Santa Pudenziana - historien efter år 1000

HISTORIEN FRA ÅR 1000:

Under Pave Gregor VII skete der i årene 1073-1085 påny forandringer i Santa Pudenziana. Kirken blev grundigt restaureret, murene blev forstærket og der blev opsat aflastningsbuer til hjælp hertil. Måske stammer kampanilen fra Gregor's sidste tid, men den kan også være bygget 100 år senere. Oratorio di San Pastore fik loftet istandsat og der indsattes et nyt alter og en prædikestol. En mindeindskrift herom blev opsat, men den er senere blevet flyttet og sidder idag ved indgangen til Cappella Caetani. det var også i denne periode, at kapellet bagved Kirken, Oratorio Mariano, blev udsmykket med fresker.

Også under Pave Innocens III i årene 1198-1216 byggedes der på Kirken. Der blev opsat et "schola cantorum" i cosmatisk stil, som desværre senere blev revet ned.

Den største ombygning i disse år skete imidlertid under Pave Sixtus V (1585-1590), hvor Kardinal Enrico Caetani lod Kirken restaurere. Det var under disse arbejder, at det cosmatiske kor forsvandt, ligesom det gamle Oratorio di San Pastore, som i 1588 blev helt ombygget til gravkapel for Caetani-familien, der hviler i krypten under det nye Cappella Caetani. Arkitekter på ombygningen var Francesco da Volterra og Carlo Maderno og maleren Pomarancio (Niccolò Circignani) stod for at udsmykke facaden med fresker. Facaden blev ved denne lejlighed opdelt i to etager af et tværbånd, som lå ovenpå 6 pilastrer og over indgangsportalen indsattes et stort vindue.

Kirkens indre blev også ændret på anden vis, fra at være en treskibet kirke, blev den nu mere overskuelig, da det højre sideskib blev ombygget til 3 kapeller. Det var Modreformationens tankegang, der her gjorde sig gældende, som man kan se det i andre kirker fra denne tid. Også loftet blev forandret, i stedet for det gamle krydshvælvede loft blev der opsat en elipseformet kuppel, en af de første af sin slags i Rom, og resten af loftet fik tøndehvælv. Pilastrerne blev restaureret, så de gamle søjler blev synlige, gulvet blev fornyet og der blev opsat et nyt højalter, der senere blev udskiftet.

I 1595 blev Cappella di San Pietro til venstre for Kirkens apsis bygget og udsmykket af Præsten Didier Collin de Verdun, der blev begravet foran alteret herinde.

I 1711 opsattes et nyt højalter med statuer af Leonardo Reti. Det blev i 1803 ombygget i nyklassicistisk stil samtidig med at Santa Pudenziana's relikvier blev flyttet hertil fra et lille kapel, der derpå blev tilmuret, i venstre sideskib.

I 1870 restaureredes Kirkens facade på ny. Arbejderne blev sat i gang af Kardinal Luciano Bonaparte, der lod maleren Pietro Gagliardi erstatte de gamle, på denne tid helt forsvundne, fresker med nye, som desværre også er næsten helt udviskede idag. I stedet for det ene vindue over indgangsportalen, opsattes der to dobbelte vinduer. Samtidig anlagdes gårdspladsen foran Kirken og trappen op til Via Urbana, hvor gadeniveauet i disse år blev hævet.

Da man også iværksatte nogle arbejder for at afhjælpe fugten i Kirken, kunne man samtidig foretage udgravninger under denne og man fandt her fundamenterne fra termeanlægget og rester af det romerske hus under gårdspladsen. Ved senere udgravninger i 1928-30 fandt man selve badehallen med bassiner og kar. På dette tidspunkt fjernede man nogle sidealtre udenfor kapellerne og fritlagde herved nogle af de gamle mure.

I årene 1960-64 restaurede man kampanilen og fortsatte udgravningerne under Kirken. Desværre er disse udgravninger normalt ikke tilgængelige for besøgende.