 20.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 1092.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
Rione XVIII, Del 3: side 31ff.