|
|
Mere om Oratorio di San Pastore: Kapellet skal være blevet indrettet under Pave Pius I (140-155) og nogle historikere mener, at det var her, at Modpave Novatian's tilhængere mødtes i år 251. Kapellet blev på denne måde i Kirkens øjne "skændet" og Pave Siricius (384-399) lod det derfor genindvie og vie til San Pietro. I følge nogle gamle dokumenter var der i kapellet en mosaik af San Pietro fremstillet som hyrde mellem 2 får. En hyrde hedder på italiensk "pastore" og måske stammer kapellets navn herfra og det var viet til Den Hellige Hyrde, "San Pastore". Den senere legende (opstået i det 6.-7.århundrede) beretter om præsten Pastore, som skal have virket i Rom i det 2.århundrede og hjulpet Santa Prassede med at få indrettet Kirken Santa Pudenziana. Præsten Pastoreer nok ikke en historisk person, men "opdigtet" ud fra kapellets navn. Under denne mosaik var der en anden af Kristus mellem 2 mænd, af disse tolkes den ene som en angergiven synder og den anden som en af Novatian's tilhængere, der vender ryggen til den frafaldne, som atter ønsker optagelse i menigheden. Det var Novatian's politik, at Kirken ikke burde genoptage de medlemmer, der under kristenforfølgelserne lod sig true til at frafalde deres tro. Under mosaikken i Oratorio di San Pastore var der ifølge de gamle dokumenter en indskrift: "Maximus fecit cum suis" ("Maximus udførte (dette) sammen med sine (kolleger)"). Den hentyder til de arbejder, som præsterne Maximus, Leopardus og Ilicius udførte i kapellet og kirken under paverne Siricius (384-399) og Innocens I (401-417). Det var i disse år, at resten af termeanlægget blev indrettet til kirke og samtidig blev indgangen til anlægget flyttet fra kapellet til siden ud mod Vicus Patricius (Via Urbana). Det var den i indskriften nævnte præst Ilicius, som i 390-393 lod bygge en lang søjlegang fra Santa Pudenziana til Oratorio di Sant'Ippolito, der lå i nærheden af nutidens Kirke San Lorenzo in Fonte. Under Pave Gregor VII (1073-1085) blev loftet i kapellet restaureret, murene blev afstivet og der blev indsat aflastningsbuer. Der indsattes et nyt alter og en prædikestol. En mindeindskrift herom blev flyttet, da kapellet blev ombygget til det nye Cappella Caetani. Den sidder idag ved kapellets indgang. Ombygningen skete i 1588, da Kardinal Caetani ønskede et nyt og smukt kapel til sit familiegravsted, der indrettedes i krypten nedenunder. Ved den lejlighed forsvandt den gamle mosaik.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|